Kriminaliteten falder - men behovet for politi vokser

Politifolk er tjenestemænd med høj pension og jobsikkerhed.- Tjenestemandsansættelsen er det helt store ...

To tredjedele af danskerne synes, politiet gør for lidt ud af indbrud i private hjem. Seks ud af ti savner lokale politistationer med mandskab, der kender borgerne, og godt halvdelen efterspørger mere politipatruljering i gaderne. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Jeg synes desværre ikke, vi i dag leverer den service, som borgerne i et retssamfund med rimelighed kan forvente af os.
Claus Oxfeldt, Politiforbundets formand

I disse dage er der politiske forhandlinger om en ny politiaftale. Der er bred politisk og folkelig støtte til, at mere mandskab skal øge trygheden, men ifølge forskere er en stor del af vores bekymring ubegrundet

I den seneste tid har danskernes tillid til, at politiet er på pletten i tilfælde af et indbrud eller et overfald på gaden, lidt et knæk.

Ifølge en ny måling fra Trygfonden er der en voksende følelse af utryghed i befolkningen i forhold til politiets prioritering af ressourcerne.

To tredjedele af danskerne synes, politiet gør for lidt ud af indbrud i private hjem. Seks ud af ti savner lokale politistationer med mandskab, der kender borgerne, og godt halvdelen efterspørger mere politipatruljering i gaderne.

”Der er en oplevelse af, at politiet ikke tager sig af indbrud. Det er svært at sige, hvor meget af folks opfattelse, der baserer sig på konkrete erfaringer. Folk kan i hvert fald se, at politiet bruger mange ressourcer på sikkerhed. Nogle laver så den følgeslutning, at politiet ikke prioriterer indbrud,” siger Anders Hede, forskningschef i Trygfonden.

Afsnittet om vores forhold til kriminalitet og ordensmagt har i rapporten ”Tryghedsmåling 2015” fået overskriften ”Politiets faldende stjerne”.

Generelt har danskerne stort tillid og opbakning til politiet, men forventningen om, hvilken hjælp og service man kan regne med, har ændret sig.

Samtidig er der sket en forskydning i den folkelige fortælling om politiet.

Billedet af en godmodig, men ikke for snu panserbasse, som i mange år indgik i alle danske folkekomedier, er i dag erstattet af et billede af dygtige politifolk, der har så travlt med at gardere os mod terror og bandekriminalitet, at der ikke er tid til at se på villaindbrud og cykeltyverier.

Og denne folkelige fortælling har spillet en ganske stor rolle i de forhandlinger om en ny politiaftale, som de politiske partier har ført i denne uge, og som genoptages i morgen eftermiddag i Finansministeriets mødelokale ”Struensee”.

Danske borgere, danske politikere og ikke mindst Politiforbundet ønsker flere betjente. Gerne en stigning på 1500 mand fra 10.500 til 12.000, så politiet kan bidrage mere til trygheden - og tryghedsfølelsen - i Danmark.

Ifølge flere forskere er der et paradoks i, at efterspørgslen på politi er større end nogensinde, selvom Danmarks Statistiks kriminalstatistikker taler et ret entydigt sprog om, at den enkelte danskers risiko for at blive udsat for en straffelovsovertrædelse har været faldende gennem 20 år.

Adam Diderichsen, som er lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet og forsker i politividenskab, siger, at når vi taler om tryghed, må vi gøre os klart, at der kan være stor forskel på den subjektive og den objektive tryghed i befolkningen.

Ét er, hvor stor reel risiko der er for den enkelte borger, noget helt andet er, hvad ens mavefornemmelse siger, påpeger han:

”Min vurdering er, at der i prioriteringen af politiets opgaver sker en glidning i retning af det serviceorienterede og borgernes gode mavefornemmelse,” siger han.

”Der er en generelt høj tillid til politiet, men borgerne ved ikke meget om, hvordan politiet faktisk arbejder. Det er spørgsmålet, om det øger opklaringen, at politiet rykker hurtigt ud til gerningsstedet ved hvert eneste indbrud, eller om det er klogere at bruge kræfterne på at prøve at se samlede mønstre i de indbrud, man får indberetninger om. Men når borgeren oplever, at politiet ikke kommer, føles det utrygt. Det føltes også utrygt for borgerne på Ærø, da det i foråret blev kommunikeret, at den lokale landbetjent-funktion skulle nedlægges. Problemet var bare, at landbetjenten stort set ikke havde noget at lave,” tilføjer Adam Diderichsen.

