22 planer på 15 år: Integrationspolitik famler i blinde

Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Manu Sareen på sit

Manu Sareen og regeringen er klar med ny integrationsplan, men Integrationsministeriet har ikke brugt penge og energi nok på at måle integrationens specifikke effekter, siger forskningschef. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh / Scanpix Denmark

Brug langt flere penge på at undersøge, hvad der virker i integrationen af udlændinge, lyder opfordringen fra forskere, samtidig med at regeringen fremlægger en plan, der er den 22. i rækken siden 1999

Regeringen er blevet enig om en ny integrationsplan, som ventes offentliggjort i begyndelsen af næste uge.

Siden Danmark fik sin første egentlige integrationslov i 1999, bliver det den 22. plan i rækken af planer, der skal forbedre integrationen af flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande i det danske samfund.

Skiftende regeringer har til dato fremlagt 21 integrationsplaner, ghettoplaner, antiradikaliseringsplaner og kvindeintegrationsplaner - uden at det har sat sig uafviseligt klare spor i den samlede integration af indvandrerene.

Ganske vist er andelen af beskæftigede i dag lidt højere, end den var i 1999, og flere unge får en uddannelse. Men hvor meget af den positive udvikling, der var kommet helt af sig selv, tør forskerne ikke sige.

Ifølge forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som har beskæftiget sig med integration i mange år, er det et af de centrale problemer, at der ikke er en overordnet måling af effekterne af integrationspolitikken.

”En af de store udfordringer er, at der ikke findes en samlet viden om, hvordan effekten af de mange tiltag har været. Der er et hav af evalueringer af de forskellige integrationstiltag, men man har meget få, egentlige målinger af effekten og slet ikke af den samlede effekt,” siger Torben Tranæs.

”Der var en fremgang i indvandrerenes beskæftigelsesgrad fra midten af 1990'erne, indtil den økonomiske krise begyndte i 2008. Derefter har det stået i stampe, og man kan være en lille smule bekymret for, at en betydelig del af den positive udvikling frem til 2008 ville være kommet af sig selv også uden alle indvandrings- og integrationsprogrammerne,” siger han.

”Så det bedste råd, jeg kan give, er, at man skal bruge en masse penge på at undersøge, om det virker. Vi er allerede kommet langt bagud, og der er blevet brugt rigtig mange penge på integrationsområdet,” siger han.

Torben Tranæs understreger, at Rockwool Fondens Forskningsenhed selv finansierer sin forskning, så hans opfordring kan ikke opfattes som en skjult ansøgning om at få flere offentlige penge.

Professor Jakob Arendt Nielsen fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning og Analyse, er enig med sin kollega. Hans fagområde er effektmålinger af kommunale indsatser på social-, undervisnings- og arbejdsmarkedsområdet.

”Jeg kan bekræfte, at der på disse områder bliver søsat rigtig mange forslag, uden at man på forhånd har evalueret, hvad der virker.

Man ved ellers, at andre lande har gode erfaringer med at afprøve nye ordninger for at måle effekten, inden de bliver indført, og det er der jo god ræson i,” siger han.

I USA går man meget systematisk til værks, før der bevilliges penge til noget nyt.

Her udvælges typisk en gruppe ved lodtrækning, som bruges til at teste effekten af et sprogkursus, eller hvad det måtte være, og parallelt tester man en anden kontrolgruppe, som ikke får kurset. Det giver en meget præcis viden om, hvad der virker og ikke virker, påpeger forskerne.

Herhjemme har man en langt mere ”blød” tilgang, hvor interesseorganisationer høres om nye initiativer, og politiske interesser bøjes mod hinanden. I den proces har man ikke nødvendigvis brug for meget firkantede forskningsresultater, lyder vurderingen.

At integrationspolitikkens effekter ikke er målt særligt præcist nævnes også i den delrapport om en bedre integrationsindsats, som det såkaldte Koch-udvalg under ledelse af tidligere minister, direktør Carsten Koch fremlagde i januar.

Rapporten konkluderer blandt andet, at efter tre års introduktionsperiode for flygtninge er kun en tredjedel af dem kommet i uddannelse eller job. Herefter hedder det:

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er muligt at sige, om afgangen til job og uddannelse skyldes integrationsprogrammer, eller om afgangen ville have været højere/lavere, hvis personerne havde fået en anden eller ingen indsats.”

Socialdemokraternes integrationsordfører Ole Hækkerup fastholder, at regeringen gør, hvad den kan for at skaffe sig viden om, hvad der virker, før den fremlægger sine forslag.

”Det gør vi for eksempel ved at skabe netværk mellem kommunerne, så de lærer af hinanden, hvem der gør det bedst på integrationsområdet,” siger han.