Fortæl om dit kunstneriske projekt:
- Musik og komposition er mit udgangspunkt, men jeg er blevet meget bred, hvad kunst angår. Jeg arbejder med den klassiske kunstneriske kreativitet og prøver at rette den ind imod en generel form for kreativitet i formidlingsprojekter for børn og voksne. Den del af min stilling, som handler om kreativitet, ville ikke kunne fungere, hvis ikke jeg havde et aktivt virke på den skabende side. Der er masser af kaosfaser og eksistentielle valg under vejs i den kunstneriske proces. Mange ofrer endda store dele af deres eksistens på deres kunstneriske projekt. Jeg prøver at lære folk, hvordan man så får den klassiske kunstneriske kreativitet lukket ud til andre. Børn er nemme at arbejde med, fordi deres kreativitet er så åben, hvis bare de bliver stimuleret på den rigtige måde.
Hvad er din seneste kunst-oplevelse?
- Jeg har mange forskellige ting i gang. Det er ingen fabrik, men et kunstnerisk projekt, som alle, også gerne jeg selv, skal lære noget af. Fællesnævneren er motivation. For eksempel har jeg et samarbejde med Moesgård Museum, hvor vi prøver at finde de magiske sprækker i historien, som kan laves til kunstneriske genfortællinger. Grauballemanden, hvordan døde han for eksempel? Kan man lave runer med lyd, bevægelse, ord? Meget af det, der foregår i den kunstneriske verden, er jo leg.
Hvad er den største kunstneriske oplevelse, du har haft i det seneste års tid?
- I mine formidlingsprojekter skal jeg lytte til mange forskellige personer. Derfor bliver jeg nødt til at tilsidesætte min egen smag. Det er en meget svær øvelse, men den er meget smuk. Det giver en perspektivudvidelse. Noget af det bedste, jeg ved, er, når der smutter en fordom om en person, en ting eller noget nedarvet, når projektionen forsvinder. Smag styrer i forvejen alt for meget for tiden.
Er der former for kulturfænomener, du vil anbefale?
- Man skal en gang imellem prøve at skue tilbage til sin egen barndom, ikke mindst, når man har med børn at gøre i det daglige. Det kan give svar på, hvordan man kan modtage oplevelser på andre frekvenser. Nogle kunstnere er eminente til det, for eksempel Nils Malmros, der som voksent menneske kan genskabe sin egen ungdom, så vi andre får tårer i øjnene af at se på det. Ingmar Bergman kunne også fra det ene sekund til det andet omstille sig, fra han var 70 år og så gå helt ind i sin barndoms verden. Jeg vil altså anbefale, at man begynder med at huske billeder fra sin barndom og så huske, hvordan man fornemmede det. Hvordan det så ud, lugtede eller føltes. Forstanden har godt af at blive fodret med andre oplevelsesaspekter end de rent logiske. I stedet for at indsnævre vores børn verden skal vi værne om deres nysgerrighed.