Dansk pige har 54 halvsøskende fordelt over hele verden

Sædbank vil forhindre donorbørn og forældre i at spore biologiske fædre og halvsøskende på nettet. Men banken bør tværtimod tage ansvar for ”familiesammenføringerne” og skabe kontakt mellem dem, der ønsker at mødes, mener professor i etik

Danmarks - og verdens - største sædbank, Cryos International, har taget flere skridt, der skal gøre det vanskeligere for børn, forældre og donorer at finde sammen.
Danmarks - og verdens - største sædbank, Cryos International, har taget flere skridt, der skal gøre det vanskeligere for børn, forældre og donorer at finde sammen.

Heidi Frobergs lille datter er enebarn. Og så alligevel ikke helt. For hun har i alt 54 halvsøskende fordelt over hele verden. De har forskellige mødre, men kun et mandligt biologisk ophav - en anonym dansk mand, der har doneret sin sæd til behandling af barnløse par og enlige kvinder.

Heidi Froberg har gennem Facebook fået kontakt til 9 af sin datters søskende og deres forældre. De fungerer som en form for online-mødregruppe, der diskuterer deres børns forskelligheder, men også alt det de netop har tilfælles: En højresvingende hvirvel i det blonde hår, et smilehul i kinden eller en helt særlig måde at svinge med fødderne på fra en høj stol.

”Det kan jo være de rene tilfældigheder, men vi synes, det er enormt hyggeligt og sjovt at dele vores erfaringer og sammenligne vores oplevelser. Vi tror også på, at når børnene bliver lidt større, så vil de kunne få noget ud af at kende hinanden,” fortæller Heidi Froberg.

Det er imidlertid netop mødregrupper som Heidi Frobergs, Danmarks - og verdens - største sædbank, Cryos International, i fremtiden vil forsøge at forhindre. Forældre, der opsøger deres børns donorsøskende - og i nogen tilfælde også børnenes donorer - udgør nemlig en trussel mod den anonymitet, der beskytter og opretholder det danske donorkorps, mener sædbanken. Og Cryos International har derfor taget flere skridt, der skal gøre det vanskeligere for børn, forældre og donorer at finde sammen.

I stedet for donornumre, der kan bruges til at efterlyse beslægtede på nettet, vil banken fremover benytte fingeraftryk. Banken overvejer også at forenkle de anonyme donorprofiler, så der i stedet for donorens reelle højde og vægt, kun vil stå, at han er mellem 60 og 80 kilo tung eller 170 og 190 høj. Endeligt understreger Cryos International i det skriftlige materiale, som forældrene får udleveret, at de risikerer sagsanlæg, hvis de opsøger donorer og søskende, der ikke ønsker at blive fundet.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er kommet så vidt, men vi har et ansvar over for de mænd og familier, som vi har lovet anonymitet,” siger direktør i Cryos International, Ole Schou.

Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik ved Roskilde Universitet - og blandt andet forsker i sundhedsetik og reproduktion - har imidlertid svært ved at se, hvordan mennesker, der frivilligt finder sammen og af egen drift afslører deres identitet, kan krænke anonymiteten.

”Jeg har svært ved overhovedet at se, hvordan der skulle være tale om en beklikkelse af anonymitet. Det er klart, at det kan føles mærkeligt for en donor at sidde og se tv eller læse avis og her blive konfronteret med sit donornummer og et eller flere børn, der efterlyser deres biologiske far. Det kan sikkert godt være en voldsom oplevelse, men det kompromitterer jo ikke mandens anonymitet. Det samme gælder vel donorbørn, der opdager, at deres søskende eller donor søger efter dem,” siger Thomas Søbirk Petersen.

Og den enkeltes ret til frit at vælge den udvidede donorfamilie fra eller til er helt grundlæggende i spørgsmålet om anonymiteten i donorsager, mener professoren. For så længe, der er tale om mennesker, der frivilligt opsøger hinanden, bliver hensynet til anonymiteten abstrakt og fortænkt og uden rod i hensyn til de personer, det rent faktisk handler om.

”Hvis Cryos International oplever, at det foregår på en måde, der kan støde og krænke de donorer og familier, som ønsker at forblive anonyme, burde banken i stedet tage ansvar for processen. De kunne vælge at facilitere kontakten mellem de personer, der rent faktisk ønsker at mødes, og på den måde også skåne dem, der ikke vil,” siger Thomas Søbirk Petersen.

Heidi Froberg har ikke noget ønske om at møde sin datters donor. Og hun er heller ikke sikker på, at hendes datter nødvendigvis vil få behov for en dag at opsøge den mand, der lagde arvemateriale til hendes tilblivelse. Men hvis hun gør, håber hun, at de personer der kan hjælpe hende datter, vil gøre det i stedet for at stille sig i vejen.

”De ældre donorbørn, jeg kender, har et helt udramatisk og afslappet forhold til den måde, de er blevet til på. Det er hverken helt så problematisk eller helt så spændende, som mange ellers gerne vil gøre det til. Og jeg tror ikke på, at donorbørnene vil vælte ind på sædbankerne for at få svar, men jeg håber virkelig, at de, der gør, får de svar, de søger.”

Danmarks - og verdens - største sædbank, Cryos International, har taget flere skridt, der skal gøre det vanskeligere for børn, forældre og donorer at finde sammen.
Danmarks - og verdens - største sædbank, Cryos International, har taget flere skridt, der skal gøre det vanskeligere for børn, forældre og donorer at finde sammen.