Det var en rystet, men fattet japansk kvinde, der tog telefonen i går morges. Ethan Weisgaard, rejseleder hos Japaneksperten, ringede til sin kones søster i Tokyo og stillede det spørgsmål, resten af verden siden har gentaget: "Hvordan klarer I jer?".
Svaret er på mange måde kendetegnende for det japanske folk, der tidligt i går morges dansk tid blev ramt af først et historisk voldsomt jordskælv, siden en 10 meter høj tsunamibølge.
"Alt er o.k.", lød det afklaret, selvom togsystemet, mobil- og internettet var afbrudt, og antallet af døde var uafklaret.
For japanerne er både praktisk og mentalt trænede i at bo, hvor naturen pludselig kan vende sig mod dem, forklarer Ethan Weisgaard. Lige fra de yngste klasser lærer man, hvordan man håndterer et jordskælv, og byerne er fyldt med skilte i retning mod nærmeste evakueringsområde.
"Efter den umiddelbare panik er landet trådt i national karakter. De finder ind til den ro og indadvendthed, der er blevet deres varemærke," siger han.
Den reaktion adskiller sig fra reaktionerne mange andre steder i verden, hvor naturkatastrofer har presset mennesker til det yderste. Der er ingen billeder af skrigende mennesker i hudløs sorg. Kun de færreste japanere viser den angst og de følelser, de naturligt rummer. Det skyldes meget andet og mere end træning, siger lektor i japanstudier på Københavns Universitet Marie Roesgaard.
"Den japanske kultur er meget bestemt af naturen. Fordi de bor i et uroligt område, har de et indgroet behov for tryghed og forsøger derfor i ekstrem grad at kontrollere alt, hvad der kan kontrolleres. Eksempelvis gives der over højttalere overalt i landet hele tiden små beskeder, som man normalt kun ville give et barn: 'Pas på ikke at få fingrene i klemme i døren' og den slags," fortæller hun.
Nu er det ukontrollérbare så sket, og så træder en ny, grundlæggende værdi hos det japanske folk frem: Man affinder sig. Hvorfor løbe rundt og råbe op, når det alligevel ikke hjælper. Sket er sket, hvad kan vi gøre for at komme videre? Den tankegang er formet både af træningen og af en økonomisk og uddannelsesmæssig rigdom i landet, som skaber et overskud, man ikke finder ret mange andre steder i det Stillehavsområde, der i går mærkede enten rystelser eller flodbølger. Dertil kommer Japans to hovedreligioner, buddhismen og shinto, som begge bygger på, at tilværelsen er skæbnebestemt. Der er altså en mening med jordskælvet.
"I troen ligger også, at man gennem værdighed skal vise, at man er livsduelig. At man kan klare sig selv. Viser man ikke det, kan de døde ikke fare afsted. Og holder man ikke igen med sine følelser, er man ikke værdig. Jeg kan dog godt forestille mig, at templerne vil få en stor rolle for genopbygningen af landet. Måske vil vi også se en opblomstring af de mange sekter, der nu vil sige: Se, vores dommedagsprofetier holdt stik. Men som nation vil Japan næppe bryde sammen," siger hun.