Jelved: Kirke-stat-forholdet vil ikke ændre sig

Selvom 4 ud af 10 folketingsmedlemmer mener, at kirke og stat skal adskilles, tror kirkeminister Marianne Jelved (R) ikke, at forholdet kommer til at ændre sig betydeligt

Kirkeminister Marianne Jelved (R) mener ikke, at folketingsmedlemmernes holdning er udtryk for, at folkekirkens status skal revideres.
Kirkeminister Marianne Jelved (R) mener ikke, at folketingsmedlemmernes holdning er udtryk for, at folkekirkens status skal revideres. Foto: Keld Navntoft.

4 ud af 10 nuværende folketingsmedlemmer er helt eller delvist enige i, at kirke og stat skal adskilles. Det viser en rundspørge, som Altinget.dk har foretaget blandt folketingskandidaterne til næste valg.

I går kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at et flertal af alle de 470 folketingskandidater, der har svaret på rundspørgens spørgsmål om kirke og stat, mener, at kirke og stat helt eller delvist skal adskilles. Og blandt de nuværende folketingsmedlemmer, der genopstiller til næste valg og har svaret på rundspørgen, er holdningen altså næsten lige så kritisk over for folkekirkeordningen. Det er på trods af, at kun to partier i Folketinget - Enhedslisten og De Radikale - i dag har en adskillelse som officiel politik.

Men er holdningerne blandt folketingsmedlemmerne et udtryk for, at folkekirkens status skal revideres? Det mener kirkeminister Marianne Jelved (R) ikke umiddelbart.

procent af de nuværende medlemmer af Folketinget - der vel at mærke genopstiller - er helt eller delvist enige i, at kirke og stat skal adskilles. Hvad mener du om det?

Jeg har ikke nogen holdninger til en procentsats. Det giver ikke nogen mening, at jeg skal sige, om det er meget eller lidt. Jeg kan sige, at jeg selv ikke går ind for adskillelse af kirke og stat, og i mit eget parti plejer holdningen at være fifty-fifty.

Men er det ikke et udtryk for, at en betydelig del af Folketinget er utilfreds med den nuværende ordning?

Jeg tror ikke, at det handler om utilfredshed eller tilfredshed, det er et holdningsspørgsmål.

Frygter du, at forholdet mellem kirke og stat er noget, som du eller en eventuel ny kirkeminister for alvor må tage op til revision efter et kommende valg?

Nej, det tror jeg ikke på. Det ville også kræve en grundlovsændring, og det har jeg slet ingen forventninger om, vil ske.

Du har selv erklæret dig ”helt uenig” i, at kirke og stat skal adskilles. Hvorfor det?

For det første respekterer jeg Grundloven. For det andet har jeg en opfattelse af, at det, at staten understøtter folkekirken, har givet grundlag for at have en meget mangfoldig folkekirke, som igen er årsag til, at vi har et relativt højt medlemstal. Selvom det har været faldende, så er det dog stadig på 78 procent, og det er højt, når vi sammenligner med vores nabolande. Jeg tror, det er, fordi der er en bredde i folkekirken, og man behøver ikke at legitimere, at man søger kirken. Jeg synes, det er en styrke for et samfund, at der er en institution som en kirke, der har den brede opbakning.

Dit parti er jo officielt for en adskillelse, det har jeres landsmøde flere gange besluttet. Alligevel har folketingsgruppen ikke rykket på det. Underminerer det ikke jeres partidemokrati?

Det har været tætte afstemninger, det er derfor, jeg selv plejer at sige, at holdningen hos De Radikale er fifty-fifty. Jeg udtaler mig ikke på folketingsgruppens vegne, men jeg kan sige, at området ikke har været rejst som noget, vi skulle tage os af i Folketinget. Det ville også være lidt latterligt at gøre det, så længe man ikke er indstillet på at ændre Grundloven. De Radikale er positive over for, at der bliver nedsat en grundlovskommission, der ser på Grundloven på flere områder, men det er meget svært at finde andre partier, der er det. Men jeg har personligt ikke ambitioner om at ændre på forholdet mellem stat og kirke i den grundlovsrevision.