Der er ifølge de nyeste tal fra Center for Selvmordsforskning cirka 960 selvmordsforsøg om året blandt unge mellem 12 og 19 år, og forskerne vurderer, at tallet for de forsøg, der ikke bliver indberettet til hospitaler, er op mod 10 gange højere. Andelen af unge piger, der har prøvet at tage deres eget liv, er større end for nogen anden gruppe i Danmark.
LÆS OGSÅ: Unge bliver svigtet efter selvmordsforsøg
I februar sidste år fastslog Sundhedsstyrelsen i specialevejledningen for psykiatrien, at selvmordsforebyggelse for børn og unge, herunder dem, der har forsøgt selvmord, skal varetages som specialfunktion i børne- og ungdomspsykiatrien. Og der blev med satspuljeaftalen i 2009 afsat 33 millioner kroner til at styrke indsatsen for selvmordsforebyggelse i regionerne.
Men den opfølgende behandling efter børns og unges selvmordsforsøg halter de fleste steder i landet langt efter indsatsen for voksne, og der hersker hele vejen igennem behandlingskæden forvirring om, hvordan man følger op, når børn og unge forsøger at tage livet af sig selv. Proceduren er vidt forskellig fra region til region, og også internt i de enkelte regioner og kommuner er der store forskelle.
Der er i hver af landets fem regioner regionale centre for selvmordsforebyggelse for børn og unge, men de er de fleste steder blevet placeret i voksenpsykiatrien. Kun i Region Syddanmark og på Bispebjerg Hospital i København er opgaven placeret hos børne- og ungdomspsykiatrien.
Der er en tradition for, at forebyggelsescentrene ligger i voksenpsykiatrien. Det er et stort problem for opfølgningen i forhold til børn og unge. Hvis et barn har en psykiatrisk sygdom, er det logisk for alle, at det skal følges op inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Men af en eller anden grund forholder det sig anderledes med selvmordsadfærd, fortæller psykolog og centerleder fra Børne- og ungeafdelingen i Region Syds Klinik og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse Kim Juul Larsen.
Nogle af Region Midtjyllands hospitaler henviser de unge til Center for Selvmordsforebyggelse i Århus, selvom det er blevet underlagt en voksenafdeling, men ikke alle børneafdelinger i regionen er orienteret om den mulighed.
Det er interessant for mig at vide, for der er ikke kommet en melding fra regionen om, hvordan man tackler selvmordsforebyggelse på børne- og ungeområdet, og der er ikke kommet en melding fra Sundhedsstyrelsen til os om, at man ønsker det sådan, siger Lars Gudmund Hansen, ledende overlæge på børneafdelingen i Regionshospital Viborg.
Børneafdelingen underretter kommunen om de unges selvmordsforsøg, og også her er opfølgningen meget forskellig.
I tilfælde, hvor familien efterfølgende fortæller os, at der ikke tilbydes noget, kan vi finde på at tage initiativ til et tværfagligt møde om sagen. I nogle få tilfælde føler vi os nødsaget til selv at følge op. Vi har bestemt ikke opfattelsen af, at børne-ungdomspsykiatrien har et generelt tilbud til børn efter selvmordsforsøg, siger Lars Gudmund Hansen.
Også i kommunerne oplever man problemet med, at der ikke er nogen steder at sende selvmordstruede unge hen. Socialrådgiverforeningens formand Bettina Post betegner problemet som fuldt genkendeligt.
Det er slet ikke sikkert, at der bliver oprettet en sag i kommunen, fordi et barn forsøger selvmord; heller ikke selvom der er dele af årsagerne, kommunen burde tage sig af. Der er simpelthen en manglende sammenhæng i systemet for lige præcis dette problem. Så der er tit ingen hjælp at hente, når de unge bliver udskrevet fra sygehuset. Det er vanvittigt, at vi skal se folk falde uden for systemet på den måde, når vi nu ved, at det kunne forebygges, siger Bettina Post.
Efter specialeplanen burde skadestuer og børneafdelinger ikke opleve, at der ikke findes tilbud til børn og unge efter selvmordsforsøg, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Marianne Jespersen. Her er det de regionale selvmordsforebyggelsesfunktioner, der skal bruges til formålet.
Det er klart, at når en region har budt ind og sagt, at selvmordsforebyggelse foregår et bestemt sted, så forventer vi selvfølgelig også, at man får kommunikeret det til de rigtige samarbejdspartnere, siger Marianne Jespersen.
Der er overordnet også forskel på, hvordan Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen tolker kravet om selvmordsforebyggelse for børn og unge i specialevejledningen. Spørger man formanden for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg, Flemming Stenild, falder de børn og unge, som ikke har en psykiatrisk lidelse, uden for regionernes ansvarsområde.
Hvis der ikke er psykiatri i sagen, så er det en social eller psykologisk indsats, der skal til for den unge. Efter strukturreformen er det en kommunal opgave. Og jeg tror, det er rigtigt, at der så ikke altid sker en opfølgning i landets 98 kommuner, siger Flemming Stenild, som dog understreger, at der er behov for at undersøge, om der er tilstrækkeligt klare aftaler mellem de fem regioner og kommunerne.
Men mens der i strukturreformen ganske rigtigt står, at kommunen varetager sociale problemer, og regionen varetager psykiatriske problemer, gør det sig ikke gældende på selvmordsforebyggelsesområdet, siger Marianne Jespersen. Det skal være en fast procedure i regionerne, at der bliver fulgt op på børns og unges selvmordsforsøg, for eksempel i selvmordsforebyggelsescentrene, hvis børnene eller de unge ikke i forvejen er i psykiatrisk behandling et andet sted,
Hvis vi ikke har forstået hinanden rigtigt i specialeplanlægningen, og der kan være tvivl, så er det jo noget, der må afklares, siger Marianne Jespersen.