Ingen snuptagsløsninger mod telefoner i fængsler

Det er strafbart både at bringe mobiltelefoner ind i et fængsel og for de indsatte at bruge dem, men hvis politiet aflytter en telefon, bliver der typisk ikke rejst en sag mod den, der har haft telefonen. Derimod får vedkommende besked fra politiet om, at han eller hun er blevet aflyttet. Foto: Asger Ladefoged

Mobiltelefoner flyder ligesom narkotika frit i landets fængsler. Og justitsministeren får formentlig lige så svært ved at dæmme op for det første som for det sidste. Politisk er der dog fri bane til at skrue op for kontrollen med de indsatte

Mellem 1700 og 1900 mobiltelefoner er hvert år de seneste tre år blevet fundet i danske fængsler.

Det kunne en lettere chokeret justitsminister Søren Pind (V) i går fortælle offentligheden. Det skete, da han præsenterede en redegørelse fra Kriminalforsorgen, Københavns Politi, Pet og Rigsadvokaten om forholdene for de fem varetægtsfængslede i sagen om angrebet ved Krudttønden samt Københavns Synagoge.

Som det har været fremme tidligere, har nogle af de fem haft mobiltelefoner til rådighed, mens de har siddet varetægtsfængslet. Det viser sig nu, at de har haft 12 mobiltelefoner, måske flere. Det fremgår dog også, at politiet i nogle tilfælde har kendt til det og har aflyttet de sigtedes mobilsamtaler.

Faktisk antydes det, at politiet ofte aflytter samtaler fra fængsler. For selvom der i hvert af de tre foregående år som nævnt blev fundet 1700-1900 mobiltelefoner, endte det kun i omkring 500 sager årligt for brud på straffeloven.

Det er strafbart både at bringe mobiltelefoner ind i et fængsel og for de indsatte at bruge dem, men hvis politiet aflytter en telefon, bliver der typisk ikke rejst en sag mod den, der har haft telefonen. Derimod får vedkommende besked fra politiet om, at han eller hun er blevet aflyttet.

Politiet kan dog under ingen omstændigheder aflytte alle de ”interessante” samtaler, og telefonerne udgør en klar sikkerhedsrisiko. Dels risikerer man, at sigtede indbyrdes aftaler, hvordan de skal forklare sig i retten, dels risikerer man, at de lægger pres på vidner, og at de aftaler nye forbrydelser.

Derfor er der også et bredt politisk ønske om at gribe ind.

Søren Pind vil på baggrund af redegørelsen gennemføre 21 stramninger, men han indrømmer, at der ikke er nogen snuptagsløsninger. Han vil bare nødig blive endnu en af de justitsministre, som lover at gøre noget, uden at det i praksis kommer til at virke, siger han.

Af de 21 forslag handler nogle om at skærpe straffen både for indsatte og for de personer, som smugler telefoner ind. Der skal indføres forsøg med kropsscannere, som kan afsløre mobiltelefoner, og samarbejdet mellem myndighederne skal forbedres.

Netop samarbejdet mellem fængselsmyndighederne, politiet og Pet ser ud til at have været et af de svage punkter i den konkrete sag mod de terrormistænkte fra Krudttønden og synagogen.

Derudover tyder det på, at den lette adgang til mobiltelefoner også handler om kultur og forskellige holdninger til fængsledes rettigheder i systemet. Eksempelvis nævnes det, at ansatte i nogle tilfælde har medvirket til indsmugling af mobiltelefoner.

Man kan formentlig mindske udbredelsen af dem, men prisen vil være, at fængslerne bliver isoleret langt mere fra det omgivende samfund, og at de indsatte bliver isoleret mere fra hinanden. Man kan læse i redegørelsen, at mobiltelefoner i mange tilfælde går på omgang blandt de indsatte, så hvis man vil undgå det, må man holde de indsatte adskilt.

Her minder udfordringen meget om den, man kender fra narkotikaområdet. Trods årelange bestræbelser på at komme af med stofferne findes de fortsat i danske fængsler.

Endelig er der spørgsmålet om Kriminalforsorgens rolle og ansvar for, at det har kunnet lade sig gøre at få så mange telefoner ind. Søren Pind vil i første omgang have et eksternt eftersyn af Kriminalforsorgens indsats.

Dansk Folkeparti vil have placeret et ansvar over for embedsmænd og måske også over for den nuværende og tidligere ministre. Partiet kræver traditionen tro endnu højere straffe end dem, justitsministeren lægger op til.

Blandt andet ønsker Søren Pind, at straffen for at smugle en telefon ind skal forhøjes fra syv dages betinget fængsel til syv dages ubetinget fængsel, men Dansk Folkeparti kræver, at man skal komme et halvt år i fængsel, hvis der er tale om en terrorsag.

Politisk bliver der næppe de store problemer med at stramme kursen. Mange af de foreslåede tiltag kan Søren Pind gennemføre administrativt, men der bliver også brug for at ændre lovgivningen, hvad der nok kan skaffes flertal for.