Lægemangel koster dyrt i Nordjylland

Det koster knap fem millioner kroner ekstra hvert år, at Region Nordjylland har udliciteret syv lægeklinikker til private firmaer. Men udbudsklinikkerne risikerer at accelerere lægemanglen i regionen med den høje løn, de tilbyder, mener lægeforeningen i Nordjylland

Det koster knap fem millioner kroner ekstra hvert år, at Region Nordjylland har udliciteret syv lægeklinikker til private firmaer.
Det koster knap fem millioner kroner ekstra hvert år, at Region Nordjylland har udliciteret syv lægeklinikker til private firmaer. Foto: Andy Dean - Fotolia.

Hurup er Sydthys hovedby. Her bor knap 2800 mennesker tolv kilometer fra Vesterhavet, 30 kilometer fra Thisted og med en gågade, der er omkring 250 meter lang.

På strøget er tv- og elektronikbutikken lukket. Kiosken eksisterer ikke mere. Og Hurup er én blandt syv byer i Region Nordjylland, hvor det har været umuligt at få en praktiserende læge til at købe en ledig praksis.

Derfor har regionen udliciteret opgaven til Falck Healthcare, der sørger for, at de borgere, som tilhører dette såkaldte ydernummer, alligevel har en læge at gå til.

De syv udbudsklinikker koster regionen knap fem millioner kroner ekstra hvert år i forhold til, hvis de blev drevet på traditionel vis af en læge i egen praksis. Og ifølge de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Nordjylland er udbudsklinikkerne ikke bare en dyr løsning, men samtidig en model, der risikerer at accelerere lægemanglen:

”Lønningerne er så høje i udbudsklinikkerne, at det ikke er muligt at tjene det samme ved at eje en praksis. Hvis det er den type arbejdsvilkår, yngre læger præsenteres for, så vil nogen helt klart få lyst til det, fordi lønnen er bedre, og forpligtelserne er færre,” siger formand Annemette Alstrup.

I hele Danmark er der i alt 16 udbudsklinikker i områder, hvor det ikke er lykkedes at finde læger, der vil eje en ledig praksis.

Klinikkerne drives enten af Falck Healthcare eller Nordic Medicare, der ansætter læger på funktionærvilkår og i øvrigt står for den administration, som en praktiserende læge normalt varetager selv.

Nordjylland har flest udbudsklinikker i Danmark. Når det lykkes de private virksomheder at lokke læger til, hvor de i øvrigt ikke vil eje en praksis, skyldes det ifølge både PLO-Nordjylland og Falck Healthcare den pakke af vilkår, de kan tilbyde: Lægerne slipper for bøvlet administration, de binder sig ikke permanent, og de tjener angiveligt det samme på en almindelig fuldtids arbejdsuge, som de ville, hvis de ejede praksis selv.

PLO-Nordjylland hører beløb på 26.000-28.000 kroner om ugen, en oplysning Falck Healthcare dog hverken vil be- eller afkræfte.

Og jo bedre udbudsklinikkerne får fat, desto sværere vil det altså blive at motivere læger til at eje en praksis selv, mener Annemette Alstrup:

”Vi får simpelthen affolket vores PLO-praksisser (læger der ejer egen praksis, red.) med de muligheder, som et stigende antal udbudsklinikker tilbyder.”

Tal fra Region Nordjylland viser, at udbudsklinikker er 200 kroner dyrere pr. patient end i en traditionel lægepraksis. De syv klinikker betjener godt 23.500 patienter i Region Nordjylland, og det giver en årlig merpris på omkring 4,7 millioner kroner, estimerer regionen. PLO-Nordjylland har et lidt højere estimat på 6,3 millioner kroner.

De penge ville ifølge Annemette Alstrup være bedre givet ud på at give kunstigt åndedræt til hensygnende klinikker, før de dør helt og går i udbud:

”Man havde undgået udbud, hvis man kunne have givet saltvandsindsprøjtning til nogen af de praksisser, som nu er lukket. Hvis politikerne ønsker læger i egne praksisser, må man hjælpe dem, der er, til at drifte store praksisser med veluddannet medhjælp. De skal have mulighed for løntilskud, så de kan ansætte læger, behandlere og sygeplejersker, men det er der ikke hjemmel til i sundhedsloven, som den er nu,” siger hun.

Sådanne lægehuse kunne lyse op som ”små fyrtårne” med stærke, faglige miljøer og tiltrække nye læger til regionen, mener hun.

Men det forslag afviser Ulla Astman (S), regionsrådsformand i Region Nordjylland:

”Lægerne driver en privat virksomhed, og jeg har svært ved at se, at vi kan gå ind og betale ekstra for, at de kan ansætte personale udover de honorarer, som overenskomsten allerede indeholder for eksempel i forbindelse med, at en ældre læge bliver lidt længere i klinikken, mens en yngre er ved at overtage,” siger hun.

Hun er heller ikke enig i, at forholdene i udbudsklinikker modarbejder, at flere vil købe en praksis selv:

”Vi hører, at de læger, som er ansat i udbudsklinikkerne, ikke har tænkt sig at eje deres egen praksis, eller de bruger ansættelsen til at prøve af, om det er noget for dem. Den her gruppe ville altså sandsynligvis alligevel ikke gå ud på private vilkår, men tværtimod er ansættelsen måske en hjælp, fordi vi får nogen ind, der måske har lyst til at investere, når de for eksempel har overstået de svære år med små børn,” siger hun.

En tilsvarende opfattelse har Thomas Helt, senior vice president for borgerrettede ydelser i Falck:

”Ingen vil jo eje de klinikker, vi driver. Vi har ikke ændret på systemet eller presset os ind – vi har stillet os til rådighed, hvor der var et behov, for hvordan skal borgere i Hurup eller Frøstrup ellers komme til læge? Netop i dag skal jeg mødes med læger, der gerne vil være læger, men ikke vil være selvstændige. Men det er jo ikke de læger, der efterspørges til at købe en praksis,” siger han.