Kierkegaard skal på rumfart med dansk astronaut

Danmarks første astronaut Andreas Mogensen vil på sin rumfærd den 2. september have følgeskab af et Kierkegaard-værk

Der er tradition for, at astronauter medbringer symbolske genstande uden praktiske formål på rumrejser. Og da det blev klart, at Danmark for første gang ville få en mand i rummet, besluttede Uddannelses- og Forskningsministeriet, at Andreas Mogensen skulle medbringe en række nationalsymboler. Derfor skal et af Søren Kierkegaards værker med ud til Den Internationale Rumstation (billedet).
Der er tradition for, at astronauter medbringer symbolske genstande uden praktiske formål på rumrejser. Og da det blev klart, at Danmark for første gang ville få en mand i rummet, besluttede Uddannelses- og Forskningsministeriet, at Andreas Mogensen skulle medbringe en række nationalsymboler. Derfor skal et af Søren Kierkegaards værker med ud til Den Internationale Rumstation (billedet). Foto: Nasa/Reuters.

Når den første danske astronaut, Andreas Mogensen, den 2. september ankommer til den internationale rumstation ISS, ligger en del af hans bagage klar. I den indgår Søren Kierkegaard-værket ”Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre Gudelige Taler” fra 1849. Herunder en udgave fra Kristeligt Dagblads Forlag.

Højtlæsning - på engelsk - af bogen vil være et af elementerne, når Mogensen under sit 10 dage lange ophold på rumstationen skal holde en ”Danmarks-aften” for den nationalitetsmæssigt bredt sammensatte nimands besætning og blandt andet berige dem med Kierkegaard-tanker som: ”Glæden er den nærværende Tid med hele Eftertrykket paa: den nærværende Tid.”

Det er professor Niels Jørgen Cappelørn fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret under Københavns Universitet, som på opfordring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har valgt, hvilken Kierkegaard-bog der skulle ud i rummet, samt udvalgt en passage af bogen til Andreas Mogensens højtlæsning.

”Jeg har fået at vide, at når astronauter sidder ude i rummet, kommer de hurtigt til at længes efter at være i naturen. Denne tekst rummer nogle meget smukke naturbeskrivelser. Samtidig tænker jeg, at astronauterne kan bruge det stærke fokus på værdien i at glæde sig over det nære og huske at være nærværende,” forklarer han.

Der er tradition for, at astronauter medbringer symbolske genstande uden praktiske formål på rumrejser. Og da det blev klart, at Danmark for første gang ville få en mand i rummet, besluttede Uddannelses- og Forskningsministeriet, at Andreas Mogensen skulle medbringe en række nationalsymboler.

I torsdags blev det oplyst, at en hvæssesten fra vikingetiden fra Moesgaard Museum skal på rumfart. I går fulgte oplysninger om Kierkegaard-bogen, og oplysninger om flere genstande vil følge. Genstandene kan være lidt af hvert, men de skal være lette, da vægtkravene til håndbagage er mindst lige så skrappe ved rumrejser som i almindelige rutefly.

”Det er en meget lille bog på kun 51 sider. Selve originaludgaven fra 1849 har Andreas Mogensen måske ikke så meget at bruge til, da den er trykt med gotiske bogstaver. Derfor har han også fået en ny udgave af bogen med monotypier af Maja Lisa Engelhardt med. Men denne udgave ville blive for tung. Derfor fik vi en bogbinder til at skære bindet og mit efterskrift fra,” fortæller Niels Jørgen Cappelørn.

Den omtalte nye udgivelse, som altså sammen med originaltrykket nu befinder sig 400 kilometer fra jordens overflade, udgav Kristeligt Dagblads Forlag i 2013 i forbindelse med 200-året for Søren Kierkegaards fødsel.