Kristne tv-stationer presses ud af sendefladen

Uberettiget millionstøtte til fire lokale kristne tv-stationer har ødelagt meget for andre, erkender interesseorganisation for kristne radio- og tv-stationer

"Jeg vil sige 100 procent, at de har ødelagt rigtig meget ved ikke at ville følge reglerne og det er dumt," siger Iben Thranholm, daglig leder af Den Kristne Producent Komité (DKPR), om den fejlagtige støtte.
"Jeg vil sige 100 procent, at de har ødelagt rigtig meget ved ikke at ville følge reglerne og det er dumt," siger Iben Thranholm, daglig leder af Den Kristne Producent Komité (DKPR), om den fejlagtige støtte.

For få år siden skød radio- og tv-stationer med kristent indhold op overalt i landet, men i dag er især tv-stationerne i vid udstrækning presset ud af sendefladen igen.

Fagbladet Journalisten opruller i sit seneste nummer en sag om fire kristne tv-stationer, som blev frataget deres sendetilladelse på det såkaldte MUK1-net, fordi de ikke opfyldte kravene om at bringe lokale, egenproducerede udsendelser.

I stedet sendte de mange, ofte uredigerede, amerikansk producerede vækkelsesprogrammer.

Repræsentanter for tv-stationerne mener selv, at de er blevet uretfærdigt behandlet af Radio- og TV-Nævnet og vildledt, da de søgte om sendetilladelserne.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen af dem har tænkt sig at tilbagebetale de i alt 3,5 millioner kroner, de har fået i støtte, og som nævnet kræver tilbagebetalt.

Det er nu overladt til Skat at forsøge at inddrive pengene fra Glory TV, TV7, DG-TV og UCB.

Interesseorganisationen for lokale radio- og tv-stationer er Den Kristne Producent Komité, DKPK, hvor UCB som den eneste af de fire involverede tv-stationer er medlem. Organisationen har i alt 73 medlemmer, hvoraf de 10 er tv-stationer.

Daglig leder af DKPK er teolog Iben Thranholm, og på spørgsmålet om, hvorvidt sagen har skadet andre kristne tv-stationers mulighed for at få en sendetilladelse, lyder hendes svar:

”Jeg må sige 100 procent, at de har ødelagt rigtig meget ved ikke at ville følge reglerne, og det er dumt. Vi erkender, at tingene ikke er foregået, som de skulle, og vi bakker ikke de tv-stationer op.

Men det undrer mig, at det kun er de kristne tv-stationer, som bliver nævnt. Der er andre, som har gjort nøjagtig det samme, for eksempel fagbevægelsens tv-stationer og Landbrugets Oplysningstjeneste.”

Iben Thranholm mener, at de lokale, kristne tv-stationer i lige så høj grad er kommet under pres på grund af politisk modvilje på Christiansborg, og fordi reglerne fra Kulturstyrelsen er gjort så komplicerede.

Kristeligt Dagblad forsøgte uden held i går at få oplyst fra Kulturstyrelsen, hvor mange andre lokale tv-stationer ud over de kristne, der har fået inddraget deres sendetilladelser siden 2009, og hvor store beløb man har forsøgt at få tilbagebetalt.

At der er blevet færre lokale tv-stationer med et kristent programudbud bekræftes af den aktuelle liste over godkendte sendetilladelser på MUK1.

Tilbage i 2009, da tilladelserne blev givet første gang, blev over 200 lokale tv-stationer godkendt, men ved den seneste runde i 2014 var der kun 34. Af dem har ikke en eneste et erklæret mål om at sende programmer med kristent indhold.

I hovedstadsområdet var KKR/TV tidligere en stor spiller på det lokale tv-marked, og stationen fik også en regional sendetilladelse i 2009.

”I 2014 overvejede vi at søge igen, men vi opgav det. Vilkårene var blevet så dårlige, at det ikke gav os mulighed for at fortsætte. De første par år efter 2009 gik seertallene op, men siden gik det meget tilbage. Da folk fandt ud af, at Kanal Hovedstaden var blevet til en tegnsprogskanal fra klokken 17 til 21, valgte mange den fra,” siger Henrik Jønsby, stationsleder for KKR/TV.

Han fortæller, at KKR/TV i dag formidles via en lille tv-boks til seerklubmedlemmer og via stationens YouTube-kanal på internettet.