Kommuner får flere henvendelser om radikal islamisme

Debatten om radikalisering i danske fængsler, har atter taget fart. Vestre Fængsel. -Arkiv- RB PLUS ...

Antallet af henvendelser om radikalisering er vokset markant. Arkivfoto fra Vestre Fængsel. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

De henvender sig, hvis de for eksempel oplever hurtige adfærdsændringer.
Muhammed Hee, projektleder

Efter terrorangrebet i København sidste år får kommuner landet over flere henvendelser fra borgere, der frygter, at en ung er ved at blive yderligtgående islamist. I København iværksætter kommunen en indsats mod radikalisering i en femtedel af sagerne

Antallet af henvendelser fra bekymrede borgere og pædagoger, der ringer til kommunen, fordi de frygter, at en ung er ved at blive en del af en militant islamistisk gruppe, er vokset markant det seneste år.

Sådan lyder meldingen fra Aalborg, København, Odense og Aarhus Kommuner et år efter attentatet mod kulturhuset Krudttønden og Københavns synagoge den 14. og 15. februar 2015.

Københavns Kommune modtog i 2015 100 henvendelser om bekymring for radikalisering mod 60 i 2014. I 18 af sagerne fandt kommunens antiradikaliseringsenhed Vink henvendelserne så alvorlige, at der blev iværksat et forløb med mentorer eller forældrecoaching.

Samtlige disse sager drejede sig om unge, der følte sig tiltrukket af en militant islamistisk ideologi. De øvrige kommuner kan ikke levere statistik på antallet af henvendelser, men oplyser, at der kom flere henvendelser især i månederne efter attentaterne.

Københavns Kommunes integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) finder det foruroligende, at en femtedel af henvendelserne i København gav anledning til bekymring.

”Det er trods alt et stort tal i en mindre storby som København,” siger Anna Mee Allerslev.

Projektleder Muhammad Hee fra Vink fortæller, at henvendelserne typisk kommer fra lærere, pædagoger eller andre kommunale medarbejdere.

”De henvender sig, hvis de for eksempel oplever hurtige adfærdsændringer, og den unge for eksempel går fra være ligesom andre unge til at blive meget religiøs og måske derudover forsøger at udøve religiøs social kontrol over andre,” siger Muhammad Hee. Det er Vinks erfaring, at de unge i en del tilfælde slås med sociale problemer og dårlige skoleoplevelser.

”Alt afhængig af den enkeltes motivation kan et mentorforløb være afgørende. Via løbende personlig kontakt kan en mentor ofte påvirke et individs tankemønster og hjælpe konkret med for eksempel at finde job, bolig og uddannelse,” siger Muhammad Hee, der fortæller, at kommunen i øjeblikket er ved at undersøge, om det er muligt at måle resultaterne af indsatsen.

I Odense Kommune oplyser leder af SSP-samarbejdet, Tommy Holst, at det stadig er et fåtal af bekymringerne, der giver anledning til, at myndighederne skrider ind.

”Vi kan for eksempel få en henvendelse fra en klasselærer, der er bekymret over, at en elev siger, at han sympatiserer med de muslimer, der angriber Vesten. Ofte drejer det sig om unge, som måske i forvejen er kendt af det sociale system. I de fleste tilfælde viser det sig, at den unge måske blot har ytret sig på en bestemt måde, men at den unges adfærd ikke giver grund til bekymring,” siger Tommy Holst.

Aarhus er ud over København den kommune, der har størst erfaring med indsatsen mod radikalisering. Erfaringerne skyldes, at Aarhus i perioder har haft et voldeligt højreekstremistisk miljø, og at godt 30 unge af de mindst 150 unge, der er draget til Syrien for at kæmpe eller deltage i nødhjælpsarbejde, vurderes at komme fra Aarhus.

”Vores tilgang til at forebygge radikalisering er den samme som før attentaterne i København. Men vi får flere henvendelser om radikalisering end tidligere, og det er klart, at vores opmærksomhed på problemet er skærpet. Når vi får henvendelser, kigger vi meget på den enkeltes biografi. Hvis vi kan se, at en ung har en baggrund med meget dårlig skolegang, højt fravær og dårlige familierelationer, så bør alle alarmklokker ringe,” siger Toke Agerschou, der leder SSP-samarbejdet i Aarhus. Han henviser til den særlige Aarhus-model, der har fået stor international opmærksomhed. Modellen omfatter blandt andet oplæg på skoler, oprettelse af forældrenetværk for radikaliserede unge, mentorer og tilbud om job, bolig og uddannelse. Aarhus Kommune og Østjyllands Politi arbejder også sammen om et egentligt program, der skal få tidligere Syrien-krigere ud af radikaliserede miljøer.

Lasse Lindekilde, der som lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet forsker i radikalisering, vurderer, at attentaterne i København sidste år har betydet, at kommunerne har bibeholdt et højt fokus på antiradikalisering.

”Attentatet var med til at understrege, at det er nødvendigt, at myndighederne er gode til at samarbejde på tværs. Så vidt jeg kan se, var Omar el-Hussein et eksempel på en terrorist, der drev rundt i periferien af både bandemiljøet og det islamistiske miljø. Hvis den type terrorist skal opdages, er det vigtigt, at politi, kommune og socialforvaltning arbejder sammen, og det samarbejde har begivenhederne den 14. og 15. februar 2015 sat øget fokus på,” lyder det fra Lasse Lindekilde.