Den 23-årige syrer Kadas Hadi er træt og sulten. Han har næsten ikke fået noget at spise det seneste døgn, og han har tilbragt natten på Københavns Hovedbanegårds kolde gulv. Den spinkle syrer sidder på en bænk ved nedgangen til banegårdens spor seks og overvejer, hvad han skal gøre for at komme til Norge.
I to måneder har den syriske musiklærer været undervejs på en strabadserende rejse fra de kurdiske områder, Tyrkiet, over Middelhavet, til fods gennem Balkan og derfra videre med tog til Tyskland. Nu er han så nær sit mål, at det ikke må glippe.
Men Sveriges indførelse af skærpet grænsekontrol torsdag i denne uge har forpurret hans drøm om Norge. Ligesom omkring 50 andre flygtninge blev Kadas sendt tilbage til København i torsdags, fordi han ikke ville lade sig registrere i Sverige.
Lektor Gerd Battrup fra Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet vurderer, at den svenske beslutning om at indføre grænsekontrol på kort sigt kan betyde en mindre stigning i antallet af asylsøgere i Danmark.
Men også Norge og Sverige vil få flere flygtninge, fordi flere bliver registreret. Sverige har fra januar til oktober modtaget 112.000 asylsøgere, mens Danmark i samme periode har modtaget 14.200 asylsøgere.
”Uden at dramatisere tror jeg, det vil få nogen indflydelse. Men den vigtigste årsag til, at Sverige har indført grænsekontrollen, er at få et overblik over, hvem der befinder sig i Sverige. Mange tusind mennesker befinder sig i øjeblikket i Sverige uden at være registreret. Det truer den sociale og menneskelige sikkerhed. For eksempel er 2000 børn ifølge avisen Sydsvenskan forsvundet inden for de sidste to måneder i Malmø, og spørgsmålet er, hvad der sker med dem. Men på længere sigt kan det godt være, at den svenske beslutning vil betyde færre asylsøgere, blandt andet fordi der kan sprede sig et rygte om, at det er blevet sværere at komme til Sverige,” siger Gerd Battrup.
Lektoren forudser, at den svenske beslutning vil betyde, at nogle flygtninge vil forsøge at komme direkte fra Danmark til Norge.
”Ifølge Flygtningekonventionen fra 1951 kan Danmark ikke lukke grænsen for asylsøgere. Problemet for størstedelen af asylsøgerne er krigene i Syrien, Irak og Afghanistan og den politiske undertrykkelse i Eritrea. Derfor er der ikke så meget andet at gøre end at forsøge at få løst konflikterne i Mellemøsten og få udvidet det europæiske samarbejde om at hjælpe flygtningene,” siger Gerd Battrup.
Formanden for organisationen Refugees Welcome, Michala Clante Bendixen, vurderer også, at den svenske beslutning kan betyde en mindre stigning i antallet asylsøgere i Danmark.
”Nogle flygtninge vil måske vælge at tage tilbage til Danmark, når de finder ud af, at Sverige ikke kan garantere dem tag over hovedet. Men den svenske grænsekontrol er ikke et voldsomt skridt. Flygtninge kan stadig søge asyl. Jeg tror, det er et signal. Sverige håber på, at flygtningene vil misforstå grænsekontrollen og tro, at det er blevet sværere at søge asyl i Sverige,” siger Michala Clante Bendixen.
På Hovedbanegården i København forklarer Kadas Hadi, at han ikke har tænkt sig at søge asyl i Danmark.
”Det er lettere at få job i Norge, og så har jeg familie der. Jeg vil til Norge, og jeg giver ikke op,” siger Kadas Hadi.