Krisecentre vil give voldsramte børn og deres mødre en god jul

Cirka 70 personer deltog fredag den 31. Oktober 2014 i en lysmarkering, der startede ved Dannerhuset og ...

På Danners Krisecenter kan børnene hver morgen finde en gave i deres julesok ude i køkkenet, og alle beboere har været med til at pynte juletræet, der er i en størrelse, så det nemt kan favne alle gaverne under sine grene ved den helt store julefest i morgen aften. Billedet er fra en lysmarkering, som Danners Krisecenter stod bag i 2014. Foto: Christian Liliendahl / Scanpix Denmark

Mødrene vil det bedste for deres børn, men mange har ikke overskud til at holde den jul, som de gerne ville.
Birte Lundgreen, leder af Danners Krisecenter

December er en særlig sårbar tid for de kriseramte kvinder og børn, som har måttet forlade deres hjem på grund af vold. I morgen vil mere end 300 børn holde jul på et krisecenter, vurderer Landorganisation af Kvindekrisecentre

Et væld af julenisser er flyttet ind i den røde murstensbygning i Nansensgade i København, hvor Danners Krisecenter holder til, og allerede i begyndelsen af december fandt personalet julehuerne frem. Huset har kapacitet til 18 kvinder og 18 børn, og pladserne er altid fuldt belagte.

I år kommer halvdelen af beboerne til at holde jul på centret, fordi de ingen familie har at gå til. Faktisk vil cirka 330 børn fejre jul på et krisecenter i morgen, vurderer Landsorganisation af Kvindekrisecentre (Lokk) på baggrund af en optælling hos landets krisecentre.

Men selvom kvinderne og børnene er endt på centrene under ulykkelige omstændigheder, skal det ikke hindre, at de får en god jul.

På Danners Krisecenter kan børnene hver morgen finde en gave i deres julesok ude i køkkenet, og alle beboere har været med til at pynte juletræet, der er i en størrelse, så det nemt kan favne alle gaverne under sine grene ved den helt store julefest i morgen aften.

Det skal ifølge leder af Danners Krisecenter Birte Lundgreen hjælpe mødre og børn til også at opleve den glæde og varme, som juletiden bringer med sig trods omstændighederne.

”Når børnene kommer til centret, er de utrygge og ramt af traumer. Kvinderne er ofte i krise med symptomer på depression og har derfor svært ved også at rumme at skulle være mor,” siger hun.

På Danners Krisecenter er det yngste barn omkring etårsalderen, og de ældste er i begyndelsen af teenageårene.

”Vi arrangerer julebagning og juleklip, hvor mor kan være med uden at sidde med hele ansvaret. Mødrene vil det bedste for deres børn, men mange har ikke overskud til at holde den jul, som de gerne ville. Derfor betyder det meget for dem, at de kan læne sig lidt tilbage, men at der stadig er en jul, de kan deltage i sammen med deres børn, uden at de begge er skræmt fra vid og sans,” uddyber Birte Lundgreen.

For mange af kvinderne er selvværdet slidt op efter at have levet en tilværelse, hvor de eksempelvis er blevet slået, sparket, været offer for seksuel vold som voldtægt og udsat for psykisk terror, som har muliggjort, at volden har kunnet stå på i årevis. Ifølge Lokk's seneste årsstatistik for 2014 har en tredjedel af kvinderne på landets krisecentre været udsat for vold i en periode på 5 til 10 år, og knap en femtedel har været udsat for vold i mere end 10 år.

En stor del af børnene har været vidne til volden mod deres mor eller har selv været udsat for vold. Knap to ud af fem af børnene på krisecentrene har oplevet fysisk vold, og knap tre ud af fem har været udsat for psykisk vold.

60 procent af børnene har overværet eller overhørt fysisk og seksuel vold mod deres mor, og 80 procent har overværet eller overhørt psykisk vold inden for en periode på 12 måneder.

”Det kan have den konsekvens, at børnene heller ikke har respekt for deres mor, for hvis de over flere år har set hende blive mobbet og slået på, kan de stå tilbage med det billede, at mor er en person, man slår og undertrykker. Andre børn ender med at påtage sig rollen som små voksne, der forsøger at tage sig af mor, fordi hun i en årrække er blevet fysisk og psykisk nedbrudt,” siger Birte Lundgreen og påpeger, at juleaktiviteterne på krisecentret medvirker til at hjælpe de traumatiserede børn til at blive børn igen og til at genopbygge forholdet til deres kriseramte mor.

Julen som familiehøjtid kan nemlig være en særlig svær periode for de 33.000 kvinder, der hvert år udsættes for partnervold. Mange af kvinderne, der er endt på et krisecenter, har måttet forlade deres hjem uden andet end det, de går og står i.

Derfor føler de ikke, at de kan leve op til juletidens forventninger, siger Ditte Wenzel Pedersen, der er sekretariatschef hos Lokk.

”Alle kvindekrisecentrene prioriterer og søger om støtte til at kunne arrangere forskellige juleaktiviteter. Julen er en højtid, hvor kvinderne på centrene er særligt sårbare, fordi december både rummer en masse minder, men også uopfyldte ønsker om den familie, man gerne ville have haft. At holde jul har stor betydning, fordi det er noget, som også sker for andre familier, og det indebærer derved både en glæde, normalitet og samvær med andre inden for trygge rammer,” siger hun.

Det er blandt andre Egmont Fonden, som bidrager med julehjælp og støtte, når kvinderne på et tidspunkt skal forlade krisecentrene.

”Vi er en blandt flere fonde, der de seneste par år er begyndt at arbejde med nødhjælp på en ny måde. Vi bidrager både med en kort- og langsigtet støtte i form af julehjælp og en håndsrækning, der hjælper de familier, som er flyttet fra krisecentrene, til at komme videre i livet. Vi har nogle ret rummelige kriterier, hvor vi ikke skeler til nogen former for indkomstgrænser, men tager udgangspunkt i de behov og afsavn, der gør sig gældende hos sårbare børn og familier,” siger Egmont Fondens Støtte- og Bevillingsadministration Henriette Christiansen.