Konservative vil lovgive imod dansk islamist

De Konservatives indfødsretsordfører, Naser Khader (foto), vil fremsætte et ændringsforslag i Folketinget, som specifikt nævner, at Belal El-Khatib ikke skal være dansker. El-Khatib kalder sig blandt andet slave af Allah. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Partiet vil via lovforslag hindre, at navngiven islamist og modstander af demokratiet får dansk indfødsret. Forslaget bakkes op af Dansk Folkeparti, men andre partier afviser fremgangsmåden

Belal El-Khatib har palæstinensiske rødder, er tidligere kristen og tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdoms lokalafdeling i Roskilde.

Men i dag er han islamist og mener, at islams lov er bedre end demokratiet. Han kalder sig slave af Allah, og på hans Facebook-side hylder han Hizb ut-Tahrirs underskriftsindsamling mod tvangsfjernelser af børn og unge, som er i fare for radikalisering.

Hans navn stod på det lovforslag, som kort før valget skulle have givet 3314 udlændinge dansk statsborgerskab. Han opfyldte ganske vist ikke de generelle betingelser for at få det rødbedefarvede pas, da han ikke har været selvforsørgende i tilstrækkelig grad, men flertallet i Folketingets indfødsretsudvalg ville give ham en dispensation i lighed med mange andre.

Lovforslaget bortfaldt med folketingsvalget, men hans navn står igen på det næste lovforslag over udlændinge, der skal have dansk indfødsret. Det er De Konservatives indfødsretsordfører, Naser Khader, stærkt utilfreds med, og partiet vil fremsætte et ændringsforslag i Folketinget, som specifikt nævner, at Belal El-Khatib ikke skal være dansker.

Baggrunden er, at det nye indfødsretsudvalg ikke har fået mulighed for at gennemgå de næsten 2500 sager om dispensation, som det tidligere udvalg havde gennemgået inden valget.

”Vi fremsætter forslaget, fordi jeg ikke har haft anledning til at se hans ansøgning om dansk indfødsret. Den pågældende stod selv frem i dagbladet Politiken med sine antidemokratiske synspunkter, og hvis jeg havde set hans navn under en udvalgsbehandling, ville alle alarmlamper have blinket. Derfor foreslår vi, at han ikke skal stå på listen over dem, der får indfødsret nu,” siger Naser Khader.

Han får umiddelbartopbakning fra Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe.

”Det forslag stemmer vi for, og jeg synes ikke, det er rigtigt, når nogen siger, at der er tale om sindelagskontrol. Vi taler bare om, at man skal respektere demokratiet og Grundloven, som er grundlaget for folkestyret. Hvis man ikke vil det, skal man heller ikke have dansk indfødsret,” siger Christian Langballe.

Mere forbeholden er Venstres ordfører på området, Jan E. Jørgensen.

”Jeg kan ikke forstå, at han vil søge dansk statsborgerskab, når han har så meget imod det danske system og de danske værdier. Men udfordringen er, at vi, der sidder i indfødsretsudvalget, ikke får oplysninger om, hvad folk mener. Ansøgerne skal skrive under på en loyalitetserklæring, og den arbejder vi på at få strammet. Det synes vi er en mere farbar vej,” siger Jan E. Jørgensen,

Netop nu arbejder regeringen på at få en bred aftale om kriterierne for dansk statsborgerskab, og blandt andet lægges der op til, at ansøgere skal skrive under på, at de vil overholde Grundloven og følge de danske værdier.

Den stramning kommer dog kun til at gælde fremtidige ansøgere om dansk statsborgerskab.

Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Astrid Krag, undrer sig over De Konservatives forslag om at tage en navngiven person ud.

”Konsekvensen er, at vi skal holdningsscreene mennesker, og det er i strid med vores demokratiske traditioner. Folk har lov til at være medlem af det danske nazistparti, hvis de vil det, og selvom vi ikke bryder os om det, kan jeg ikke se, hvordan man skal kunne bruge det til at forhindre nogen i at få dansk statsborgerskab. Men jeg vil da vente spændt på at se, hvordan Naser Khader har tænkt sig at formulere lovforslaget konkret,” siger Astrid Krag.

Socialdemokraterne er derudover godt tilfreds med, at der bliver ”sat lidt flere ord” på den loyalitetserklæring, ansøgere om dansk indfødsret skal afgive i fremtiden.

Det afhænger dog af, om partierne kan blive enige om nye retningslinjer, men Astrid Krag håber, at det bliver en bred aftale, så den ikke skal laves om med jævne mellemrum, som det er sket de seneste 15 år.