I Roskilde Kommune har man gennem fem år haft gode erfaringer med at lade alle flygtninge mellem 18 og 40 år begynde tilværelsen i Danmark med et højskoleophold, og efter planen skulle yderligere 90 flygtninge af sted på højskole til sommer. Men denne plan er man nødt til at opgive, hvis en lovændring, som fremsættes i Folketinget den 4. maj, bliver vedtaget.
”Lovændringen ærgrer os, for flygtningene vil gå glip af et ophold, hvor de hver dag er i kontakt med danskere og derfor hurtigt lærer sproget,” siger Khalil Ahmad, integrationskonsulent i Roskilde Kommune.
Loven er en konsekvens af den integrationsaftale, regeringen i marts indgik med Kommunernes Landsforening og arbejdsmarkedets parter, og som blandt andet indebærer, at flygtninge skal i virksomhedspraktik, senest to uger efter de er ankommet til kommunen. Dermed er der ikke tid for flygtningene til at komme på højskole, påpeger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.
”Vi har gennem halvandet år ydet en markant indsats for at hjælpe det store antal nye flygtninge med at blive integreret i Danmark. Nu ser det ud, som om integrationsaftalen som en tyv om natten har umuliggjort dette. Det er vi kede af. Ikke i forhold til os selv, for der er elever nok på de pågældende kurser, men i forhold til flygtningene,” siger han.
Niels Glahn tilføjer, at han ikke mindst undrer sig, fordi centrale medlemmer af regeringspartiet Venstre flere gange har rost højskolerne som et godt sted at integrere flygtninge. Ikke mindst højskolernes egen minister, kulturminister Bertel Haarder, men også for eksempel den nuværende miljø- og føde- vareminister Esben Lunde Larsen, som i 2012 foreslog, at alle nytilkomne borgere skulle påbydes et halvt års højskoleophold.
”Det er efter vores opfattelse barokt, at man i bestræbelsen på at få flere flygtninge i arbejde vil afskære dem fra det sted, hvor de kan opnå den kulturforståelse, som er nødvendig for at kunne lykkes på det danske arbejdsmarked. Ikke mindst i lyset af, at kun få flygtninge er i stand til at gå direkte ind i et job,” siger Niels Glahn.
Ifølge Folkehøjskolernes Forening er der lige nu 250 flygtninge fordelt på 33 folkehøjskoler, og til efteråret vil tallet ifølge en prognose være 500 flygtninge på 54 højskoler – hvis ikke den nye lov blokerer for det.
Niels Glahn er utilfreds med, at hverken Folkehøjskolernes Forening, Kulturministeriet eller Folketingets Kulturudvalg har været høringspart i forhold til aftalen.
Kommunernes Landsforening, KL, bekræfter i et mailsvar til Kristeligt Dagblad, at de gængse lange højskoleophold er et overstået kapitel for flygtninges vedkommende:
”KL mener, at det kan være svært at se, hvordan et længere højskoleophold på for eksempel 16 uger kan passe ind i den foreslåede nye integrationsindsats. Der må være pauser mellem virksomhedsrettede tilbud på seks uger, og der kunne man godt lave højskoleophold, men intentionen med højskoleophold for kommunerne har været netværksskabelse og en længere introduktion til det danske samfund generelt. Og det får man nok ikke på seks uger.”
KL foreslår derfor, at højskolerne prøver at lave ophold med inkluderet virksomhedspraktik, men det vil kræve en ændring af den nuværende højskolelov, som kræver, at et højskoleophold er på fuld tid.
Ifølge Venstres kulturord-fører, Britt Bager, er der ingen planer om, at Venstre-regeringen vil ændre på aftalen for at komme højskolerne i møde.
”Det er en regeringsbeslutning, at uanset hvor vigtigt det kan være at få flygtninge på højskole, så tror vi på, at vejen til bedre integration går via at få flere i job. Kun tre ud af 10 flygtninge er i job efter tre år i Danmark. Det er for lavt, og det må vi gøre noget aktivt for at ændre på. Så må flygtningene tage på højskole senere i deres liv.”