De 400 såkaldte bydelsmødre rundt om i udsatte boligområder er et eksempel på en af de seneste års succesfulde integrationsindsatser. Hvor de boligsociale indsatser i mange år primært har været rettet mod kvinder og mødre, tilbydes flere nydanske mænd nu også særlige familiekurser, der skal ruste dem til at blive gode fædre og samtidig blive aktive i lokalområdet. Foreløbig er der kurser i Aalborg, Fredensborg, Høje Taastrup, på Nørrebro, i Tingbjerg og på Amager, og i flere andre byer er tilsvarende initiativer på vej.
Det fremgår af en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling, der har fulgt tre indsatser for nydanske fædre og undersøgt udenlandske erfaringer med at involvere mænd fra udsatte boligområder i deres børns opdragelse.
”I flere år har der været en gruppe af aktive kvinder, men nu ser vi også, at flere mænd kommer med. I de udsatte boligområder bor der rigtig mange drenge, der er i risikozonen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse eller blive involveret i kriminalitet. Derfor kan det være vigtigt, at drenge har en aktiv far, men også at der er aktive mænd i deres lokalområde, som de kan spejle sig i,” siger konsulent ved Center for Boligsocial Udvikling, Nana Øland Frederiksen.
Hun fortæller, at mindst 40 mænd indtil videre har fuldført kurserne, og at der har været stor interesse for at deltage.
”Amerikansk forskning viser, at det kan gøre en forskel for unge mænds kriminalitetsniveau i udsatte boligområder, hvis der er aktive mandlige rollemodeller i boligområdet. Mænd og fædre har været en lidt overset gruppe i de boligsociale indsatser, og derfor er det glædeligt, at der er kommet mere fokus på dem,” lyder det fra Nana Øland Frederiksen.
Asim Latif fra initiativet Baba, der organiserer kurser, hvor fædre bliver rustet til selv at skabe forandringer i deres måde at være forældre på, forventer, at 60 fædre inden foråret 2017 har gennemført et kursusforløb, der strækker sig over otte hele lørdage og en weekend.
”Det er et sejt træk at ændre på fædrenes rolle. Der er stor interesse for kurserne, men for nogle kan det være svært at deltage på grund af lange arbejdsdage som for eksempel taxachauffør. Samtidig er man i mange etniske minoritetsmiljøer ikke vant til at diskutere børneopdragelse og faderrollen, og det tager tid at ændre den kultur,” siger Asim Latif.
Sociolog og forfatter Aydin Soei, der i bogen ”Forsoning” har beskrevet opvæksten hos en voldelig far med iransk baggrund i Avedøre Stationsby, betegner det som ”en fremragende idé” at betragte fædre med indvandrerbaggrund som en ressource i stedet for at se dem som ”roden til alt ondt”.
”Hvis man tager min egen generation af mænd i 30’erne, der er kommet til Danmark som børn eller er opvokset her i landet, så har mange oplevet fraværende fædre og er derfor forvirrede omkring faderrollen. Det gælder ikke bare de dårligst uddannede, men også mange veluddannede, unge nydanskere. En af de største landvindinger i integrationen er, at så mange unge kvinder med minoritetsbaggrund får en uddannelse. En anden og ikke så målbar revolution er, at unge nydanske mænd gerne vil være til stede i deres børns liv og afviser vold som opdragelsesmetode,” siger Aydin Soei.
Udlændinge- integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) finder det meget positivt, at civilsamfundet begynder at organisere familiekurser for nydanske mænd.
”Det kommer ikke bag på mig, at mandlige rollemodeller er vigtige i ghettoerne. Ofte opstår problemerne for de drenge, der ryger ud i kriminalitet, fordi de ikke har sunde forbilleder at se op til. Så hvis vi nu kommer et skridt nærmere i forhold til, hvordan vi bedst engagerer fædrene, synes jeg, det er et stort skridt i den rigtige retning,” lyder kommentaren fra Inger Støjberg i en mail.