Selvom ambitionerne for kristendomskundskab er blevet hævet de seneste år, er det fortsat det skolefag, hvor der er mindst fokus på, om lærerne har forstand på, hvad de underviser i.
Ifølge en undersøgelse, som Undervisningsministeriets statistikenhed Uni-C har foretaget for følgegruppen for læreruddannelsen, er det kun 22 procent - altså cirka én ud af fem - lærere i kristendomskundskab, der har haft faget som linjefag på seminariet.
Dermed er det det fag i folkeskolen, som har den klart laveste andel linjefagsuddannede lærere. Årsagen er mangel på sådanne lærere, men også at skolerne ofte lægger større vægt på, at eleverne kender læreren.
- Undersøgelsen viser, at en del lærere slet ikke underviser i deres linjefag. Derfor er der brug for at drøfte, hvordan vi sikrer den samme grundige faglighed, også i et lille fag som kristendomskundskab, siger Per B. Christensen, der både er formand for følgegruppen for læreruddannelsen og for de kommunale skoledirektører.
'Den fjerne kirke'
Ifølge John Rydahl, formand for Religionslærer-foreningen, er det lave antal linjeuddannede lærere blot ét af flere vidnesbyrd om, at kristendomskundskab er et meget lavt prioriteret folkeskolefag.
- Der er stadig en udbredt opfattelse af, at kristendomskundskab ikke er et særlig vigtigt fag, men at vi trods alt heller ikke skal nedlægge det. Det er "Den fjerne kirke" i skolen, siger han med henvisning til kirkehistorikeren Jørgen I. Jensens bog om danskernes distancerede forhold til kristendommen.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har, siden han blev minister i 2005, hævet ambitionsniveauet for kristendomsfaget, blandt andet ved at gøre det til prøvefag.
Og det er også hans erklærede hensigt, at der skal være flere linjeuddannede lærere. John Rydahl tvivler dog på, at det vil ske:
- Der er sagt mange pæne ord om faget, men den praktiske politik trækker den modsatte vej.