En fire-årig, der konsekvent går i flitsbue i supermarkedet. En teenager, der taler som en havnearbejder. Og et par halvvoksne børn, som bliver opvartet af forældrene. Det er nogle af de problemer, som bliver undersøgt og fremstillet i DR1s nye program Ingen styr på ungerne. Programmet slutter sig til rækken af andre tv-programmer, der viser magtesløse forældre, der for længst har givet op over for uregerlige og utilpassede børn.
Men seerne bør ikke kun være tilskuere til skrækscenarierne ved familielivet, mener ph.d i sundhedsvidenskab og sundhedsplejerske Else Guldager, som har skrevet et kritisk indlæg om programmerne på dr.dk.
Det er fantastisk morsomt at have børn. Det bliver præsenteret som en kæmpe pestilens, og der er meget vægt på det negative, såsom at man ikke får sovet om natten. Det hele bliver en stor taberhistorie med en meget negativ vinkel, siger hun til Kristeligt Dagblad.
LÆS OGSÅ: Vi dyrker familien mere, end vi tror
Else Guldager synes, den negativt ladede titel bliver selvopfyldende:
Man kunne også have kaldt programmet 'Få styr på ungerne'. Det hele bliver hurtigt meget tungt, når man ikke lægger noget i den positive vægtskål. Mange forældre har ikke nogen erfaring, når de får deres første barn. De har måske læst om en masse ting, men hvordan de så kan passe barnet og opdrage det, skal de jo først erfare sig til. Der regner jeg med, at DR skal tage sig af den oplysning, siger hun og fortsætter:
Det ville være klogt at lave udsendelser, der viser, hvordan man udvikler sig. Et barn er fantastisk, og der er sket utrolig meget ny forskning om børns udvikling inden for de seneste 10 år, som man kunne formidle til folk. Hvis man ved mere om barnets udvikling, kan kommende forældre måske også selv ændre deres holdning til børn.
Sammen med et andet firma har hun for Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udviklet forældrekurset Klar til barn. Det er et kursustilbud, der udbydes kommunalt til gravide par, der ønsker hjælp til at få hånd i hanke med den kommende forældrerolle. Forældrekonceptet starter, når kvinden er gravid, og det slutter, når barnet er to og et halvt år gammelt. Meningen er at videregive noget af den viden og nogle af de holdninger, man kan have på forhånd:
"Det kan for eksempel handle om, hvordan man selv er blevet opdraget, så man bedre er i stand til at håndtere de ting, man kan komme ud for. Børneopdragelse er især noget af det, som forældre kan skændes meget om.
LÆS OGSÅ: Flere enlige mænd får barnet efter parbrud
Skænderierne om opdragelsen kan også være en hyppig grund til, at parforhold og ægteskaber kan gå i opløsning, forklarer Else Guldager. Men selvom man ikke helt kan forebygge skilsmisserne, så er der hjælp at hente:
I Danmark er det dokumenteret, at de fædre, som ikke bliver skilt, ofte har som karakteristika, at de har taget aktiv del i omsorgen for deres barn, da det var ganske spædt. Derudover har de taget fædreorlov. Man ved ikke, om det er, fordi de i forvejen er særligt interesserede, eller om de bare er blevet mere interesserede i opdragelsen, efter at de er kommet tættere på deres børn. Men der er ingen tvivl om, at det har stor betydning for forældreskabet, at man ved noget om det.
Derfor glæder Else Guldager sig over at se, at psykologen i DRs nye program er konstruktiv og i stand til at hjælpe forældrene, der i slutningen af sidste program lettet udbrød: Når først man bare ved, hvad man skal gøre.
Hun håber, at de konstruktive råd kan hjælpe vordende forældre. Derudover håber hun, at projekt 'Klar til barn' vil blive benyttet af de kommende forældre:
Der er brug for et nyt indspark - I vores moderne tid tænker jeg, at det er en god idé. Man skal både tage stilling til, hvordan man vil være forældre, hvad man kunne tænke sig, hvilke muligheder man har, og hvad ens partner gerne vil. Der vil på hjemmesiden også være tegnefilm, hvor man kan se hvad det handler om.