Kendte kulturpersonligheder fortæller: Her er mit bud på, hvad der gør Danmark dansk

Hvad vil det sige at være dansker? Og hvad er særligt dansk? Spørgsmålene er igen genstand for heftig debat. Her kommer en række kendte danskere med deres bud

Men hvad vil det egentlig sige at være dansker? Og hvad er særligt dansk? En række danskere giver her deres bud på danskheden. Læs eller genlæs.
Men hvad vil det egentlig sige at være dansker? Og hvad er særligt dansk? En række danskere giver her deres bud på danskheden. Læs eller genlæs. Foto: Scanpix.

At være eller ikke være dansker, det er blevet et af tidens mest omstridte spørgsmål herhjemme.

Forrige torsdag måtte DR2-værten Clement Kjersgaard ligefrem bede deltagerne i Debatten om at tage en dyb indånding, da spørgsmålet blev rejst.

Det fik de sociale medier til at syde, da Martin Henriksen (DF) i programmet ikke ville kalde elevrådsformanden, Jens Philip Yazdani, der er født i Danmark og har gået i både dansk folkeskole og gymnasium, for dansker.

Og senere udtalte Bertel Haarder (V), at han heller ikke skulle afgøre, om drengen er dansker, mens den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen brugte sin taletid på Socialdemokratiets kongres til at understrege, at han personligt syntes, at drengen var "lige så meget dansker som alle andre danske drenge".

Men hvad vil det egentlig sige at være dansker? Og hvad er særligt dansk?

Det har en række kendte musikere, sangskrivere og forfattere tidligere ladet sig interviewe om til Kristeligt Dagblad. Læs eller genlæs deres fortællinger her: 
 

Rockmusikeren: Danskhed er ligesom et parforhold - det må aldrig lukke sig om sig selv

Et af tidens store spørgsmål i film, kunst, litteratur og politik er, hvad det vil sige at være dansk. I denne serie spørger vi en række kulturpersonligheder, hvad de forbinder med danskhed. Danmark er bedst, når vi skaber fest ud af alting, mener Peter A.G. Nielsen.
Et af tidens store spørgsmål i film, kunst, litteratur og politik er, hvad det vil sige at være dansk. I denne serie spørger vi en række kulturpersonligheder, hvad de forbinder med danskhed. Danmark er bedst, når vi skaber fest ud af alting, mener Peter A.G. Nielsen. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

”Danmark” blev til i Aarhus, efter at Peter A.G. Nielsen engang i 1985 havde slingret ned ad Vestergade og krydset Harald Jensens Plads, hvor danskerne sad og drak ”kaffe fra kaffemaskiner hele formiddagen”, som han synger.

Men den kendte Gnags-sang kunne måske lige så godt være blevet skrevet i krydset mellem Gothersgade og Nørre Voldgade og Øster Voldgade i København.

For her virker det pludselig, som om hele Danmark er samlet på ét sted.

Dannebrog bølger i vinden over Livgardens Kaserne på den anden side af vejen.

Ikke en eneste sky sejler hen over den blå himmel, nede på gaderne er trafikken også underligt feriefredelig, og som om hovedstaden ikke i forvejen ligner et perfekt postkort, vrimler det her denne eftermiddag også med 66 gardeorkestre fra hele landet.

Længere nede ad Øster Voldgade kan man skimte Statens Museum for Kunst som en pompøs port til dansk kultur, og allerede her ved indgangen til Botanisk Have kan man ane et tæmmet, men overdådigt udsnit af den smukke danske natur.

Peter A.G. Nielsen smiler ved synet...

Læs eller genlæs resten af artiklen her  

Børnesangenes mester: Danskerne er blevet resignerende

Sanger, musiker og komponist, Sebastian. (Knud Torben Grabow Christensen)
Sanger, musiker og komponist, Sebastian. (Knud Torben Grabow Christensen) Foto: Linda Kastrup

De sidste tre-fire årtiers generationer har næsten ikke kunnet undgå hans fantasifulde børne- og ungdomssange til film og teaterforestillinger.

De er med i danske sangbøger med respekt for sig selv, og hvem har ikke sunget Ååhh Buster, Blod og guld, blod og guld, kisten fuld af blod og guld eller Nanna, Nanna, ingen er som Nanna .. . Sange, der har gjort Sebastian til en folkekær dansk sanger og sangskriver.

