Forholdet mellem kirke og stat er stadig et emne, der kan sætte radikale sind i blus og brand.
Det skete også på partiets landsmøde i Nyborg, hvor hele tre forslag handlede om kirkelige forhold. Mest heftig var debatten om at give kommuner ret til at forbyde ringning med kirkeklokker morgen og aften. Der blev både klappet og larmet med noget, der næsten lød som en klokke, da godt to tredjedele af de delegerede endte med at stemme nej til forslaget, som dermed faldt. Det var ellers indstillet til vedtagelse af både hovedbestyrelsen og partiformand Margrethe Vestager, men flere delegerede, blandt andre folketingsmedlemmerne Elisabeth Geday og Simon Emil Ammitzbøll talte imod det, ganske vist med forskellige begrundelser.
Endnu tydeligere afviste landsmødet at erstatte de kirkelige helligdage med nationalt fastsatte fridage på bestemte datoer. Det stemte kun ganske få for.
Derimod var der stort flertal for, at folkekirken skal løsrives fra staten og i første omgang have sin egen forfatning. Det fik ja fra 261 delegerede, mens blot 114 sagde nej.
Bortset fra kirkedebatten, var afstemningsprocedurer det, der gav de skarpeste meningsudvekslinger. Mødet havde i høj grad karakter af at være et ryste-sammen-og-komme-til-hægterne-møde efter det politiske granatchok, som Ny Alliance har skabt. Stemningen blev tydeligst rammet ind på den traditionelle landsmødefest lørdag aften, hvor der hverken var fællessang eller de ellers traditionelle underholdende indslag. Radikal Ungdom fik nærmest en røffel og en opfordring til at tage sig sammen til næste år. Så den eneste officielle optræden var en festtale af tidligere partisekretær Anders Kloppenborg med bid og radikal selvironi.
Partiformand Margrethe Vestager gik i sin gennemøvede landsmødetale stærkt imod både regeringen og Dansk Folkeparti. Hun erkendte også, at man bliver nødt til at pege på en statsministerkandidat inden næste valg, men hverken hun eller de delegerede ville sætte navn på nu. Det handler både om at gøre sig kostbar over for Socialdemokraterne, og om at holde forestillingen om et brud med blokpolitikken flydende længst muligt.
Enkelte kritiske røster lød der fra salen, blandt andet om at dansk politik er blevet alt for national og ikke handler nok om internationale forhold som EU og udvikling af Den Tredje Verden. Det var til dels også en kritik af de tre pejlemærker, som de radikale nu vil arbejde efter: En grøn skattereform, en såkaldt tillidsreform for den offentlige sektor og en anstændig udlændingepolitik.
Ekkoet af det sidste tema kunne man i Nyborg næsten høre fra Odense, hvor Dansk Folkeparti samtidig holdt sit landsmøde. Her var udlændinge igen et af de helt centrale emner. Blandt andet foreslår Dansk Folkeparti, at 3. generationsindvandrere skal kunne fratages deres statsborgerskab og udvises, hvis de begår terrorhandlinger.
Det blev umiddelbart afvist af De konservative. Så var der mere gehør for et andet DF-forslag om at lade førtids- og alderspensionister arbejde, uden at der skæres i deres pension. Det kunne måske skaffe mere arbejdskraft, og både Venstre og Socialdemokraterne tilslutter sig ideen. Socialdemokraterne indvender imidlertid, at førtidspensionister allerede i dag har gode muligheder for at arbejde, hvis de vil.