Region Hovedstaden og Region Nordjylland har stadig ikke oprettet døgnåbne telefonlinjer, hvor regionernes sundhedspersonale kan få støtte til at lindre dødeligt syges lidelser af specialister, selvom Sundhedsstyrelsen anbefalede det allerede i 2011.
Det fremgår af en kortlægning, Videncenter for Rehabilitering og Palliation har udført. Der er ellers store fordele ved en døgnåben støttetelefon, siger Lene Jarlbæk, speciallæge, forsker og tilknyttet Videncenter for Rehabilitering og Palliation:
”En intensiveret og forbedret palliativ indsats kan være med til at skabe tryghed hos patienter og deres familier, og formentlig også være med til at forhindre uønskede hospitalsindlæggelser. Råd og vejledning, for eksempel om en intensiveret smertebehandling, kan både betyde yderligere smertelindring og samtidig afhjælpe følelser som angst, afmagt og utryghed hos patient og familie. Det skaber ro og tryghed at vide, at man kan få hjælp, når man får brug for det.”
Regionerne undskylder sig med, at det ikke er lykkedes at finde det fornødne specialiserede personale.
”Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal have den døgnåbne telefonlinje, men vi er ved at afdække, hvor belastede de eksisterende ordninger i de øvrige regioner er, så vi ved, hvor mange læger vi har brug for, og hvordan de skal honoreres. Men vi forventer at skulle bruge 11-12 læger til ordningen, og at det kan blive vanskeligt at rekruttere dem,” siger Else Hjortsø, vicedirektør i Center for Sundhed i Region Hovedstaden.
Hun håber, at Region Hovedstaden senest efter sommerferien har fået etableret en døgnåben støttefunktion.
Hos Region Nordjylland lyder det også, at det kan blive svært at skaffe det fornødne personale, selvom der er en aftale om at oprette en døgnåben støttefunktion. Jacob Bertramsen, planlægningschef i Region Nordjylland, skriver dog i en mail, at han forventer, at ordningen kører fra den 1. august.
Hos Kræftens Bekæmpelse synes man, at regionerne skal komme i gang:
”De fleste patienter, der har brug for palliativ støtte, er ikke på en specialiseret afdeling, men i eget hjem eller på en almindelig sygehusafdeling, hvor personalet ofte har brug for hurtig rådgivning i, hvordan de for eksempel kan smertedække komplekse smerter, for ved smertebehandling den sidste tid skal der ofte noget andet til, end de er vant til. Alle borgere bør være sikret det samme tilbud, og derfor skal de to regioner, der ikke har etableret døgnåbne telefoner, til at komme i gang,” siger Marlené Spielmann, chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.
I Region Midtjylland har man etableret en døgnåben telefonlinje, hvor personale på landets hospicer, sygehuse og vagtlæger kan få hjælp til at smertedække og lindre alvorligt syge borgere. Ordningen blev dog forringet siden årsskiftet:
”Siden den 1. januar har der fire dage om ugen kun været en læge til at besvare opkald fra hele regionen, og hjemmesygeplejerskerne kan ikke længere ringe til os, fordi vi er for få på arbejde,” siger Bodil Abild Jespersen, leder af telefontjenesten, overlæge og afdelingsleder for det Palliative Team ved Aarhus Universitets Hospital.
Og det er synd, synes hun, for telefontjenesten kan forebygge indlæggelser:
”Det sikrer en bedre behandling og forebygger nogle indlæggelser, fordi vi kan vejlede sygeplejesker, der er i tvivl om, hvordan de skal smertebehandle og dermed give patienten en bedre symptomlindring. Vi kan gå ind og se patientens journal og ordinere medicin med det samme.”
Hun kritiserer samtidig, at to regioner endnu ikke har etableret en telefonfunktion:
”Det er uforståeligt, at en stor region som Region Hovedstaden ikke har gjort det endnu. De svigter deres palliative patienter,” siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Region Hovedstaden, men hun har tidligere udtalt, at der er afsat penge til en døgnåben telefontjeneste.