Men så er der også de andre sange, som Sebastian selv har udgivet gennem tiden. Der er selvsagt de store hits som Når lyset bryder frem, og så er der dem, der skildrer danskhed, danske værdier og ikke mindst tidens politiske vinde. En af de største er Danmark (dum og dejlig) fra albummet Ikke alene Danmark, der udkom i 1978.

Jeg boede på det tidspunkt i Norge i et års tid og kunne se tingene lidt udefra. Jeg kunne se, hvordan Danmark udviklede sig. Og det var ikke kønt.

Og jeg syntes, der var opstået et behov for at skrive om det, siger Sebastian, der havde og har mange meninger om de folkevalgte, der når der ikke er sommerferie som nu har til huse et stenkast fra Cafe Kys i det indre København, hvor vi sidder med hver vores kaffe.

Sebastian er med på at blive sat ind i en rig dansk sangskrivertradition og har også I Østen stiger solen op og I Danmark er jeg født med sig i bagagen som de fleste danskere jo har, siger han... 

Læs eller genlæs resten af artiklen her  

Den erfarne visedigter: Danmark er dannet af indvandrere

"Kunst er nyheder, der forbliver nye,” siger Benny Andersen, der snart er klar med digtsamlingen ”Nu og da”.
"Kunst er nyheder, der forbliver nye,” siger Benny Andersen, der snart er klar med digtsamlingen ”Nu og da”. Foto: Kristian Brasen

Benny Andersen er stadig en lattermild lyriker, der lader øjnene forsvinde i det snart 82-årige ansigt, hver gang der er noget at smile ad. Og det er der tit, når man er i stue med Benny Andersen.

På bordet mellem os står ét fyldt snapseglas, to øl og godt med cigaretter. For her i huset er ikke-rygere henvist til terrassen, som han siger med et glimt i øjet. Men terrassen virker nu heller ikke så tosset.

For udenfor skaber fuglene deres egen smukke sommersymfoni i haven, mens solens stråler sender et mildt lys hen over roserne derude som om alting nok skal gå og blomstre op igen uanset finanskrise og fjerne krige med dansk deltagelse.

Tilbage i 1980 gav Benny Andersen samme håb med oliekrisedigtet Hilsen til forårssolen, der siden er blevet en af hans mest elskede sange til Povl Dissings melodi.

Men selvom denne artikelserie hedder En sang om Danmark, spejler hele hans forfatterskab på en måde fædrelandet.

Der er i det hele taget mange sange og digte at vælge imellem, når det handler om Benny Andersen. For han synes altid at have øje for sprogets og livets skæve muligheder. Og de seneste seks år har han boet sammen med sin kone, Elisabeth, i Lise Nørgaards gamle villa i Sorgenfri...
 
Læs eller genlæs resten af artiklen her 

Den unge sangskriver: En dansker er hverken københavner eller jyde

For Annika Aakjær er Danmarks fremtid - i hvert fald som det land, vi kender - afhængig af, at vi får genskabt tilliden til hinanden.
For Annika Aakjær er Danmarks fremtid - i hvert fald som det land, vi kender - afhængig af, at vi får genskabt tilliden til hinanden. Foto: Martin Dam Kristensen

Hvor kommer du fra?
Nordjylland.

Hvorhenne i Nordjylland?
Lidt nord for Aalborg.

Hvad hedder byen?
Det er hemmeligt.

Kristeligt Dagblad kom uforvarende til at indlede interviewet med sangskriver Annika Aakjær med en række spørgsmål, hun ikke ønskede at svare på. Journalisten blev paf, for hvor mange gange i sit liv når man ikke at spørge en ny bekendt, hvor hun kommer fra, og hvor hun bor nu?

Men Annika Aakjær, der nu bor i Københavns nordvestkvarter, mener, at det faktisk er en af de vigtigste pointer i en samtale om Danmark og danske værdier.

Jeg siger det aldrig. For det er ikke vigtigt. Lige da min første plade udkom, lavede jeg mange interview med sådan nogle spændende journalisttyper, der havde boet herovre længe, og som var meget interesserede i, at jeg lige var flyttet til København. For det måtte jo være helt vildt at komme fra Nordjylland herover! Men Danmark er ikke stort nok til, at der for alvor er en forskel, siger hun.

Den største forskel ligger i, hvad jyder tror, de ved om københavnere og omvendt.

