”Dit klamme homosvin.”
Sådan lyder ordene, da Marcus Korn bliver sparket bagfra til en gymnasiefest, mens han står og danser med sin veninde. Derpå følger en knytnæve i ansigtet, der sender ham i gulvet, hvor han ligger, mens hans overfaldsmand sparker til ham.
”Sådan en situation gør først, at jeg tænker, om jeg har gjort noget forkert. Var jeg for meget homo? Men det nytter ikke at undskylde sådan en handling. Jeg vil ikke tilbage til at være den generte person, jeg var før. Så i stedet vælger jeg at være homo for fuld udblæsning. De skal bare få at se.”
Marcus Korn sidder på den gråmalerede sovesofa på sit smalle værelse i Københavns nordvestkvarter.
Lige nu er han klædt i sorte jeans og en hvid t-shirt, men om lidt klæder han om til sorte gamacher, sorte støvler med stilethæl og en hjemmesyet bolero i kunstlæder og blonder. Det skal han have på til dette års Copenhagen Pride Parade denne weekend, der med over 7000 tilmeldte tegner til at blive den største nogensinde.
På hans arm er en fugl lettet og svæver over silhuetten af et træ, hvor en anden fugl stadig sidder. Han har nok altid vidst, at han var homoseksuel, fortæller han.
Men det var først, da han var 17 år, at han ”sprang ud”.
Dengang var han ikke forberedt på, at folk omkring ham pludselig ville vide alt om hans kærlighedsliv og sexliv. Og han var slet ikke forberedt, at nogle havde en klar holdning til hans seksualitet og ikke havde noget imod at ytre den.
”Jeg tror, det var med til at hærde mig,” fortæller han.
I dag ved Marcus Korn, at han en gang imellem vil få smidt nogle grimme kommentarer efter sig på grund af sin seksualitet. Men hvorfor så eksponere den i stiletter, glimmer og læder?
”Jeg er stolt af min seksualitet, og det er en stor del af mig, at jeg er homo. Til Priden kan jeg fejre den, jeg er,” fortæller han.
Men når Copenhagen Pride er slut, og glimmeret er vasket af, tager Marcus Korn sine jeans og gummisko på igen.
På hans værelse står en gine, han bruger, når han designer tøj. Ved siden af den et skrivebord med en kraftig computer, han bruger til at spille onlinespillet World of Warcraft. En side af ham, mange bliver overraskede over, fortæller han.
Homoseksuelle er, som alle andre mennesker, meget forskellige, siger han. Hans seksualitet er en stor del af ham, men det er ikke alt, han er:
”Hvis jeg skal møde nye mennesker, som er piger, og jeg skruer lidt op for homoseksualiteten, så ved jeg, at det bliver nemmere for mig at komme til at snakke med dem. Så får jeg altid den der kommentar ’jeg har altid ønsket mig en homo-ven’," siger han og fortsætter:
"Man bliver set på som en ny, spændende ting. Men jeg er ikke bare din homo-ven eller noget nyt og spændende, jeg er rent faktisk et menneske, som bare har en anden seksualitet,” fortæller han.
Det var en skræmmende oplevelse for Marcus Korn, da han første gang deltog i Copenhagen Pride kort tid efter, han var sprunget ud. Han syntes, det var provokerende at tvinge sin seksualitet i hovedet på folk.
I dag ser han festivalen som en fejring af, at ”vi kan være os selv,” siger han. For det er ikke en selvfølge.
Ifølge Marcus Korn og Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner(LGBT) er diskrimination mod seksuelle minoriteter stadig et problem i Danmark. Derfor er det ikke altid, Marcus Korn skilter med sin seksualitet:
”Jeg synes jo ikke, at jeg burde pakke min seksualitet væk, men der er da helt klart situationer, hvor jeg gør det. Hvis jeg går alene hjem fra byen, så tænker jeg over ikke at vrikke for meget med røven og ikke at se for homoseksuel ud, for det kan gå ud over mig selv. Eller hvis jeg skal til jobsamtale, så tænker jeg da også over det. Så tager jeg nok ikke make-up på den dag.
Jeg er stadig bange for, at det kan have en påvirkning,” fortæller han.
Så selvom Marcus Korn kommer til at gå gennem Københavns gader i glimmer og høje hæle under årets Copenhagen Pride Parade, så er det ikke sikkert, at han altid ville kysse sin kæreste på Strøget ved højlys dag:
”Jeg har lyst til at sige, at det ikke er noget, jeg tænker over. At jeg er homoseksuel, og det må resten af verden bare lære at leve med. Men tankerne om folks grimme kommentarer er altid i baghovedet”.