Triumferende glædesråb rungede gennem det kriseramte Nepal, da nødhjælpsarbejdere her i weekenden reddede en 101-årig mand fra hans ødelagte hjem - syv dage efter det jordskælv, som foreløbigt har kostet flere end 7200 mennesker livet.
I søndags fandt man yderligere tre overlevende klemt fast under murbrokker, selvom de nepalesiske myndigheder allerede i sidste uge meddelte, at håbet om at finde liv var slukket.
Begivenhederne er en påmindelse om, at mennesket er i stand til at udholde mere, end vi går og tror. Faktisk kan vi overleve langt over en måned med bare en lille smule vand.
Det viste blandt andet den berømte sultestrejke i 1981, hvor medlemmer af den irske oprørsbevægelse IRA holdt ud mellem 66 og 73 dage, inden de døde.
For et par år siden overlevede en svensk mand at være sneet inde i sin bil hele vinteren. Han overlevede udelukkende på smeltevand fra isen.
Og i 2012 overlevede danskeren Jens Tranum Kristensen at være fastklemt i fem døgn under den sammenstyrtede FN-bygning, da et kraftigt jordskælv ramte Haiti.
Helt uden vand er det dog sjældent muligt at overleve meget mere end tre-fire dage. Derfor har de reddede i Nepal formentlig haft adgang til vand, måske bare lidt regnvand, forklarer speciallæge i anæstesi på Rigshospitalet og læge ved Forsvaret, Rasmus Winkel.
Mennesket består nemlig af 70 procent vand, som er helt afgørende for at føre ilt og næring rundt i kroppen.
Mister vi 10-15 procent af vores væske, sætter cellefunktionerne ud, og kroppen dør. Det tager tre-fire dage, hvis vi ikke drikker noget. Vi taber op til halvanden liter væske om dagen alene ved fordampning fra hud og slimhinder.
En række andre faktorer har også betydning for overlevelsesevnen. Temperaturen skal være rimelig høj og stabil. Bliver man først underafkølet, holder man ikke så længe.
Alder er normalt også en faktor. Jo ældre man er, jo dårligere tåler man at komme til skade eller mangle eksempelvis mad og drikke. Det samme gælder ens fysiske form. Jo bedre form og større muskler, jo flere naturlige ressourcer har kroppen, som kan omdannes til energi.
At man redder en 101-årig efter syv dage er derfor ekstremt usædvanligt, påpeger Rasmus Winkel:
”Enten er han i virkeligheden noget yngre, eller også må han have haft ret god adgang til vand og muligvis mad. Under alle omstændigheder er det godt holdt ud.”
Måske skyldes det også en stærk psyke. For det betyder noget, hvor hurtigt man giver op, forklarer speciallægen. Det er svært at teste præcis hvor meget, men det siger næsten sig selv, at jo længere, man er i stand til at holde modet oppe, og jo mere man aktivt forsøger at forbedre sin egen situation, jo længere lever man.
Det samme gælder det at tro. Her har blandt andet studier af fanger fra kz-lejre vist, at troende har større sandsynlighed for at klare sig igennem ekstreme situationer.
Uanset årsagerne til at mennesket igen og igen overgår vores mest optimistiske forhåbninger, så er det vigtigt, at det sker, mener Rasmus Winkel:
”Nødhjælpsfolk er nødt til at arbejde efter en iskold kalkule: Skal vi fortsætte med at lede eller bruge kræfterne på dem, der allerede er reddet? Når vi oplever ting, vi ikke regnede med, man kunne overleve, så påvirker det vores beregning næste gang, vi står i en tilsvarende situation.”