Den økonomiske støtte til store børnefamilier er kommet højt på den politiske dagsorden, efter at regeringen har bebudet, at den såkaldte børnecheck skal beskæres.
Baggrunden for forslaget er blandt andet en historie i foråret om, at den syriske flygtning Daham Mamoud Hasan ville familiesammenføres med sine 17 børn og dermed ville få ret til et meget stort beløb i børne- og ungeydelse.
Nu viser nye tal fra Danmarks Statistik, at Hasan ikke er alene om at bringe en stor familie til Danmark. Over en tredjedel af samtlige familier i Danmark med fire børn eller derover har nemlig forældre med udenlandsk herkomst, viser de netop offentliggjorte tal fra juli.
Dermed er indvandrerfamilierne klart overrepræsenteret i forhold til familier, hvor forældrene har etnisk dansk baggrund.
På Roskilde Universitet er professor og integrationsforsker Garbi Schmidt ikke overrasket. Hun kender udmærket tendensen og forklarer, at den er stærkt forbundet til den kultur, forældrene kommer fra:
”Familier i nogle indvandrergrupperfår mange børn. Det er lige så kulturelt betinget, som at vi danskere får få.”
En forklaring, der ifølge indvandrerforskeren skal findes i den rolle, man tradtionalt har tildelt familien:
”Når du fra dit hjemland har været vant til, at din overlevelse på længere sigt var afhængig af, at nogen passede på dig, så har det jo været grund nok til at få mange børn. Der er jo ikke mange indvandrerfamilier, der har kunnet tage en velfærdsstat for givet,” siger hun og understreger, at der internt blandt indvandrere er store forskelle på hvilke grupper, der får mange børn.
Da Danmarks Statistik i 2015 udsendte rapporten ”Indvandrere i Danmark”, dokumenterede den eksempelvis, hvordan somaliske kvinder havde en dobbelt så høj fertilitetsrate som kvinder fra Bosnien-Hercegovina.
På Christiansborg tilslutter Dansk Folkeparti sig regeringens forslag om at skære i børne- og ungeydelsen til storfamilier.
Regeringen har foreslået at familier får et lavere tilskud til barn nummer tre og slet ikke noget til øvrige børn.
Under Folketingets førstebehandling af finansloven i tirsdags begrundede finansordfører René Christensen sin holdning med, at det måske kunne anspore de børnerige indvandrerfamilier til at få færre børn fremover:
”(...) hvis man sådan skal ændre den kulturarv, som nogle af de her har med, så bliver man også nødt til at kigge på, at det (børnene, red.) ikke må gå hen og nærmest blive en indtægtskilde, som fylder så meget i den økonomi, som nogle af de familier har. Og der er ingen tvivl om, at nogle indvandrerfamilier har en meget, meget stor økonomi i forhold til børne- og ungeydelsen.”
Hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har socialforsker Lars Benjaminsen forsket i fattige familier i Danmark, og han medgiver, at børnechecken i dag er et betydningsfuldt økonomisk grundlag for en del indvandrerfamilier med mange børn:
”Vi kan se, at indvandrerfamilier generelt er overrepræsenteret blandt de økonomisk fattige børnefamilier i Danmark og også blandt familier med forholdsvist mange børn. Hvis børnechecken beskæres, vil det være en gruppe, der kommer til at få færre penge. Deres økonomisk pressede situation vil blive forstærket,” siger han.
”Jeg vurderer, at der er en risiko for, at man forstærker de eksisterende problemer. En del af børnene i de økonomisk fattige indvandrerfamilier har det i forvejen vanskeligt med problemer i uddannelsessystemet og en højere risiko for marginalisering og kriminalitet senere i livet,” siger Lars Benjaminsen.