Klager over støj slukker lydsignaler

Kommuner slukker for lydsignaler i lyskryds efter naboklager over støj. Blinde betaler prisen i form af utryghed og større risiko for ulykker

Flere kommuner har fjernet bip-lyden ved lyskryds på grund af støjklager - til stor gene for blinde og svagseende. Arkivfoto.
Flere kommuner har fjernet bip-lyden ved lyskryds på grund af støjklager - til stor gene for blinde og svagseende. Arkivfoto. Foto: Scanpix Denmark.

Forestil dig, at hele verden er sort, og du skal over vejen. Du kan høre, at myldretidstrafikken er på sit højeste, men du kan ikke se de biler, der suser forbi dig. Uden de taktfaste bip er du overladt til, at en sød forbigående kan være dine øjne og forklare dig, hvornår der er grønt.

47 procent af Dansk Blindesamfunds medlemmer er bange for at bevæge sig rundt i trafikken. Det viste en undersøgelse foretaget af foreningen i 2013. Det skyldes blandt andet, at mange kommuner har set sig nødsaget til at slukke for lydsignaler i fodgængerovergangene. Samtidig modtager danske kommuner hvert år klager fra borgere, der generes af støj fra lydsignaler ved fodgængerovergange. En af kommunerne er Aalborg Kommune, hvor der blot er lyd i 52 ud af 116 fodgængerovergange.

En rundspørge til fem af landets større kommuner viser, at de alle årligt modtager flere henvendelser fra blinde eller svagsynede, som gerne vil have flere lydsignaler. I mange tilfælde bliver deres ønske opfyldt, men nogle gange er kommunerne nødt til at slukke for lyden igen. Det skyldes, at de borgere, der bor lige ved fodgængerovergangene, klager over at være generet af lyden.

Claus Holstein har oplevet netop dette. Han købte en lejlighed i Nørresundby, mindre end 50 meter fra et lyskryds med lydsignaler, men fandt hurtigt ud af, at han kan høre lydsignalet inde i lejligheden, selv med lukkede, lydisolerede vinduer.

”Det blev til sidst så stort et problem for mig, at jeg ikke kunne sove om natten, fordi det larmede. Det er sådan en frygteligt generende lyd. Jeg synes jo, at den i høj grad forringer min livskvalitet,” siger han.

Dansk Blindesamfund er ikke i tvivl om, at de manglende lydsignaler i lyskrydsene er et stort problem for foreningens medlemmer. Formand for tilgængelighed og hjælpemidler Jørgen Bak forklarer, at det ikke kun drejer sig om, at der skal sættes flere lydsignaler op i lyskrydsene. Det er også et stort problem, at der ofte bliver slukket for lydsignalerne på grund af naboklager.

”Det er især et problem i de kryds, hvor lydsignalerne bliver skruet ned eller slukket. Man bliver jo stresset, fordi man bliver usikker på, hvornår man kan gå, og hvad man kan,” siger Jørgen Bak.

Maria Krøl er psykolog hos Instituttet for Blinde og Svagsynede. Ifølge hende er det største problem, at blinde er meget afhængige af andres hjælp til eksempelvis at finde det rigtige på hylderne i supermarkedet eller til at komme over vejen. Den store afhængighed af andre kan give dårligt selvværd.

”Det at kunne færdes er selvfølgelig rigtig vigtigt for at være et frit menneske. Når man hele tiden skal bede om hjælp, kommer man på en eller måde til at have en anden rolle end andre i samfundet, der kan klare sig selv,” siger hun.

Dorte Hammershøj, professor i akustik på Aalborg Universitet, kan godt forstå, hvorfor Claus Holstein generes af lydsignalet fra overgangen ved hans lejlighed. Hun mener nemlig ikke, at det nødvendigvis er niveauet på lydsignalerne, der er et problem, men snarere den taktfaste rytme signalerne kører i. Hun understreger, at det er noget, hjernen lægger ekstra mærke til, og at man kan have meget svært ved at slippe lyden igen.

”Hvis man ikke får sin nattesøvn, så er der altså forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og stress,” siger Dorte Hammershøj.

Claus Holstein valgte at skrive til Aalborg Kommune om problemet, og nu er der blevet slukket for lyden i lyskrydset om natten. Han har dog stadig problemer i dagtimerne. Når han arbejder, er han nødt til at tænde for radioen for at overdøve lyden.

”Når jeg slukker for radioen for at koncentrere mig om at skrive, så er bip-lyden der med det samme. Og så har jeg meget svært ved at koncentrere mig,” siger Claus Holstein, som overvejer at sælge sin lejlighed.

Formand for trafik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, KL, Jørn Pedersen, mener, at det hovedsageligt er de blinde, der skal tages hensyn til, når de enkelte forvaltninger i kommunerne skal tage stilling til, om et lydsignal skal slukkes eller tændes.

”Jeg foretrækker, at nogle generes af lydsignaler, fremfor det langt mere frygtelige alternativ: At en blind køres ned, fordi en nabo ikke vil forstyrres,” siger han.

Det er altså op til den enkelte kommune at tage stilling til, hvornår der skal tages hensyn til naboer, som bliver generet af støj, og hvornår der skal tages hensyn til blindes ønske om lydsignaler i fodgængerovergange.

Jørn Vammen, ingeniør hos Vejdirektoratet, anbefaler kommunerne at bruge den dyrere model af lydsignaler.

Hvis kommunerne benytter den model, vil den blinde altid kunne høre en svag bankelyd. Den kan guide personen hen til lyskrydset, hvor man kan trykke på en knap, der får det rigtige lydsignal til at fortælle, hvornår man må gå, og hvornår man skal stå. Den blinde vil altså ikke være så afhængig af sine medmennesker i trafikken.