Islamisk Trossamfund vil indsamle 100 millioner kroner til ny moské

En stor moské i Københavns nordvestkvarter skal finansieres af danske muslimer, siger Islamisk Trossamfund. Udtryk for øget konkurrence mellem danske muslimer, mener forsker

Den nye moské på Dortheavej i København set indefra. Den er tegnet af Henning Larsens Tegnestue. - Illustration: Henning Larsen Architects.
Den nye moské på Dortheavej i København set indefra. Den er tegnet af Henning Larsens Tegnestue. - Illustration: Henning Larsen Architects. Foto: Hennings Larsen Architects.

I løbet af nogle år vil muslimer i København formentlig kunne bede fredagsbønnen i en ny og nordisk inspireret moské uden minaret tegnet af Henning Larsens Tegnestue. De omkring 100 millioner kroner, som projektet forventes at koste, skal rejses af danske muslimer. Det fortæller talsmanden for Islamisk Trossamfund Imran Shah. Tidligere har det vakt debat, at to nye mosképrojekter i Københavns nordvestkvarter er blevet finansieret af rigmænd fra henholdsvis Iran og Qatar.

”Vi har tænkt os at skaffe pengene via selvfinansiering og donationer. Vi håber også, at danskere, der ikke har tilknytning til moskéen, vil støtte. Vi har allerede fået støtte fra en dansker, der udtrykte sin glæde over projektet,” siger Imran Shah.

Islamisk Trossamfund har i dag til huse i nedlagte fabrikslokaler på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter, og pladsen er så trang, at en del af de 1500 mennesker, der hver uge samles til fredagsbøn, må bede i gården. I denne uge har et enigt teknik- og miljøudvalg i Københavns Kommune vedtaget, at en ny lokalplan bliver udarbejdet, så den nuværende moské kan erstattes med en ny.

Ifølge Imran Shah vil den nye bygning kombinere nordisk og islamisk byggestil. Han håber, at den nye moské vil kunne styrke muslimers tilhørsforhold til Danmark.

”Det er et stykke arkitektur, som signalerer åbenhed og inklusion,” siger Imran Shah.

Imam Fatih Alev fra Dansk Islamisk Center ser det nye moskébyggeri som udtryk for, at danske muslimer flere steder i landet nedlægger moskéer i tidligere fabrikker og bygger nyt. Blandt andet er der for nylig opført en tyrkisk moské i Hedehusene, og nye projekter er på vej i Roskilde, Haderslev og Aarhus.

”Muslimer samler sig ikke i en stor moské, men der er mange menigheder. De forskellige trossamfund får i stigende omfang nye og bedre lokaler,” siger Fatih Alev, som vurderer, at det bliver en udfordring at samle 100 millioner kroner ind blandt danske muslimer.

”100 millioner er ikke umuligt at samle ind, men man skal ikke regne med, at det sker over en dag. På Københavns vestegn blev der på et tidspunkt samlet en million kroner ind på en enkelt aften til en moské, men det krævede en ekstraordinær indsats,” fortæller Fatih Alev.

Adjunkt og religions-sociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet vurderer også, at det bliver en stor opgave at samle pengene ind.

”Islamisk Trossamfund har en af de mest velbesøgte moskéer i Danmark, og der kommer måske 4000 muslimer i løbet af en måned. 100 millioner lyder som et højt tal. Omvendt kan de også vælge at tage et lån, og så er projektet ikke utænkeligt, ” siger Brian Arly Jacobsen.

Han vurderer, at Islamisk Trossamfund har en strategisk interesse i at rejse pengene i Danmark, fordi der tidligere har været rejst kritik af udenlandske donationer til danske moskéer.

Samtidig er det nye moskébyggeri ifølge Brian Arly Jacobsen udtryk for, at Islamisk Trossamfund er presset af den nybyggede moské i Rovsingsgade, der åbnede sidste år.

”Hvis muslimer skal have en æstetisk oplevelse, så er det oplagt at tage til moskéen i Rovsingsgade. De muslimske foreninger er på et religiøst marked, hvor det bedste tilbud vinder,” siger Brian Arly Jacobsen.

Det konservative medlem af Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg, Jakob Næsager, finder det positivt, at Islamisk Trossamfund vil rejse midlerne til det nye projekt i Danmark.

”Politisk betyder det meget, at en udenlandsk diktator ikke kan bruge moskéen som en prædikestol,” siger Jakob Næsager.