En elev sidder ved computeren og arbejder hårdt med sin projektopgave. Hjernen koger. Citater fra et væld af faglige tekster bliver klippet ind, og det hele bliver sat smart og appetitligt op. Resultatet bliver en tekst, som eleven ikke nødvendigvis har forstået. Og hvis eleven nogle timer efter afleveringen blev udsat for en gammeldags overhøring i tekstens indhold, ville han eller hun ikke kunne huske ret meget.
LÆS OGSÅ: Årgang 2011 har rod i hukommelsen
Gennem de seneste 40 år har det danske uddannelsessystem gjort meget for at udvikle undervisningen, men ifølge eksperter er en stor del af anstrengelserne spildt, fordi lærerne og læreruddannelsen har forsømt at arbejde systematisk med, at eleverne husker stoffet.
Den danske folkeskole er god til at arbejde med tænkning, sprog og motivation, mens der stort set ikke arbejdes med opmærksomhed og hukommelse. Derfor har danske elever haft et kæmpestort hul i ryggen, siden vi forlod den gammeldags skole omkring 1970, siger Sten Clod Poulsen, psykolog og forfatter til flere bøger om læring og hukommelse.
Han anbefaler ikke en ren tilbagevenden til fortidens udenadslære. Men eleven skal forstå, at der er et stof, der skal læres, og at dette skal ske ved aktiv selvoverhøring og repetition. Ellers finder stoffet nok vej til arbejdshukommelsen, men lagres ikke i langtidshukommelsen. Når man lærer, skal begge disse funktioner i hjernen arbejde, for arbejdshukommelsen glemmer det meste i løbet af en halv time. Sten Clod Poulsen bruger eksemplet med projektopgaven til at vise, at megen undervisning i dag er tilrettelagt, så det slet ikke bliver afsløret, at kun arbejdshukommelsen har været aktiv:
Lærere bruger en masse computere, smartboards, pædagogik og didaktik, som skal aktivere elevernes arbejdshukommelse, men de faciliterer ikke en overførsel af stoffet til langtidshukommelsen. Hvis man testede elevernes viden på gammeldags vis, ville det afsløre katastrofale mangler, men man har fundet den løsning at indføre nye prøveformer, som ikke tester langtidshukommelsen.
Ifølge Christian Gerlach, hjerneforsker og lektor ved Syddansk Universitet, er det store problem, at viden kun bliver lagret over tid, hvis den for eleven føles relevant her og nu. Derfor er lærernes store udfordring at gøre undervisningen vedkommende, samtidig med at værdifuld, men abstrakt viden som tabeller og grammatiske former bliver repeteret, så eleverne husker det.
Jeg er selv tilhænger af at gøre curriculum mindre bredspektret. Altså gennemgå mindre og til gengæld gå mere i dybden og sikre, at det bliver husket. For eksempel kunne fysikundervisningen begrænses til enkelte klassiske forsøg i stedet for at have ambition om at gennemgå hele fysikhistorien, siger han.
Også Andreas Rasch-Christensen, leder af Center for Skole- og Institutionsstudier ved professionshøjskolen VIA University College, deler den opfattelse, at skolen arbejder for lidt med hukommelsen. Han har selv skrevet ph.d.-afhandling om, hvilke dele af historieundervisningen elever husker:
I de yngre klasser husker eleverne bedst den undervisning, som behandler identitetsspørgsmål med afsæt i deres egen families historie. I de ældste klasser husker eleverne det stof, som kan være med til at perspektivere den viden om samfundet, de har i forvejen. Derfor giver det god mening at begynde med fortællingerne og det personlige, men terperi, repetition og træning af faktaviden skal også være en del af undervisningen.