Ja til fælles arveret er et tveægget sværd

Hvis Danmark ophæver retsforbeholdet, bliver det nemmere at behandle arvesager på tværs af europæiske grænser, mener advokat med speciale i arveret Johan Hartmann Stæger

Advokat Johan Hartmann Stæger, der har speciale i arveret. -
Advokat Johan Hartmann Stæger, der har speciale i arveret. - . Foto: Steen Evald.

Hvad går retsakten, der angår arveretten, som vi skal stemme om ved folkeafstemningen, ud på?

Den retsakt, der handler om arveret, er den, man kalder arveretsforordningen. Den går ud på, at man inden for EU gerne vil have de samme regler for, hvor et dødsbo skal behandles, og efter hvilke regler arven skal fordeles. Hvert land har sine regler på området, og det vil man fra EU's side gerne gøre mere ensrettet.

Samtidig vil man også gerne have nogle fælles regler for, at man anerkender og gennemfører hinandens afgørelser. Hvis en dansk skifteret beslutter, hvordan en arv, der involverer flere lande i Europa, skal fordeles, så skal den danske afgørelse også anerkendes i de andre lande.

Hvad vil det betyde i arveretssager, hvis Danmark stemmer ja til at afskaffe EU-retsforbeholdet?

Det vil betyde, at vi i Danmark får de samme regler som resten af Europa. Hvor et dødsbo skal behandles, og hvilke regler man skal bruge, når man skal fordele arven. Problemet er lige nu, at hvis en person dør i Danmark, og vedkommende har et hus i Spanien, så kan man få en dobbeltbehandling, hvor spanierne mener, de skal behandle sagen, og her i Danmark mener vi også, at vi skal behandle den.

Hvis forordningen bliver en del af dansk ret, vil der være fælles regler for, om sagen skal behandles i Danmark eller Spanien, og hvilke regler man skal fordele arven efter. Spanien skal således anerkende og acceptere, at det er den danske skifteret og de danske domstole, der behandler dødsboet, og at det er de danske arveregler, der afgør, hvordan arven skal fordeles.

Hvad er fordelene på arveretsområdet ved at stemme ja?

Hvis man stemmer ja, så bliver der en ren teknisk og praktisk fordel, fordi det bliver nemmere at få de her boer afsluttet. Så skal man ikke bruge en masse krudt på at diskutere med en udenlandsk domstol, om hvilket lands regler der skal bruges. Hvis den afdøde har skrevet testamente, bliver det også lettere at planlægge, hvordan arven skal fordeles mellem arvinger.

For eksempel kan man som dansk statsborger oprette et testamente, hvor man bestemmer, at arven skal fordeles efter danske regler, selvom man flytter til et andet EU-land.

Hvad er ulemperne ved at stemme ja?

Det kommer an på, hvilken holdning man har til det fælles europæiske samarbejde. Det, der sker, hvis man stemmer ja, er også, at man accepterer hinandens afgørelser. Det er dejligt for os, at spanierne og alle mulige andre lande skal anerkende en dansk afgørelse, men det gælder også den anden vej rundt.

Hvis ikke man har tillid til eller er uenig med de spanske domstole, så kan man godt betragte det som en ulempe, at vi skal godtage en spansk afgørelse her i Danmark. På den måde er forordningen et tveægget sværd.