Khader: Finansieringen af trossamfund skal være gennemsigtig

Den iranske stats økonomiske indblanding i Københavns kommende stormoské får Naser Khader (K) til at kræve åbenhed om trossamfund. Men det er der ikke lovgrundlag til, vurderer ekspert.

Udlændinge- og integrationsordfører Naser Khader (K) kræver åbenhed om trossamfund i Danmark. -
Udlændinge- og integrationsordfører Naser Khader (K) kræver åbenhed om trossamfund i Danmark. -. Foto: Leif Tuxen.

Den kommende stormoské i Københavns nordvestkvarter har skabt voldsom debat herhjemme, efter det er kommet frem, at den iranske stat lader til at have en finger med i spillet.

Den iranske stat har i flere år været økonomisk involveret i foreningen Ahlul Bait, der står bag planerne om byggeriet af den nye moské på Vibevej i København. Dokumenter fra tinglysningskontoret har vist, at det var den iranske stat, der i 2001 finansierede foreningens køb af ejendommen på Vibevej, hvor den nye moské skal opføres.

De oplysninger bliver mødt af skarp kritik fra De Konservatives udlændinge- og integrationsordfører Naser Khader.

- Der skal være åbenhed omkring finansieringen af trossamfund uanset om det gælder Scientology, Moon-bevægelsen eller shia-muslimerne, siger han.

Ingen holder øje med trossamfundene
Adjungeret professor i kirke- og religionsret Lisbet Christoffersen, der er ansat på Roskilde Universitet, har i mere end 10 år efterlyst, at der blev skabt lovgrundlag, så offentligheden kunne få indsigt i trossamfundenes økonomi og organisation. For det er der ikke på nuværende tidspunkt.

- Man har udarbejdet et sæt retningslinjer for godkendelse af trossamfund. Og i de retningslinjer indgår, at man i forbindelse med godkendelse af trossamfund skal kunne fremlægge dokumentation for finansiering. Men der er ikke nogen opfølgning på de retningslinjer. Der er ikke nogen, der fører tilsyn med trossamfund på den måde. Og der er heller ikke lovgrundlaget for at gøre det, forklarer hun.

Hvis man slår op i fondslovens paragraf 1 stk. 2.3 kan man se, at netop trossamfund ikke er omfattet af loven.

- Man undtog simpelthen trossamfund fra fondsloven. Og det gjorde man, fordi man mente, at trossamfund var undergivet tilsyn fra Kirkeministeriet. Men det er de ikke. Det eneste, der har været fra ministeriets side, det er det, at man har lavet en godkendelsesordning. Men der er ikke noget eftersyn, siger hun.

Sagen er overdraget til ministerierne
Integrationsordfører Naser Khader (K) har nu henvendt sig til både Kirke- Integrations- og Justitsministeriet for at få klarhed over lovgivningen på området.

- Det er vigtigt, fordi jeg har den grundlæggende holdning, at der med penge også følger ideologi. Jeg foreslog, at Borgerrepræsentationen skulle nedsætte en politisk følgegruppe, så man kunne følge processen og økonomien bag moskéen. Men flere i Borgerrepræsentationen har peget på, at det kræver en lovændring, forklarer han.

Naser Khader (K) vil nu overlade det til embedsværket i de tre ministerier at finde ud af, hvad der skal til for at få den åbenhed lovgivningsmæssigt.

- Min fornemmelse er, at der er udbredt politisk ønske om fuld indsigt, gennemskuelighed og gennemsigtighed, siger han.