Politifolk med maskinpistoler skuttede sig i kulden ved afspærringerne på Østerbro i København, mens kirkeklokkerne fra Skt. Jakobs Kirke mindre end 200 meter fra åstedet kaldte til højmesse.
Få timer inden gudstjenesten var et 15 timer langt skuddrama i København kulmineret med, at politiet skød og dræbte en mand, som mistænkes for at stå bag de to angreb på Østerbro og i Krystalgade i København. På kirkebænkene diskuterede menigheden weekendens begivenheder livligt.
Vil du læse hele bønnen, som menigheden i Skt. Jakobs Kirke bad for terrorofrene, så klik her
”Jeg går jo tit tur dér. Jeg kunne godt have været til det foredrag,” sagde den 74-årige folkepensionist Ninna om skudattentatet under debatmødet ved kulturhuset Krudttønden på Østerbro.
”Vi skal ikke give efter ...,” sagde hendes veninde:
”Men det, vi har gang i med de tegninger ... det er altså ...“,” men hun blev hurtigt afbrudt:
”Det kan du da ikke mene! Vi har kæmpet i hundredevis af år for at få den frihed, vi har. Tegner man en cirkel og kalder den Muhammed, kan det så også ske?”, sagde Ninna:
”Næste gang er det måske kirken.”
Bertel Haarder, medlem af Folketinget for Venstre, var også blandt kirkegængerne. Han ville gerne være nær ved gerningsstedet.
”Vi kan ikke lægge blomster, hvor der er blevet skudt, men så kan vi gå i kirke,” sagde han og glædede sig over, at der var omkring 150 kirkegængere - dobbelt så mange som på andre søndage.
”Det er vigtigt, at sådan en begivenhed ikke lammer os. Man skal ikke være bange. Vi kan aldrig helgardere os mod farer. Det kendetegner vores kultur, at vi vil være herre over livet. Det, at vi skal dø, at vi bliver udsat for terror, kan dæmonisere os. Men evangeliet siger 'Aldrig ræd for mørkets magt! stjernerne vil lyse; med et fadervor i pagt, skal du aldrig gyse',” sagde Bertel Haarder.
Sognepræst Lars Ottosen prædikede over Johannes Døberens dåb af Jesus. Han knyttede dåbsberetningen til weekendens ”mareridtsagtige gentagelse” af attentatet i Paris for cirka fem uger siden.
”Forestillingen om alle menneskers ligeværd er helt central i kristendommen. Og dåben står helt centralt heri. I dåben stilles vi som små over for Gud, og over for Gud er vi alle lige. Hvorfor intet menneske kan tage et andet menneskes liv i Guds navn, uden at det er en fornærmelse mod både Gud og mennesker.”
I gårsdagens tekst gør Johannes Døberen op med hykleriet hos de mennesker, der peger fingre ad andre, fordi de ikke overholder Guds love samtidig med, at de ikke selv holder dem, sagde præsten.
”Og i går blev der altså ikke bare peget fingre, men affyret skud lige her rundt om hjørnet og ved synagogen af et menneske, der åbenbart selv mener at være så religiøst perfekt, at han kan afgøre, hvem der skulle leve, og hvem der skulle dø.”
Men det var lige præcis det modsatte af det, som Jesus ville med sin forståelse af loven, sagde Lars Ottosen.
”Jesus lod sine fødder vaske af prostituerede, og han sad til bords med de uduelige og de tyvagtige og dem, ingen kunne lide. Jesus hævdede, at loven kun kunne opfyldes gennem indlevelse og barmhjertighed - ikke vold og magtmisbrug. Og han levede selv sit liv derefter.”
Efter nadveren var menigheden stille et øjeblik. 20-årige Jakob Saugstrup sad med sænket hoved. Han er ikke vant til at komme i kirke. Men som elev på uddannelsen til sprogofficer ved Svanemølle Kaserne går han tit tur på Østerbro. Det gjorde han også lørdag eftermiddag, da området pludselig vrimlede med politi.
”Jeg så politibilerne, og jeg havde uden at vide noget en mærkelig fornemmelse af, at det var en dag, man aldrig ville komme til at glemme. Jeg fik sådan en paranoid følelse. Alt virkede mistænkeligt.”
Samme nat kunne han ikke sove, og søndag formiddag var det eneste rigtige at tage i kirke.
”Det er en standardreaktion på, at der er noget, der er større end mig. Jeg kom herind med bankende hjerte, men har fået mere ro på nu. Bare stemningen af, at flere har det på samme måde som mig “ Det hjælper.”