Han understreger, at der på ingen måde er tale om, at politiet ikke har rigeligt at lave. Selvom antallet af straffelovsovertrædelser er faldet, er der meget kriminalitet, som i dag er tidskrævende, deriblandt sager om bandekriminalitet eller it-kriminalitet.

”Måske var indbruddet for 20 år siden et forhold, politiet kunne regne ud, at Jesper nede fra den lokale bodega stod for, så de straks kunne tage hen og hente ham. I dag er der måske en østeuropæisk bande involveret. Gerningsmanden kan have forladt landet, eller man skal først organisere en tolk for at kunne forhøre ham,” forklarer politiforskeren.

Anders Hede bekræfter, at voldskriminaliteten og tolerancen over for vold er faldet markant de seneste 20 år. Men han kæder utrygheden sammen med, at antallet af indbrud internationalt set ligger ganske højt.

”Utrygheden i forhold til kriminalitet kan hænge sammen med, at antallet af indbrud er vokset, og at der inden for de senere år er foregået nogle ganske få hjemmerøverier. Lige præcis hjemmerøverier rammer en rå nerve hos folk. Hvis man går på værtshus og får et par på kassen, kan man vælge at disponere sit liv anderledes ved at lade være med at gå på værtshus. Men hjemmerøverier er omgærdet af en total magtesløshed. Presseomtalen af hjemmerøverier har påvirket mange til at tro, at indbrudstyvene er blevet mere professionelle og rå, selvom det nok kun i ringe omfang er tilfældet,” siger Anders Hede.

Han tilføjer, at det ikke kun er politiets ansvar at forhindre indbrud. Det er også den enkelte borgers og samfundets ansvar:

”Når Danmark har så mange indbrud hænger det sammen med, at tyverisikringen af danske hjem er meget mangelfuld i modsætning til Holland, hvor tyverisikring af boligen er en del af det lovpligtige bygningsreglement.”

Lars Holmberg, kriminolog og lektor ved Københavns Universitet, har forsket i effekterne af den seneste store politireform fra 2007. Han peger på, at borgernes oplevelse af at være kommet mere på afstand af politiet har været markant.

Siden er der fulgt en ledelsesreform og nogle forholdsvis rigide målkrav for politiet, som har flyttet fokus fra arbejdet i marken og over på bureaukrati.

Og derpå begyndte 2015 med terrorepisoden ved Krudttønden og Synagogen i København, som mundede ud i, at Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, har erklæret, at politiet er ved at bryde sammen under presset.

”Om det virkelig står så slemt til er svært at vurdere. Politiet har altid mange flere opgaver, end de kan løse gennemgående, og der er ingen tvivl om, at det kan være svært at nå selv det vigtigste, når for eksempel politifolk i Nordjylland kan berette, at 10 procent af deres mandskab er sendt til København for at bistå med bevogtning og sikkerhed,” siger Lars Holmberg.

Claus Oxfeldt er enig i, at borgerne tager fejl, hvis de sidder med det indtryk, at forbryderne har frit spil og at faren for at blive overfaldet eller udsat for tyveri er meget stor.

Men han føler sig ikke ganske sikker på, at kriminaliteten reelt er faldende, og i hvert fald er der flere og flere opgaver, hvor der er brug for politiet, siger han.

”De kriminelle er blevet dygtigere og derfor kræver hver kriminalsag mere efterforskning. Samtidig har terrortruslen ført til, at Politiets Efterretningstjeneste prioriteres højere på bekostning af politiets andre afdelinger. Tilmed er der i dag 600 færre betjente end for fire år siden,” siger Claus Oxfeldt, som mener, at såvel borgernes som de menige politibetjentes konkrete oplevelser og mavefornemmelser kan være mindst lige så retvisende som kriminalstatistik:

”Hver gang vi må prioritere, er der en borger i den anden ende. Jeg synes desværre ikke, vi i dag leverer den service, som borgerne i et retssamfund med rimelighed kan forvente af os. Rent statistisk kommer hver dansker to gange i deres liv i en situation, hvor de har brug for politiets hjælp. Så for den enkelte borger er det ærgerligt, hvis den ene gange er dér, hvor politiet ikke kommer.”