Lægerne overser traumer hos børn

Selvom en traumatisk oplevelse kan ødelægge et menneske, er der i det danske sundhedssystem ikke tradition for systematisk at undersøge for traumer, særligt ikke hos børn. Det er en katastrofe, mener fagfolk

Traumer hos børn kan have voldsomme følgevirkninger senere i livet. Modelfoto.
Traumer hos børn kan have voldsomme følgevirkninger senere i livet. Modelfoto.

I morgen er det præcis 70 år siden, at Den Franske Skole i hovedstadsbydelen Frederiksberg blev bombet ved en fejl, og 86 børn samt 18 voksne blev dræbt. Men mange af de overlevende lider fortsat under de traumatiske hændelser. De har angstanfald, depressioner, sover dårligt eller oplever andre gener i hverdagen som følge af det krigskaos, de oplevede.

Kun de færreste fik professionel behandling dengang. I langt de fleste familier blev katastrofen ikke omtalt overhovedet, for lægerne sagde, at det bedste for børnene var at fortie oplevelserne.

I dag ved man, at det var en forkert vurdering. Den mest beskyttende faktor mod traumer er ifølge moderne viden om emnet netop social støtte og målrettet behandling i de tilfælde, hvor traumerne udvikler sig til en psykisk lidelse.

Alligevel finder der i 2015 stadig ingen systematisk undersøgelse af tidligere traumer sted på landets psykiatriske afdelinger, hos de praktiserende læger eller andre steder, hvor børn og voksne med psykiske problemer behandles. Faktisk bliver der kun sjældent spurgt ind til traumer, især hos børn, og det er en katastrofe, mener en række fagfolk. For i stedet bruger man ofte lang tid og enorme ressourcer på at behandle følgevirkningerne uden nødvendigvis at fjerne årsagen til problemerne, siger Sidsel Karsberg, ph.d.-studerende på Videnscenter for Psyko-traumatologi på Syddansk Universitet:

”Hvis der er tale om en enkeltstående, traumatisk begivenhed som eksempelvis Den Franske Skole, viser undersøgelser, at cirka 50 procent bliver fuldstændig helbredt efter et forløb med traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi. Men alt for få i sundhedssektoren tænker på, at det kan være en traumatisk hændelse, der ligger bag patientens lidelse, og derfor ender mange traumepatienter uden behandling eller i meget lange og langtfra altid succesfulde forløb.”

Dette er særlig problematisk for børn, hvis udvikling kan blive truet af kroniske traumesymptomer, understreger hun.

Hun bakkes op af blandt andre Eva Malte, der er autoriseret psykolog med speciale i børnepsykologi og traumer. Hun peger på, at Danmark er langt bagud på dette område, og at det især er manglende viden, men også vanetænkning, der er forklaringen. Først efter at danske soldater begyndte at vende traumatiserede hjem fra krigen i eks-Jugoslavien i 1990'erne, begyndte danske psykologer at erkende, at alle mennesker, som udsættes for voldsomme oplevelser, kan blive traumatiserede.

Men fordi det ikke er længere siden, er der endnu ikke skabt en tradition for at tænke traumer ind som en del af sygdomsbilledet. Det skaber voldsomme problemer - ikke mindst for flygtningebørn, som ofte bærer på langvarige traumer, mener hun.

”Det tragiske er jo, at traumer ikke bare medfører lidelse for den enkelte. De smitter af på omgivelserne, blandt andet i form af vold, som så kan skabe nye traumer, og på den måde videreføres traumet gennem generationer. Det virker helt uforståeligt, at der ikke er mere fokus på dette i forhold til, at mange radikaliserede unge ofte lider af traumer,” siger Eva Malte.

I Dansk Psykolog Forening, som har tæt på 10.000 medlemmer, genkender også formand Eva Secher Mathiasen problemet med, at patienter ikke bliver udredt grundigt nok, før en behandling bliver iværksat. Men den største udfordring er ifølge hende, at man helst skal fejle bestemte symptomer for at få psykologhjælp i Danmark i dag. Lider man eksempelvis af søvnløshed og er meget opfarende, sådan som det er tilfældet for mange traumatiserede, kan en læge i dag ikke henvise til en psykolog. Først hvis man diagnosticeres med eksempelvis angst eller depression, er der hjælp at hente.

”Politikerne har tilført flere penge til behandling af psykiske lidelser de seneste år, men det er fortsat sådan, at der af økonomiske hensyn bliver prioriteret skarpt mellem rigtige og forkerte lidelser. Og det er stærkt problematisk, for det lader en masse mennesker i stikken,” siger hun.