Veluddannede kvinder laver skema med fordele og ulemper ved at få børn

Jeg har en klar fornemmelse af, at mange kvinder laver et skema med fordele og ulemper ved at få børn, inden de beslutter sig. Og fordelene skal helt klart opveje ulemperne, fortæller læge, som står bag ny undersøgelse, som viser, at den fordel, de fleste kvinder forventer at få gennem et barn, er at blive udviklet som menneske. Iris

Vi lever i en egocentrisk tid, hvor man ikke spørger, hvad man kan bidrage med til verden, men hvad verden kan gøre for én
Kathrine Birch Petersen

Kvinders forventninger til moderskab kan skabe problemer, når virkeligheden rammer dem, siger fagfolk på baggrund af ny undersøgelse, der viser, at den fordel, de fleste kvinder forventer at få gennem et barn, er at blive udviklet som menneske

Der er mange forventninger forbundet med at blive mor. Men den fordel, de fleste kvinder forventer at få gennem et barn, er at blive udviklet som menneske, viser en helt ny undersøgelse fra Rigshospitalets Fertilitetsrådgivning.

Spørgeskemaundersøgelsen er lavet blandt 340 kvinder fra Storkøbenhavn, hvoraf størstedelen er højt uddannede, så de repræsenterer ikke alle kvinder i Danmark, understreger speciallæge Kathrine Birch Petersen, der er hovedansvarlig for undersøgelsen. Hun er alligevel overrasket over, at knap 90 procent svarer ”personlig udvikling”, og at det eksempelvis kun er halvdelen, som mener, at det at få børn er meningen med livet.

”Vi lever i en egocentrisk tid, hvor man ikke spørger, hvad man kan bidrage med til verden, men hvad verden kan gøre for én. Og jeg har en klar fornemmelse af, at mange kvinder laver et skema med fordele og ulemper ved at få børn, inden de beslutter sig. Og fordelene skal helt klart opveje ulemperne,” siger hun.

Kvinderne svarer også på, hvilke konsekvenser de forventer, et barn vil få. Her svaret 82 procent: At få mindre tid til mig selv og min karriere. Svaret er dog ikke kun udtryk for egoisme, det er også farvet af tidens massive fokus på selvrealisering og de mange historier om, at det er hårdt at få børn, mener Kathrine Birch Petersen:

”Glæden ved at have børn fylder ikke særlig meget i debatten om familieliv, og det kan være med til at forklare, hvorfor kun meget få forventer, at deres hverdag bliver bedre, og deres forhold til partneren bliver tættere, når de får børn.”

Niels Arbøl, der er biolog,har forsket i moderskabelse, og han har skrevet to bøger om udfordringerne i det, han kalder ”det moderløse samfund”.

Han peger på, at mødre faktisk udvikler deres person, fordi omsorgen over for barnet og den respons, de modtager, ændrer hormonstofferne i kroppen, så de udvikler mere empati og større følelsesmæssig intelligens. På den måde kan kvindernes svar være et positivt udtryk for, at deres forventninger er i overensstemmelse med virkeligheden.

Men flere ting peger i retning af, at det nok ikke er den slags udvikling, de fleste kvinder tænker på, siger han:

”Danskerne er dem i verden, hvis børn er anbragt flest timer i institution. Der er også rigtig mange børn og unge, der selv meddeler, at de har et højt niveau af stress, lavt selvværd eller stressproblemer, og begge dele kobler mange fagfolk direkte sammen med, at børnene ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed og nærvær fra deres forældre i de første år. I nogle tilfælde, fordi forældrene ser børnene som en hindring for den slags personlige udvikling, de havde forventet.”

Der er dog også den mulighed, at kvinderne ikke helt ved, hvad det er, de svarer, siger den selvstændige sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen:

”Mange kvinder får i disse år skudt i skoene, at deres moderskab mest af alt handler om selvrealisering. Derfor giver de det svar, tidsånden har dikteret dem og forveksler det måske med noget, de altid har ønsket at gøre for sig selv. Men langt de fleste har en grundlæggende længsel efter at sætte børn i verden, som ikke blot kan reduceres til realisering af eget potentiale.”