Hver fjerde danske muslim går jævnligt i moskéen, og langt hovedparten af de, der går til fredagsbøn, besøger moskéer, der sjældent udtaler sig politisk. Moskéer som Grimhøjmoskéen i Aarhus eller Islamisk Trossamfund på Dortheavej i København får megen taletid i medierne, men de samler kun en ganske lille del af de skønsmæssigt 250.000 danske muslimer.
En kortlægning af danske muslimer, som adjunkt og religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet har offentliggjort i bogen ”Yearbook of European Muslims 2014”, viser, at de tyrkiske trossamfund samler flest muslimer i Danmark.
Samtidig viser en undersøgelse af muslimer i Aarhus, offentliggjort af Aarhus Universitet i 2013, at hver fjerde muslim kommer i moskéen en gang om måneden eller mere. Til sammenligning viser en undersøgelse fra EU's forskningsinstitution Europe Social Survey, at op mod hver 10. dansker går i kirke en gang om måneden eller mere.
”Når jeg holder foredrag, bliver mange meget overraskede over, at Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er den største muslimske organisation herhjemme. Det viser, at der er en blind vinkel i dækningen af danske muslimer. Ligesom danske præster vil de tyrkiske imamer ikke komme med kontroversielle holdninger som for eksempel moskéen på Grimhøjvej i Aarhus. Omvendt er det interessant, hvad de tyrkiske moskéer melder ud, fordi de repræsenterer langt flere muslimer,” siger Brian Arly Jacobsen.
Professor Mark Sedgwick fra Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet mener også, at mediernes fokus på enkelte arabiske moskéer giver en skævhed i billedet af danske muslimer.
”Når medierne interviewer imamen på Grimhøjvej, svarer det til at portrættere kristne ved at interviewe Jehovas Vidner. Hverken Jehovas Vidner eller salafisterne på Grimhøjvej mener, at borgerne bør stemme ved valg. De fleste islamiske trossamfund i Danmark er upolitiske og dyrker det religiøse liv,” siger Mark Sedgwick.
Özlem Cekic, der blandt andet er medieordfører i Folketinget for SF og har kurdisk og muslimsk baggrund, finder det problematisk, at nogle få arabiske moskéer får megen taletid i medierne.
”Selvfølgelig skal man dække Grimhøjmoskéen, men jeg savner, at pressen også giver mikrofonen til andre grupper. Muslimer er ikke én homogen gruppe, der bevæger sig i takt. Det er for eksempel muslimer, der kæmper ansigt til ansigt mod Islamisk Stat,” siger Özlem Cekic.
Ligestillingsordfører og folketingsmedlem for Venstre Fatma Øktem, der har tyrkisk og muslimsk baggrund, ser derimod ikke noget overraskende i, at yderligtgående moskéer trækker flere overskrifter.
”Det store flertal af muslimer passer deres arbejde, men en lille gruppe bruger religionen til at politisere. Det er ofte meget grelt, hvad der sker i de ekstreme miljøer, og der er ikke noget at sige til, at det får større fokus. Det er ærgerligt, men også forståeligt,” siger Fatma Øktem.