Klimadiplomater smøger ærmerne op 

Med en global klimaaftale på plads er alle glade. Men der er ikke tid til at smide fødderne op på bordet og læne sig tilbage, skriver Mattias Söderberg

Klimaaftalen rejser mange spørgsmål, der skal besvares, og det var det arbejde, diplomaterne i Bonn tog fat på.
Klimaaftalen rejser mange spørgsmål, der skal besvares, og det var det arbejde, diplomaterne i Bonn tog fat på. . Foto: Nick Cobbing/NTB.

Med en global klimaaftale på plads er alle glade. Men der er ikke tid til at smide fødderne op på bordet og læne sig tilbage. Verdens klimadiplomater har netop afsluttet et møde i Bonn, hvor de smøgede ærmerne op, og der kan de godt lade dem sidde.

Det er fantastisk, at vi fik en klimaaftale ved topmødet i Paris sidste år. Med den har vi nu har et globalt samarbejde, hvor alle lande tager klimaforandringerne alvorligt. Vi står over for nogle store udfordringer i de kommende årtier, men i fællesskab kan vi finde løsninger, og Paris endte derfor med ovationer og håb.

Det var det første formelle FN-møde efter Paris og skulle derfor vise, om den positive ånd stadig var i live. Det var den heldigvis. Forhandlingerne blev konstruktive og land efter land stillede op for at gentage deres støtte til klimaaftalen og det globale samarbejde.

Men aftalen rejser mange spørgsmål, der skal besvares, og det var det arbejde, diplomaterne i Bonn tog fat på.

Alle lande skal jævnligt lave nationale klimamål, men man er nødt til at blive enig om, hvad der skal måles, og hvordan det skal gøres. De rige lande har lovet at komme med støtte til ulandenes klimaarbejde, men det skal aftales, hvordan de mange penge skal findes, og hvad de skal bruges til. Klimadiplomaterne får altså travlt i de kommende år.

Den rigtig store opgave efter Paris ligger dog ikke hos klimadiplomaterne i Bonn. Det er hjemme i de enkelte lande, opgavelisten bliver rigtig lang. Der er enighed om, at ambitionsniveauet er for lavt, men nu skal landene så øge ambitionerne – også Danmark. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan øge støtten til ulandene, for at hjælpe dem med reduktion af udslip og tilpasse sig til klimaforandringer. Og hvad vi kan gøre for hurtigere at omstille Danmark til en grøn og bæredygtig udvikling.

Parisaftalen indeholder rigtigt mange pæne ord. Men for de fattigste og mest sårbare mennesker, der allerede i dag lever med klimaforandringernes effekter, har pæne ord ingen betydning. Det er de konkrete initiativer og aktiviteter der kan gøre en forskel. Det er tid til at gå i gang med arbejdet!