Konkurrencestatens krav skubber udsatte unge ud på kanten

Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at der oprettes en kommission, der kan komme med forslag til en bedre indsats for udsatte unge. Modelfoto. Iris

I vores undersøgelse har vi mødt unge, der er meget ensomme og ikke modtager hjælp. Spørgsmålet er, om målet om, at alle unge skal have ordinær uddannelse og beskæftigelse, er realistisk i forhold til den gruppe.
Noemi Katznelson

Mantraet om, at alle unge skal i arbejde, risikerer at skabe en ny generation af tabere, mener Rådet for Socialt Udsatte

Samfundets krav om, at alle unge skal arbejde eller uddanne sig, risikerer at skubbe en gruppe på flere tusinde unge længere væk fra samfundet.

Mens størstedelen af de danske unge klarer sig godt og aldrig har haft bedre muligheder, så er samfundet ved at miste grebet om de mest udsatte unge. Sådan lyder advarslen fra Rådet for Socialt Udsatte i den årsrapport, rådet udgav i går.

”Regeringens strategi, om at unge skal arbejde og uddanne sig, er formentlig god for de fleste unge. Men for de mest udsatte unge giver disse krav ofte bare et yderligere knæk. Rådet får stadig flere henvendelser fra de sociale institutioner, som møder et stigende antal unge med sociale problemer, der ikke kan profitere af de sociale tilbud. Vi har en generation af unge, som bliver sat af i konkurrencesamfundet,” siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen.

Rådet foreslår derfor, at regeringen nedsætter en kommission, der kan komme med forslag til en bedre indsats for udsatte unge.

Der findes ikke nogen samlet opgørelse over antallet af marginaliserede unge. Men eksperter vurderer, at gruppen vokser. For eksempel blev antallet af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere tredoblet efter finanskrisen og frem til 2012. Samtidig voksede antallet af unge hjemløse 80 procent fra 2009 til 2013, så mindst 1700 mellem 18 og 24 år er hjemløse.

Noemi Katznelson, der leder Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, har for Rådet for Socialt Udsatte været med til at lave undersøgelse af, hvem de unge på kanten er:

”Der er tegn på, at vi har at gøre med en ny og mere usynlig gruppe unge, der i nogle tilfælde ikke selv oplever, at de har sociale problemer. Mange kommer fra socialt udsatte miljøer, men vi møder også unge fra velstillede familier. I vores undersøgelse har vi mødt unge, der er meget ensomme og ikke modtager hjælp. Spørgsmålet er, om målet om, at alle unge skal have ordinær uddannelse og beskæftigelse, er realistisk i forhold til den gruppe,” siger Noemi Katznelson.

Lars Uggerhøj, der er professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, er enig i, at samfundets fokus på arbejde og uddannelse betyder, at en gruppe unge bliver tabt.

”Det er en udmærket intention, at unge skal i arbejde. Men for de mest marginaliserede er arbejdet ikke det vigtigste. De har brug for en udredning af deres problemer. Så kan arbejdet være et mål på længere sigt. Den politiske diskussion om kontanthjælp betyder, at modtagerne af sociale ydelser meget nemt gemmer sig og gør sig selv usynlige. Derfor skal socialrådgivere have særligt øje for den gruppe,” siger Lars Uggerhøj.

Han mener, at en oprettelse af en kommission er en god idé.

”Det kan måske være med til at rykke samfundets dagsorden væk fra idéen om, at alle skal arbejde. Efter min mening er der mennesker, som ikke bør plages af, at et arbejde er målet, fordi de har så mange andre problemer,” siger Lars Uggerhøj.

Venstres socialordfører, Karen Ellemann, er ikke enig i, at der skal stilles færre krav til unge med problemer.

”Jeg hører ikke til dem, der bare mener, vi skal svinge pisken. Men jeg mener, det vil være menneskeligt uansvarligt, hvis ikke vi stiller krav til unge om, at de skal være med i samfundet ved at uddanne sig eller arbejde. Jeg mener heller ikke, at for eksempel kontanthjælpsreformen rendyrket fokuserer på at få mennesker i job,” siger Karen Ellemann.

Venstres socialordfører er ikke afvisende over for idéen om at lave en særlig kommission, der skal se på indsatsen for socialt udsatte unge.