Der er ingen indre forskel. Der er kun en ydre en fordomsforskel. Min far og hans ven besøgte mig i København, og så ringer vennen hjem og siger: Nej, vi er ikke blevet skudt endnu, og det synes jeg bare, er meget nordjysk, siger hun.

Sangskriveren tror, at der stadig spøger de sidste rester af en følelse af nationalt svigt i jydernes hukommelse...
 
Læs eller genlæs resten af artiklen her 

Sangeren med rødder langt herfra: I Danmark er jeg født som muslim

”Det første, min far investerede i, da han kom til Danmark, var et danskkursus. For han forstod, at sproget er forudsætningen for al anden forståelse,” siger Isam Bachiri.
”Det første, min far investerede i, da han kom til Danmark, var et danskkursus. For han forstod, at sproget er forudsætningen for al anden forståelse,” siger Isam Bachiri. Foto: Leif Tuxen

Parabolerne er vendt mod Mekka på Nørrebro. De var der endnu ikke, da Isam Bachiri - bedre kendt som sangeren Isam B - som barn gik til arabisk her efter skoletid om eftermiddagen.

Dengang betragtede mange danske muslimer allerede Nørrebro som hovedstaden. Men siden er de digitale paddehatte skudt frem overalt fra de sociale boligbyggerier som teknologiske tegn på, at her bor mange mennesker, der orienterer sig mod Mellemøsten.

”Det er sjovt at tænke på, at mange af os muslimer i dag henter tv-signalet fra samme retning, som vi beder. Men jeg har faktisk en bekendt, der bad den forkerte vej i årevis, indtil hans generte, danske nabo til sidst spurgte, om han var klar over, at han hver dag lå i haven og bad mod Oslo,” siger Isam Bachiri og ler, mens vi går gennem Baggesensgade ved Blågårds Plads.

På en stor gavl står der ”Palæstina” med gigantiske graffitibogstaver, mens en del af områdets butikker skilter på arabisk. Men gaden her er altså opkaldt efter den danske oplysningstidsdigter Jens Baggesen, ligesom vi senere krydser Hans Tavsens Gade til ihukommelse om den danske reformator Hans Tausen.

Og sådan har mange af gaderne her navne efter kendte danskere, der hver for sig førte udenlandsk inspiration til Danmark.

Selv er Isam Bachiri født i Danmark, lige her på Nørrebro, og det spillede han sammen med sit succesband Outlandish også på, da han for nogle år siden hittede med sin fortolkning af H.C. Andersens fædrelandssang ”I Danmark er jeg født”.

”Teksten ramte mig dybt,” siger han og søger øjenkontakt gennem de lyse solbrilleglas...
 
Læs eller genlæs resten af artiklen 

Kunsthistorikeren: Danmark bygger på dem, der er borte

Foto: Leif Tuxen

Himlen omfavner Jorden på en særlig måde på landet, hvor horisonten er stor, og skyerne ikke kun er irritationsmomenter, men sluser for alle de gode gaver, der ”kommer ovenned”, som salmedigteren Jakob Knudsen skrev i ”Vi pløjed og vi så'de”. Og sådan er den danske salmeskat, som forfatteren og kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen voksede op med som landmandssøn i Nordjylland, fuld af muld.

Som barn sad han i kirken mellem sin bedstefars ben og sang med på de rim, der hurtigt satte sig i sindet som lim. Og bedstefaderen foretrak uden tvivl de salmer, som forenede kristendommen med den danske landbrugskultur.

”Allerhelst skulle man kunne stikke en spade ned i salmerne, fordi de var så fulde af landbrugsbilleder. Og han ville derfor også hellere synge 'Vi pløjed og vi så'de' og 'Du gav mig, o Herre, en lod af din jord' end 'Hil dig, frelser og forsoner',” husker Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der nu bor skiftevis i sin lejlighed i København og her i sommerhuset på Vestsjælland.

Engang begravede man danske konger på egnen, nu kæmper de lokale grundejere for at minde vor tids gennemkørende københavnere om områdets glemte herlighedsværdi.

”Vandkantsdanmark” står der for eksempel på et hjemmelavet skilt, der er banket ned i en høstmoden mark en lille kilometer fra Hans Edvard Nørregård-Nielsens sommerhus.
 
Læs eller genlæs resten af interviewet her