Marcus blev født af forkert mor: Jeg har brug nogen at spejle mig i

Under en fertilitetsbehandling blev Marcus Vestergaard Pedersens mors befrugtede æg forbyttet. Nu prøver den 19-årige at finde sin iranske mor

Allerede undervejs i graviditeten havde klinikken en mistanke om, at der var sket en fejl, men de sagde ikke noget til mine forældre, siger Marcus. -
Allerede undervejs i graviditeten havde klinikken en mistanke om, at der var sket en fejl, men de sagde ikke noget til mine forældre, siger Marcus. - . Foto: Henning Bagger/Scanpix.

En morgen i 2009 fik Marcus Vestergaard Pedersen besked på at blive hjemme fra skole. Hans mor og far ville gerne tale med ham, og sammen satte de sig ved køkkenbordet i hjemmet i Randers.

Den 13-årige søn blev placeret i midten med moderen i den ene hånd, faderen i den anden. Her fik forældrene fortalt ham det, de selv havde vidst i cirka 10 år. Marcus var biologisk set ikke deres barn.

Marcus' forældre havde fået hjælp til at blive befrugtet med donorsæd gennem en dansk fertilitetsklinik, som under behandlingen var kommet til at bytte rundt på moderens befrugtede æg og et æg fra en iransk kvinde, som også havde søgt hjælp hos klinikken.

Forældrene selv havde fattet mistanke om fejlen, da deres søns sorte hår og mørke hud stod i klar kontrast til deres blonde hår og blå øjne, og da Marcus var tre, fik de bekræftet deres frygt med en dna-test. Nu skulle Marcus selv vide det.

”De græd og græd, mens de fortalte mig det, og jeg kan huske, at jeg sagde til dem, at det hele nok skulle gå - at de uanset hvad var mine rigtige forældre,” siger den i dag 19-årige Marcus.

Historien om det forbyttede æg er nu blevet nationalt kendt, efter at Marcus i sidste uge efterlyste sin mor i programmet ”God Sommer Norge” på TV2 Norge.

Flere medier forsøger at få svar på det spørgsmål, som Marcus stillede sine forældre ved køkkenbordet i Randers i 2009: Hvordan kunne det ske?

Den dengang 13-årige teenager var dog ikke så overrasket, da han hørte om forbytningen. Det bekræftede nemlig en fornemmelse, han havde haft i nogle år.

Da Marcus var knap 10 år, begyndte spørgsmålet om hans baggrund for første gang at fylde noget, da hans klassekammerater ofte kommenterede hans anderledes udseende.

”Jeg blev udsat for meget mobning i skolen. Nogle kaldte mig perker og et fejlbarn, mens andre sagde, at jeg var adopteret, eller at min mor var en luder, fordi hun måtte være blevet gravid med en anden mand end min far. Det tog jeg til mig. Det var ikke behageligt.”

Før mobningen begyndte, husker Marcus ikke at have tænkt meget over, at han så anderledes ud.

Hans lyshårede søster har fortalt ham, at han engang i 1. eller 2. klasse havde klippet sit eget hår af og havde grædt, fordi han han ikke havde samme hårfarve som sin familie.

”Men ellers var det ikke noget jeg tænkte over, for jeg følte mig selv som en hvid person med blå øjne og lyst hår. Det var alle andre, der gjorde mig opmærksom på, at jeg ikke var det.”

På grund af mobningen blev Marcus glad, da han i 2009 endelig fik en forklaring.

”Det var en åbenbaring for mig, især fordi jeg altid har set det som min egen skyld, at jeg blev mobbet, og at andre var efter mig. Så det var rart at finde ud af, at det faktisk ikke var mig, der var noget galt med.”

Efterfølgende begyndte en anden kamp for Marcus. Han ville finde sin biologiske mor. Men da han som 15-årig sammen med forældrene gik i dialog med klinikken, blev der hurtigt lukket af. Familien havde ikke ret til at få oplysningerne af hensyn til den biologiske mor.

Generelt er Marcus utilfreds med klinikkens håndtering af situationen.

”Allerede undervejs i graviditeten havde klinikken en mistanke om, at der var sket en fejl, men de sagde ikke noget til mine forældre. Selv da jeg var blevet født, og mine forældre tog ud på klinikken for at vise mig frem, hvilket var kutyme dengang, sagde de ikke noget. Det har været tydeligt, at der var sket en fejl, for jeg havde kulsort hår og en mørkere hud.”

For halvanden måned side oplyste klinikken Marcus om, at moderen var af iransk herkomst og sammen med en søster havde været bosat og måske stadig boede i Norge. Derefter tog Marcus fat i TV2 Norge.

”Jeg har aldrig haft behov for at få medieopmærksomhed, men det er et middel til et mål, og det må jeg bære over med. For klinikken vil ikke fortælle mig mere.”

Grunden til, at det betyder meget for Marcus at finde sin mor, er at kunne møde en, der ligner ham selv.

”Jeg gør det her, fordi jeg føler, jeg har brug for at finde nogen, jeg kan spejle mig i. Jeg har aldrig haft mennesker rundt om mig, som udseendemæssigt ligner mig.”

For cirka en uge siden oprettede Marcus en gruppe på Facebook, hvor han bad om hjælp til at finde sin biologiske mor. I dag har han over 1000 støtter.

”Jeg havde ikke forventet så stor en opbakning og er rigtig glad for det, da det kan give en mere omhyggelig eftersøgning,” siger han.

Sundhedsstyrelsen behandler en klage fra Marcus om, hvorvidt han har ret til oplysninger om sin biologiske mor. Marcus og hans forældre har tidligere indgået forlig med fertilitetsklinikken og bliver sagsøgt, hvis de offentliggør klinikkens navn.