Internationale iagttagere: Forestillingen om det idylliske eventyrland er bristet

Publiceringen af de danske Muhammed-tegninger for 10 år siden og især de seneste måneders flygtningedebat har slået skår i billedet af Danmark i udlandet. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Danmark skal nu beslutte sig for, hvilket hold det tilhører: Lejren af nægtere eller ligaen af redningsfolk?
Mark Medish, tidligere rådgiver for Bill Clinton

Danmark har stadig et godt ry i udlandet, men vi skal tænke os godt om, inden vi fortsætter den nuværende flygtningekurs, advarer blandt andre tidligere rådgiver for amerikansk præsident

Lige siden hjælpsomme danskere i 1943 sejlede jøder over sundet og reddede dem fra nazisternes udryddelseslejre, har Danmark haft en høj stjerne i Vesten.

Vores solidaritet og stærkt sammenhængende samfund har længe været beundret. Men publiceringen af de danske karikaturer for 10 år siden og især de seneste måneders flygtningedebat har slået skår i billedet af den venlige nation. Det mener fremtrædende iagttagere fra en række lande.

Danmark står over for nogle alvorlige valg, som får konsekvenser for landets ry og selvforståelse, mener Mark Medish, som er tidligere rådgiver for Bill Clinton, USA's præsident i perioden 1993-2001. Han advarer om, at vi risikerer at ende i samme kategori som Ungarn, der blandt andet har fået voldsom kritik, efter at ungarsk politi brugte tåregas og vandkanoner for at forhindre flygtninge i at krydse grænsen.

”Storstilet indvandring kan være meget forstyrrende og udfordrende for alle parter, men det er også en uundgåelig realitet i en verden med ulige udvikling og uløste regionale konflikter. I forhold til de politiske reaktioner skiller de mest avancerede europæiske lande som Tyskland sig ud som fordomsfrie og inkluderende, mens en mindre gruppe lande, som måske mangler tillid til deres egen udvikling såsom Ungarn, skiller sig ud ved at være lukkede og nationalt fokuserede,” siger Mark Medish og tilføjer:

”Danmark skal nu beslutte sig for, hvilket hold det tilhører: Lejren af nægtere eller ligaen af redningsfolk?”

Både i store dele af Europa og USA kender man i dag fotografiet af en dansk mand, der spytter efter flygtninge, ligesom folk i andre lande har hørt om Inger Støjbergs annoncekampagne i libanesiske aviser, der frarådede flygtninge at søge til Danmark.

Danmarks ellers så gode ry har lidt skade, mener Joseph Nye, professor ved Harvard Universitet i USA og ophavsmand til begrebet ”Soft power” (Blød magt), som siden 1990'erne har vundet indpas på den magtpolitiske scene. Blød magt handler blandt andet om at skabe kulturel tiltrækningskraft som land ved at udbrede ideer, værdier og kultur frem for eksempelvis at bruge militær magt.

“Danmark er et attraktivt land og rangerer højt i forhold til blød magt,” siger Joseph Nye og henviser til en ny rapport, som placerer Danmark på en 11. plads, mens lande som Tyskland, USA og Storbritannien ligger i top.

”Men billedet af, hvordan et land behandler dets flygtninge, kan påvirke dets bløde magt. Se hvordan Tysklands image er forbedret efter udgydelsen af støtte til flygtninge. Det er ikke sket for Danmark, som har udviklet et mindre omsorgsfuldt image,” siger han.

I Tyskland kender mange Danmark som et blidt og venligt land, men i disse måneder dukker Danmark kun op i nyhedsstrømmen som et land, der afviser flygtninge. Det fortæller Thomas Borchert, korrespondent for den tyske avis Frankfurter Rundschau, der som tysker har boet i Danmark i 33 år.

Inger Støjbergs annoncekampagne i libanesiske aviser, der frarådede flygtninge at søge til Danmark. Foto: Scanpix Denmark

”Mange tyskere kan samtidig huske den danske valgkamp, hvor politikerne konkurrerede om, hvem der var bedst til at holde flygtninge væk. Det giver nogle billeder af Danmark, som politisk set nærmer sig en vesteuropæisk udgave af Ungarn. Det er ikke særlig flatterende,” siger han.

