Koncentration og motion gør os bedre til at huske

Træning, der udfordrer kroppens fysik og samtidig kræver koncentration styrker hukommelsen. I forskernes forsøg var effekten målbart større hos træklatrer-gruppen i forhold til to kontrolgrupper, der henholdsvis fik undervisning i et klasseværelse og dyrkede yoga. Iris

De fleste mennesker klatrer i træer som børn, men så bliver vi voksne og glemmer alt om det. Men den type øvelser kan gavne folk i 50'erne og 60'erne, som ønsker at styrke arbejdshukommelsen.
Tracy Alloway

Ifølge amerikansk forsker er kombinationen af bevægelse og opmærksomhed - for eksempel ved træklatring - guld værd for arbejdshukommelsen

Hvis man gerne vil skærpe sin evne til at huske og dermed blive bedre til at lære og begå sig blandt mennesker, er bøger, kryds-og-tværser eller sudoku-opgaver klassiske metoder.

Men evnen til at huske bliver i mindst lige så høj grad trænet, hvis man klatrer i træer, balancerer på plankeværk eller løber bar-fodet gennem parken.

Sådan lyder budskabet fra den amerikanske hukommelsesforsker Tracy Alloway, professor i psykologi ved University of North Florida og forfatter til lærebogen ”Arbejdshukommelse”, som udkom på dansk sidste år.

Sammen med sin mand, Ross Alloway, har hun netop fået publiceret en videnskabelig artikel, der konkluderer, at såkaldt proprioceptivt krævende træning har en gavnlig effekt på arbejdshukommelsen hos en gruppe forsøgspersoner.

Det vil sige træning, der udfordrer kroppens fysik og samtidig kræver koncentration.

I forskernes forsøg var effekten målbart større hos træklatrer-gruppen i forhold til to kontrolgrupper, der henholdsvis fik undervisning i et klasseværelse og dyrkede yoga.

”De fleste mennesker klatrer i træer som børn, men så bliver vi voksne og glemmer alt om det. Men den type øvelser kan gavne folk i 50'erne og 60'erne, som ønsker at styrke arbejdshukommelsen,” siger Tracy Alloway, som i det hele taget anbefaler fri leg, der kombinerer fysik og koncentration, til lærere og forældre, der vil skærpe børns evne til at huske.

Arbejdshukommelsen er en populær betegnelse for de dele af hjernen, som bruges til at håndtere information fra langtidshukommelsen.

Ifølge Tracy Alloway er måling af arbejdshukommelse et mere præcist mål til at forudsige, hvor godt man kan præstere, end intelligenskvotient. Og samtidig er arbejdshukommelsen interessant, fordi den ligesom en muskel kan trænes til at præstere bedre.

Det er ikke kun i forhold til børn og ambitiøse voksne, at koncentreret motion er kommet i fokus.

For nylig viste resultater fra det danske demensforskningsprojekt ADEX, at 100 alzheimer-patienter ved træning på løbebånd, cross trainer og motionscykel kunne ”fastholde deres mentale hurtighed og opmærksomheds-evne,” mens en kontrolgruppe på 100 patienter, der ikke motionerede, blev dårligere.

Også i forhold til patienter med hukommelsestab efter hjerneskade ser man i dag motion som en særdeles vigtig faktor til at skabe forbedringer i evnen til at huske.

At aktiv koncentration er vejen til en bedre hukommelse, bekræfter også hjerneforsker Kjeld Fredens, adjungeret professor ved Institut for Læring på Aalborg Universitet.

Han understreger, at selvom der efterhånden er bygget en hel industri op om at give alle mulige mærkelige bud på, hvad der påvirker vores evne til at huske, er der forskningsmæssigt kun belæg for at pege på to faktorer: Dyrk sport og udøv musik.

”Med de to aktiviteter stimulerer man ikke blot hukommelsen, men evnen til at tænke i det hele taget. Alle andre nemmere og hurtigere løsninger har kun kortvarig effekt hvis nogen overhovedet,” siger han.

I den danske folkeskole er idéen om bevægelse som middel til at lære og huske slået igennem med folkeskolereformens indførelse af daglige bevægelsestimer.

Men ifølge Michael Wahl Andersen, lektor ved professionshøjskolen UCC i København, som holder kurser i arbejdshukommelse, er der brug for, at lærere bliver mere bevidste om, hvad de gør.

”De skal vide, hvornår de er i gang med en opmærksomhedspause, og hvornår det er en aktivitet med en pædagogisk hensigt, som at eleverne går på en tallinje for fysisk få en fornemmelse af afstanden mellem tallene. Hvis arbejdshukommelsen skal trænes, er det ikke bare høvdingebold, der skal til.”