Hun har ingen anelse om, hvordan hendes sidste mange kunder så ud. Selv når de lå bøjede over hende, så hun dem ikke. Deres nøgne kroppe og fremmede lugte, blev fortrængt af tanker om regninger, der skulle betales, potteplanter der skulle vandes og indkøbslister over dagligvarer: Mælk. Kaffe. Leverpostej. Støvsugerposer.
Efter adskillige år som prostitueret kunne Bente Kongerslev ganske enkelt ikke længere holde ud at være til stede i sit eget liv. Og efter et lille års vaklen, tøven og angst for, hvad der dog skulle blive af hende, tog hun konsekvensen og stoppede med at sælge sin krop.
Bente Kongerslev er ikke den eneste kvinde, for hvem det er lykkedes at komme ud af prostitution. Selvom prostitution er både vanskeligt at forlade og svært at komme videre fra, er der hvert år en lille håndfuld kvinder, der lægger prostitutionen bag sig.
Der findes ingen præcise tal, men de sidste 10 år har Reden København, der er en af KFUKS sociale arbejde arbejdet målrettet for at støtte og hjælpe kvinder, der ikke længere vil leve i prostitution. Det sker gennem de såkaldte Svanegrupper, hvor kvinder møder andre i samme situation og får professionel hjælp og vejledning af blandt andet en mentor og en socialrådgiver.
Siden 2005 har i alt 59 kvinder med en fortid i prostitution gennemført et sådant terapeutisk exit-forløb. Kun tre af deltagerne fuldførte ikke forløbet.
”Det er et rigtigt positivt resultat. Det fortæller os, at der er kvinder, der ønsker at forlade prostitution - et arbejde, der i vores øjne er ødelæggende og skadende for dem. Og at de kvinder er motiverede for at gøre en indsats og arbejde med dem selv for at nå deres mål, selvom det er en meget vanskelig og svær proces,” fortæller souschef i Reden og projektleder for Svanegruppen Bettina Bach.
”Vi har blandt andet haft en kvinde, der tog hele vejen fra Esbjerg til København hver onsdag i et år. Så vigtigt var det for hende at få hjælp.”
Den kvinde var Bente Kongerslev. Hun begyndte at prostituere sig i en sen alder og fortæller, at det var en kombination af lavt selvværd og ensomhed, der drev hende. Kundernes opmærksomhed var som et fix i begyndelsen. Her blev hun set, og nogle ville ligefrem give penge for at være sammen med hende. Senere blev pengene et godt supplement til hendes pædagogindtægt. Men kropssalget havde omkostninger. Årevis med et hemmeligt dobbeltliv begyndte efterhånden at sætte sine spor.
”I starten havde jeg ingen forståelse for, hvad der skete med mig. Hvorfor jeg blev kold og følelsesløs og opfarende. Jeg begyndte at drikke alt for meget alkohol og fik også ordineret antidepressiver og beroligende medicin. Men jeg fortsatte med at sælge sex. Og derfor fortsatte problemerne,” fortæller Bente Kongerslev.
Vendepunktet kom først efter godt tre år, hvor hun i ferier og på fridage solgte sin krop til fremmede mænd. Først foregik handlen på gaden i København, senere mødte hun dem over nettet. Først da Bente Kongerslev gik til et foredrag med en kvinde, som fortalte om sit liv i prostitution og de konsekvenser, det havde haft for hende, blev hun bevidst om de konsekvenser hendes eget dobbeltliv havde og besluttede sig for at søge hjælp.
I modsætning til Bente Kongerslev har langt de fleste kvinder, der søger hjælp til at komme ud af prostitution ikke et fag eller et job at falde tilbage på. De skal starte helt fra bunden. Og det er svært.
”De kvinder, der har været gennem vores forløb, har i gennemsnit prostitueret sig i ti år og har typisk et massivt hul i cv'et. Det er, udover de følelsesmæssige følgevirkninger, en af de helt store udfordringer. Og der er desværre stor forskel på, hvordan de forskellige socialforvaltninger tackler kvinderne, når de søger hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Nogle mistænkeliggør dem og beder dem redegøre for, hvorvidt de har haft en indtægt, mens de har været på en form for overførselsindkomst. Alene det, tror vi desværre, afholder en del fra at søge hjælp,” siger souschef i Reden, Bettina Bach.
Hun mener, at der er behov for ensretning i forvaltningernes tilgang til de kvinder, der søger ud af prostitution.
”Der må simpelthen ikke være tvivl om, hvordan de bliver mødt, for så bliver angsten for at blive mistænkt for socialt bedrageri en alt for stor barriere. De her kvinder prostituerer sig jo ikke, fordi de vil snyde samfundet. De har truffet et desperat valg, som de ikke skal straffes for, men hjælpes til at komme ud af,” siger Bettina Bach.
Hun er overbevist om, at mødet med andre kvinder, der også forsøger at finde deres vej ud af prostitution, er en helt afgørende del af den proces.
I samværet med andre, der har prøvet, følt og oplevet det samme, kan kvinderne nemlig slappe af og lukke op. Og føle en form for fællesskab omkring det, de har oplevet. Den proces er mindst lige så vigtig - måske ligefrem vigtigere - end at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder man i KFUK's sociale arbejde på at etablere flere Svanegrupper rundt omkring i landet, så København ikke længere skal være det eneste sted, kvinderne kan søge målrettet hjælp til at forlade prostitution. Senest har Reden Aalborg etableret en Svanegruppe.
Bente Kongerslev har dog aldrig fortrudt de mange pendlertimer i toget mellem Esbjerg og København.
”Jeg følte, at jeg kunne trække vejret friere for første gang i mange år. Jeg blev set som den, jeg var og ikke som den, jeg var blevet. Senere lærte jeg både at se mig selv, stå ved mig selv og ikke mindst fylde mit liv med indhold, der føles godt for mig. Det har været en lang proces, men med kyndig og kærlig vejledning er det lykkedes for mig,” siger hun.