Tyske medier tegner dog et positivt billede af hverdagen i Danmark, og tyskere, som følger medierne, kan godt skelne mellem det politiske liv og hverdagslivet.

”Der rapporteres om hjælpsomhed, og den mand, der spyttede efter flygtninge, vejer ikke tungt,” siger Thomas Borchert.

”Man skal også huske, at der i Tyskland har været meget vold over for flygtninge eller på de steder, hvor de skulle bo. Det er næsten ikke sket i Danmark. Det lægger man mærke til i Tyskland, og man undrer sig over den store afstand mellem det politiske Danmark og hverdagens Danmark,” siger han.

Den nuværende flygtningesituation ændrer dog ikke for alvor ved opfattelsen af Danmark i resten af Vesten, mener Patrick Kingsley, korrespondent med fokus på migranter for den britiske avis The Guardian og forfatter til bogen ”How to Be Danish - A Journey to the Cultural Heart of Denmark” (Sådan er man dansker - en rejse til Danmarks kulturelle hjerte).

”Danmark bliver generelt betragtet udefra som et oplyst sted. Men samtidig husker folk i langt højere grad Muhammedtegningerne og den følgende krise end det faktum, at Danmark hjalp jøder under Anden Verdenskrig. Så ærligt talt, katten var allerede ude af sækken; Danmark blev i forvejen betragtet som et land, der ikke har det særligt godt med outsiders. Så denne seneste kontrovers vil ikke være en overraskelse for ret mange,” siger han.

Ser man på antallet af modtagne asylsøgere, ligger Danmark faktisk i den høje ende blandt europæiske lande sammenlignet med indbyggertal.

Men det ændrer ikke ved, at der kan herske negative forestillinger om Danmark ude i verden, påpeger Jan Ifversen, lektor i Europastudier ved Institut for Kultur, Aarhus Universitet, som forsker i national identitet. I 1950'erne opstod forestillingen om Danmark som et H.C. Andersens eventyrland, hvor betjente hjalp ællinger over vejen, og den forestilling blev vendt på hovedet med Muhammed-tegningerne. Uanset om forestillingerne er sande, så tegner de et bestemt billede af Danmark, siger Jan Ifversen.

Selvom flere internationale iagttagere mener, at Danmarks håndtering af flygtningekrisen har haft en negativ indflydelse på vores ry i udlandet, så har der også været lyspunkter, der er gået verden rundt: Her ses en dansk politimand, der leger med en 6-årig irakisk flygtning på motorvejen ved Padborg. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

”Det afgørende er, at forestillinger kan have en effekt. Når danske erhvervsledere siger, at det er svært at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så har det formentlig noget at gøre med, at de folk, der kunne søge til Danmark, forestiller sig, at det er mere attraktivt at søge andre steder hen. Så ændrer det intet, om Danmark har modtaget 3000 eller 9000 flygtninge.”

Selvom Danmark ligger i den høje ende målt på indbyggertal, er Europarådets menneskerettighedskommissær Nils Muiznieks ikke imponeret. Danmark bør besinde sig på, at landet i årevis har været et forbillede, mener han. Den politiske kurs sender ikke bare et negativt signal til flygtningene:

”Den kan også sætte et negativt eksempel for det internationale samfund, for hvem dansk lovgivning og praksis stadig udgør et referencepunkt i betragtning af landets image som et sted, der har givet beskyttelse til flygtninge siden Anden Verdenskrig,” siger han.

Det er dog tvivlsomt, om den brede offentlighed uden for Danmark interesserer sig for landet - i hvert fald i USA, mener Alan Wolfe, professor i statskundskab og leder af Boisi Center for Religion og Amerikansk Offentligt Liv på Boston College.

”Danmarks image ville lide alvorlig skade på grund af de aktuelle begivenheder - men kun hvis amerikanerne fulgte begivenhederne i Europa. Ak, det gør de ikke,” siger han.

”Jeg gætter på, at det overvejende flertal af amerikanere intet kender til de anti-muslimske følelser, som spirer frem. Nogle amerikanere kan have hørt om Muhammed-krisen, og de få af dem, der har, betragter sandsynligvis Flemming Rose som en helt,” siger Alan Wolfe.