Kær ret har mange navne

Frikadeller er en af de mest danske retter, vi kender, men den populære spise findes på menukort verden over og stammer helt tilbage fra romertiden

Så kan det ikke blive mere dansk: et dannebrog stukket i en frikadelle og serveret på mågestellet. Men i virkeligheden er frikadellens historie international.
Så kan det ikke blive mere dansk: et dannebrog stukket i en frikadelle og serveret på mågestellet. Men i virkeligheden er frikadellens historie international. Foto: Mogens Ladegaard.

To frikadeller akkompagneret af hvide kartofler, brun sovs og surt. Sådan serveres danske frikadeller oftest, og de fleste danskere nyder retten i fulde drag.

Vi danskere opfatter nærmest de runde kødboller med det knasende og sprøde ydre som en nationalret, hvis sidestykke man må lede længe efter. Men sådan forholder det sig ikke helt.

Frikadellen er blandt andet også kendt som köfte, kebab eller köttbullar og findes i madkulturer over hele verden. Historien om frikadellen og om, hvordan madkulturen i Danmark er formet af immigranter, kan opleves i en onlineudstilling på Immigrantmuseets hjemmeside. Her kan man tage på rejse i blandt andet frikadellens og kartoffelens historie, indtil Immigrantmuseet slår dørene op for publikum i sidste halvdel af 2011.

De første oplysninger om frikadellen er fra omkring Jesu fødsel og stammer fra en kogebog, som den romerske gourmet Apicius stod bag. Her findes en del opskrifter på, hvordan fars kommes i tarme og steges, koges eller ryges. Omkring år 12oo optræder retten første gang under navnet kebab i arabiske kogebøger.

Første gang en ret, der minder om frikadellen, omtales i Danmark, er omkring 1280 i et kogebogshåndskrift, hvor der optræder en fars bestående af hønse- og svinekød formes og koges til boller.

Selve ordet "fricadeller" nævnes første gang i danske Anne Elisabeth Wigants "En høy fornemme Madames Kaagebog" fra 1703. Men opskriften er tilbage i 1703 langt fra de frikadeller, vi kender i dag. Anne Elisabeth Wigants "fricadeller" består af hakket lammekød, som formes som lange fingre og koges. Først i 1837, da den danske kogebogsforfatter Anna Marie Mangor – kendt som Madam Mangor – udgiver "Kogebog for smaa Husholdninger", optræder frikadellen, næsten som vi kender den i dag. Madam Mangor anbefaler, at "fricadeller" formes med en ske, rulles i stødt brød eller mel for derefter at blive stegt på panden ved jævn ild.

Hvor frikadellens navn helt præcis stammer fra, er en uløst gåde. Det franske ord fricassée har været kendt siden 1200-tallet og blev i et engelsk leksikon fra 1611 beskrevet som "alt, der steges på en pande". Den svenske læge og gastronom Ch. Hagdahl skrev i 1883: "Frikadeller var det tidligere navn på boller af fars eller kogt kød, navnlig af kalv, høns, vildt, fisk med mere. De var egentlig ikke andet end en slags gode kødboller". De såkaldte gode kødboller er stadig sammen med kylling og spaghetti med kødsovs på danskernes liste over foretrukne spiser.

skovhoej@k.dk