Kommuner skal styrke indsats mod ekstremisme

”Vi har ventet på lovforslaget rigtig længe,” siger Khaterah Parwani, der er næstforkvinde og juridisk ...

”Vi har ventet på lovforslaget rigtig længe,” siger Khaterah Parwani, der er næstforkvinde og juridisk rådgiver i den private organisation Exitcirklen. Foto: Scanpix

Fordelen ved det nye lovforslag er, at kommunerne nu får bedre mulighed for at gribe fat i de unge, inden de når for langt ud
Khaterah Parwani

Ny lov vil give bedre mulighed for opsøgende arbejde blandt unge, der er i risiko for at blive radikaliseret af islamistiske eller antidemokratiske grupper

Den 20-årige mand, der møder op i det kommunale aktiveringstilbud med stærkt islamistiske holdninger, skal i fremtiden mødes af en opsøgende medarbejder. På den måde skal kommunen forsøge at forebygge, at den pågældende havner i et egentligt ekstremistisk miljø.

Hidtil har kommunerne ikke haft lovhjemmel til at lave opsøgende arbejde over for radikaliseringstruede unge over 18 år. Men regeringen vil i løbet af oktober fremsætte et lovforslag, der skal give kommunerne mulighed for at opsøge og hjælpe personer over 18 år, som er i risiko for at havne i ikke-demokratiske grupper på den yderste højre- eller venstrefløj eller blandt yderligtgående islamister.

Khaterah Parwani, der er næstforkvinde og juridisk rådgiver i den private organisation Exitcirklen, mener, at lovændringen kan styrke indsatsen for at forebygge, at udsatte unge ender i ekstremistiske miljøer.

”Vi har ventet på lovforslaget rigtig længe, for det betyder, at kommunerne selv kan lave direkte opsøgende arbejde, hvis det for eksempel går galt med en dreng i skolen, der er over 18 år. Hellere det end at de pågældende bliver henvist til politiet. Det er også kommunerne, der råder over mentorer, som kan hjælpe de unge på ret køl, ” siger Khaterah Parwani, der hjælper unge kvinder fra etniske minoritetsmiljøer ud af yderligtgående islamistiske grupper.

København og Aarhus har i flere år haft tilbud, der skal hjælpe allerede radikaliserede unge ud af deres miljøer.

”Fordelen ved det nye lovforslag er, at kommunerne nu får bedre mulighed for at gribe fat i de unge, inden de når for langt ud,” siger Khaterah Parwani.

Søren Lerche, der leder det private projekt Fryshuset, som hjælper unge fra bandemiljøer, håber også, at den kommende lov kan betyde, at unge, der flirter med yderligtgående holdninger og befinder sig på kanten af samfundet, får hjælp på et tidligere tidspunkt.

”Vi arbejder selv i otte forskellige kommuner og kan se, at den kommunale indsats er vidt forskellig. Det er for eksempel meget forskelligt, om kommunerne bruger mentorer, der er sammen med de unge på gaden og får et personligt forhold til dem, eller om de blot henvises til en sagsbehandler på et kontor. Kommunerne har meget fokus på at få unge over 18 år i uddannelse og job. Men job og uddannelse hænger sammen med, om de unge trives og har et godt liv. Hvis unge skal ud af ekstremistiske miljøer, handler det blandt andet om at tilbyde nogle anderledes konstruktive fællesskaber sammen med mentorer, der kan støtte dem i at realisere deres egne drømme,” siger Søren Lerche.

Han henviser til, at tidligere bandemedlemmer i Fryshuset netop har fået en bevilling på 50.000 kroner til selv at opbygge særlige udendørs træningsfaciliteter.

I Syd- og Sønderjylland har politiet og kommunerne allerede et netværk, der blandt andet betyder, at omkring 300 kommunalt ansatte er blevet undervist i at spotte tidlige tegn på radikalisering.

”Vi hjælper både unge over og under 18 år. Vi får henvendelser og undersøger, om vi skal gribe ind. Jeg kan ikke oplyse tal. Det er dog ikke sådan, at vi vælter rundt i de her sager, men én, der smutter under radaren, er også en for meget,” siger Christian Østergaard, der er chef for det kriminalpræventive sekretariat hos Syd- og Sønderjyllands Politi.