Satireforsker ved Krudttønden: Jeg tænkte, lige om lidt dør jeg

”Vi er oppe mod den totalitære ideologi, som hedder islamisme, og som selvfølgelig ikke er en ideologi, ...

”Vi er oppe mod den totalitære ideologi, som hedder islamisme, og som selvfølgelig ikke er en ideologi, alle muslimer støtter. Omvendt er det heller ingen bagatel, men en kamp, vi er nødt til at kæmpe,” siger Dennis Meyhoff Brink. - Foto: Petra Theibel Jacobsen

Jeg har vænnet mig til at holde øje med flugtveje. Det giver mig ro, når jeg ved, at jeg kan komme ud.
Dennis Meyhoff Brink

Satireforsker Dennis Meyhoff Brink var til stede i kulturhuset Krudttønden den 14. februar 2015, da Omar El-Hussein gik til angreb. Begivenheden har både gjort ham mere opmærksom på at sikre sig flugtveje og på ytringsfriheds-kampens nødvendighed

Det var en almindelig, stille lørdag eftermiddag den 14. februar 2015. I kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København holdt Lars Vilks-komiteen et debatarrangement om blasfemi, og Dennis Meyhoff Brink, som er ekstern lektor ved Københavns Universitet og forsker i europæisk religionssatires historie, deltog.

”Alt var roligt. Ved indgangen blev der foretaget et sikkerhedstjek, men det fik mig ikke til at føle, at der var fare på færde. Når man bliver kontrolleret i lufthavnen, regner man heller ikke med, at flyet falder ned,” fortæller han.

Men omkring klokken 15.30, da arrangementet havde varet en halv time, hørte deltagerne nogle brag udenfor, som det tog nogle sekunder at dechifrere som skud.

”Så gik det som en ild igennem os. Folk rejste sig og løb i panik. Jeg sad halvanden meter fra indgangen og regnede med, at gerningsmændene ville komme ind her. Derfor løb jeg til en anden dør og prøvede at komme ud, men rystede så meget på hænderne, at jeg ikke kunne få den op. Så hørte jeg skud på den anden side af døren og turde ikke gå ud - ellers var jeg gået lige ud i armene på Omar,” beretter han.

Omar El-Hussein havde indledt sit angreb, som uden for Krudttønden skulle koste filmarbejderen Finn Nørgaard livet og såre fire betjente, inden dramaet om aftenen fortsatte ved synagogen, hvor Dan Uzan blev dræbt og to betjente såret, og om natten på Svanevej på Nørrebro, hvor politiet skød Omar.

Inde i kulturhuset forestillede Dennis Meyhoff Brink sig, at der var flere gerningsmænd. Han gemte sig bag et lydanlæg og prøvede at gøre sig så lille som mulig, så han var mindst muligt i skudlinjen, hvis de pludselig skulle vælte ind i lokalet.

”Vi er flere, der omkring dette tidspunkt hørte Omar råbe noget på arabisk. Jeg tænkte på Charlie Hebdo-angrebet i Paris, som jo havde fundet sted kort forinden, og det løb mig koldt ned ad ryggen. Nu er det kommet til os, tænkte jeg.”

Efter nogen tid gik døren op, og en bevæbnet mand kom ind. Et øjeblik frygtede Dennis Meyhoff Brink, at det var gerningsmanden, men det var en PET-agent, som forsøgte at skabe kontrol over situationen. Først efter omkring 10 minutter turde de tilstedeværende komme frem fra deres gemmesteder, og der gik halvanden time, før de forlod Krudttønden og blev kørt til Bellahøj Politistation.

”Det var en hård oplevelse, som sad i kroppen på mig længe efter. Alt var ude af kontrol og jeg tænkte: 'Lige om lidt dør jeg'. I nogle uger havde jeg meget svært ved at have ryggen til et vindue, køre med bussen og gå på gaden. Nu tænker jeg ikke så meget over det mere. Men jeg har vænnet mig til at holde øje med flugtveje. Det giver mig ro, når jeg ved, at jeg kan komme ud.”

Ikke kun de personligt involverede har mén efter den 14. februar 2015. Begivenheden var et uskyldstab, en manifestation af, at en type angreb, som Danmark har været forskånet for, også er mulige her. Samtidig har hele debatten om ytringsfrihed taget en drejning efter angrebene i Paris og København i januar og februar 2015.

”Der var mange, der mente, at sagen om Muhammed-tegningerne handlede om, at en højredrejet avis, Jyllands-Posten, som de ikke identificerede sig med, ville provokere.

Men Charlie Hebdo er et blad, der er mere venstreorienteret end nogen dansk udgivelse. Og i Krudttønden var der folk af alle mulige overbevisninger. Så efter de to begivenheder står det klart, at alle i Vesten, uanset politisk overbevisning, alder eller køn, kan blive ramt,” siger Dennis Meyhoff Brink.

Dermed er det tydeligt, at der foregår en kamp, som ikke bare handler om, hvorvidt det er passende at tegne Muhammed. Det er efter Dennis Meyhoff Brinks vurdering en kamp, hvor centrale vestlige værdier, herunder friheden til at gøre grin med autoriteter, står over for en totalitær tænkning, der gør Muhammed til en autoritet, man ikke må anfægte:

”Vi er oppe mod den totalitære ideologi, som hedder islamisme, og som selvfølgelig ikke er en ideologi, alle muslimer støtter. Omvendt er det heller ingen bagatel, men en kamp, vi er nødt til at kæmpe. Der er ingen vej uden om denne kamp, kun en vej gennem den. Og det er formentlig en kamp, der vil tage flere generationer.”