Et år efter at attentatmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein skød den jødiske vagtmand Dan Uzan ved synagogen i København, har danske jøder stadig ikke fået politikernes plan for en permanent sikkerhedsløsning.
Politiet er fortsat stærkt til stede ved de jødiske institutioner i Danmark, men hvordan ser sikkerheden ud ved synagogen, den jødiske skole, det jødiske plejehjem, det jødiske museum og den jødiske slagter om et halvt eller et helt år? Den uvished må jøderne fortsat leve med, fortæller Jonathan Fischer, næstformand for Det Jødiske Samfund.
”Der er taget beslutninger om at bruge mange ressourcer til at sikre jødiske objekter og til at finde en langsigtet løsning. Vi har tiltro til, at man politisk finder en sådan løsning, men vi har endnu ikke fået forelagt en plan. Det er vigtigt for os at vide, hvordan hverdagen kommer til at se ud,” siger Jonathan Fischer og understreger samtidig, at Det Jødiske Samfund er tilfreds med den nuværende politibeskyttelse:
”Vi er i god dialog med de relevante myndigheder. Vores opfattelse er, at politiet tager opgaven meget seriøst, og at der er fokus på vores tryghed både fra politiets politikernes side. Der er endnu ikke grund til at tro andet.”
Samtidig er det ikke mere end et par uger siden, at formand for Det Jødiske Samfund i Danmark Dan Rosenberg Asmussen fortalte, at danske jøder i stigende grad frygter at leve blandt de asylsøgere, der kommer til Danmark fra Mellemøsten, hvor der er et udbredt had til jøder og Israel.
I april 2015 vedtog et politisk flertal en ekstra bevilling til politiet på 150 millioner kroner til øget terrorbekæmpelse, herunder 20 millioner kroner til at forbedre sikkerheden ved bygninger, som primært benyttes af det jødiske mindretal. Flere oppositionspartier var dog utilfredse med fraværet af en langvarig løsning.
Den må regeringen sørge for nu, lyder det fra både Socialdemokraterne, Enhedslisten, De Konservative og Dansk Folkeparti, der vil kræve svar fra justitsminister Søren Pind (V).
”Det er vigtigt, at der bliver taget varigt hånd om jødernes sikkerhed, og det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi som samfund står vagt om det jødiske samfund, som har været del af Danmark i mange generationer. Vi skal klart vise, at vi ikke vil acceptere, at de skal være udsat i det danske samfund,” siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, oplyser, at det har været meget svært at få et svar fra regeringen på, om sikkerheden er, som den skal være.
”Der er ingen tvivl om, at vi som samfund har et særligt ansvar for at passe på minoriteter og da særligt, når der er en åbenlys trussel som den mod det jødiske mindretal. Hvis det jødiske samfund stadig er bekymrede, stemmer det ikke overens med de løfter, vi har fået fra talrige ministre,” siger hun.
De danske jøder har krav på at vide, hvad de kan forvente, lyder det ligeledes fra De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado (K), og Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, tilføjer:
”Jeg var af den opfattelse, at planerne for dette arbejde var i fuld gang. Det var tilfældet, da vi overlod regeringsmagten til Venstre. Justitsministeren må redegøre for, hvorfor det ikke er oplevelsen hos det jødiske samfund,” siger hun.
Sikkerheden ved de jødiske institutioner ligger regeringen meget på sinde, skriver justitsminister Søren Pind (V) i en mail.
”Jeg ved, at politiet og PET er meget opmærksomme på at sikre en tæt dialog med Det Jødiske Samfund. Politiet tilpasser løbende beredskabet i lyset af det aktuelle trusselsbillede. Det gælder i sagens natur ikke mindst i relation til særligt udsatte institutioner,” siger han og tilføjer, at Det Jødiske Samfund i begyndelsen af februar fik et ekstra tilskud på to millioner kroner til sin egen bevogtning udover det årlige beløb på finansloven på 2,1 millioner kroner.
I dag er der fortsat højt beredskab ved især synagogen i Krystalgade og den jødiske skole Carolineskolen. Ved flere jødiske steder og institutioner er det synlige og tydeligt bevæbnede politi dog delvist afløst af særlige indgangssluser og civilklædte betjente. Ifølge Jonathan Fischer fra Det Jødiske Samfund er det en balancegang, hvor meget polititilstedeværelse gør ved danske jøders tryghed.
”Nogle bliver mere trygge, jo mere politi der er til stede, mens andre bliver mindet om truslen mod jøder,” siger han.