Kan verden virkelig blive et bedre sted med øget produktivitet?

Produktivitetskommissionens slutrapport giver mange løsninger, men maler ikke noget billede af, hvordan verden kommer til at se ud. Derfor bør rapporten måske mest af alt give anledning til eftertanke om den måde, produktiviteten øges på, snarere end at være anledning til en endimensional kritik af væksttankegangen

Kan verden virkelig blive et bedre sted med øget produktivitet?

I sidste uge udgav Produktivitetskommissionen sin længe ventede slutrapport. "Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været 360 milliarder kroner rigere," indleder rapporten.

Dagen forinden offentliggjorde FN sin klimarapport, som maler skræmmebilleder af klodens fremtid, når klimaforandringerne, som efter al sandsynlighed er menneskeskabte, vil få den globale temperatur til at stige med katastrofale følger for verdens ressourcer.

LÆS OGSÅ: Det produktive samfund skubber os hen mod kanten

Hvor Produktivitetskommissionens rapport hævder, at Danmark skal øge produktiviteten, peger FNs klimarapport på, at vi mennesker skal være mere end varsomme med vores omgang med kloden.

Det paradoksale sammenfald mellem de to rapporter formulerer derfor på egen hånd spørgsmålet om, hvorvidt et samfund i 2014 godt kan blive ved med at opretholde et mantra om hele tiden at øge og skabe mere for at holde vækstkurven opadgående uden for mange konsekvenser.

Philipp Schröder er et af ni medlemmer, som regeringen i 2012 nedsatte til at udarte Produktivitetskommissionens i alt syv rapporter. Til daglig er han professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han beskriver produktivitet som den hemmelige ingrediens, der skaber vækst, og peger på, at produktivitet i sig selv er en god ting.

Pointen med produktivitet er, hvordan vi kan skabe mere ud af det samme. Det modsatte af produktivitet er spild. Det handler dybest set om, hvilke værdier vi får adgang til uden at bruge flere ressourcer. De fleste tror, at produktivitet handler om at løbe stærkere eller hårdere, men det er ikke tilfældet.

Kommissionens slutrapport peger på, at der er mange veje til øget produktiviteten på. Hele 125 forslag er opstillet i kommissionens slutrapport. Men det betyder også, at man skal være ekstra eftertænksom med, hvordan produktiviteten øges, og at det kommer de rigtige til gode. Produktivitetskommissionens rapport viser, at der kommer øget vækst, men ikke hvordan verden kommer til at se ud. Det mener Christian Gormsen, økonom ved tænketanken CEVEA.

Det væsentlige spørgsmål at stille er, hvordan livet kommer til at ændre sig. Det er i udgangspunktet godt, hvis vi bliver mere produktive og kan skabe vækst. Men det er måden, vi skal blive det på, som er vigtigst, understreger han.

LÆS OGSÅ: 10 citater om produktivitet

Fokus bør være på at skabe en form for produktivitet, der forener en øget effektivitet med at sætte ressourceforbruget ned samt overvejelser omkring, hvilke værdier man gerne vil bevare i samfundet, mener Christian Gormsen. Produktiviteten må ikke komme for meget i centrum. Og det gør den måske, hvis man opretter enorme storcentre, de såkaldte hypermarkeder, i udkanten af de større byer. Hypermarkederne er en af de konkrete ting, Produktivitetskommissionen foreslår gennem en lempelse af planloven, som vil tillade de gigantiske byggerier.

Hypermarkeder kan være et håndgribeligt eksempel på, at produktivitet ikke er alt. Hvis et hypermarked uden for en større provinsby betyder, at den lokale slagter forsvinder, så tager man hensyn til produktiviteten på bekostning af bylivet. De eventuelle produktivitetsgevinster er noget, som skal afvejes, siger Christian Gormsen.

Derfor er det også vigtigt, at Produktivitetskommissionens slutrapport efterfølges af en seriøs refleksions- og afvejningsproces.

Sådan som rapporten er nu, er den udformet uden hensyn til ret meget andet end økonomisk vækst. Det stiller store krav til debatten her efterfølgende om, hvordan vil vi afveje produktivitetshensyn i forhold miljømæssige ressourcer og sociale værdier, siger Christian Gormsen og peger ud over hypermarkederne på hensyn til arbejdsmiljø og sammenfaldet med FNs ildevarslende klimarapport.

Philipp Schröder gør opmærksom på, at Produktivitetskommissionen har været bestilt arbejde fra regeringen. Vi blev nedsat til at tænke over, hvordan vi kan skabe de ting og tjenesteydelser, vi gerne vil have, på en mest hensigtsmæssig måde. Men hvad de ting og tjenester er, det er ikke økonomerne, der bestemmer det, og det behøver slet ikke være materielle ting, siger han og fortæller, at ting også kan være renere luft og bedre skoler.

Den øgede produktivitet kan være med til at skabe et bedre miljø, men det kan også give os en masse nye fjernsyn og flere penge. Hvis folk gerne vil rejse meget, så er det de vil. Hvis folk gerne vil arbejde 21 timer i ugen, så kan øget produktiviteten være nøglen til at opnå dette.

Kirsten Halsnæs, professor ved Danmarks Tekniske Universitet, understreger vigtigheden af, at man ikke forholder sig til produktivitet alene, men sørger for at produktiviteten kommer verden til gode, så det ikke bare drejer sig om penge.

Produktivitet er noget, man må forholde sig til konkret. Det er skidt, hvis det fremstilles som et verdensfjernt økonomisk begreb, for så kommer tingene til at udvikle sig uden hensyn til miljømæssige og sociale værdier.

For der er stor forskel på at øge produktiviteten generelt og så anvende produktiviteten til at prøve at løse de forskellige problemer, som verden og samfundet står overfor, mener Kirsten Halsnæs.

Produktivitet er mere og andet end at løbe hurtigt, og vækst kan være andre ting end penge. At verden står foran problemer, som er langt vigtigere end økonomisk vækst, vidner FNs seneste klimarapport om. Det handler ikke om, at enten øges produktiviteten eller også varetages miljøet.

Ideelt set kan en styret og kontrolleret prioritetsudvikling af produktiviteten tjene miljøet og samfundets sag, og det ville have været interessant at få nogle flere af de muligheder på bordet i Produktivitetskommissionens rapport, siger Kirsten Halsnæs.