Bondo: Det er så uattraktivt at være lærer, at folkeskolen er truet

Scanpix

Selvom det er lykkedes at nedbringe frafaldet på lærer-uddannelsen det seneste år, er det i dag så uattraktivt at være lærer, at folkeskolen er truet, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

I mandags udtalte du dig til flere medier om læreruddannelsens rekrutterings- og frafaldsproblemer ud fra en opgørelse af frafalds-tallene for skoleåret 2013-14. Som omtalt i gårsdagens Kristeligt Dagblad viser de nyeste tal, at frafaldet i det efterfølgende skoleår faktisk faldt. 13 procent af dem, der begyndte på lærerstudiet den 1. august 2014, var faldet fra et år senere. Giver det dig anledning til at revidere dine udtalelser?

"Jeg kender ikke de nye tal, men nej. Jeg vil stadig konstatere, at alt for få unge søger ind på læreruddannelsen, og derfor står vi med en kæmpe udfordring. Det er ikke nok, hvis frafaldet falder. Vi har brug for, at mange flere søger ind på uddannelsen."

Men er du enig med dekan for læreruddannelsen på professionshøjskolen UCC Tove Hvid Persson, som siger, at det store problem ikke er frafaldet, men det for lille optag og den for lille søgning til læreruddannelsen?

"Begge dele er et problem. I Finland optager man kun 10-20 procent af dem, der søger, på læreruddannelsen, fordi den er meget efterstræbt. I Danmark er vi i den stik modsatte situation. Vi har problemer med at få nok unge til at være interesserede i at blive lærere, og det er et stort problem, uanset om frafaldet er blevet lidt mindre og der derfor måske vil være lidt flere nyuddannede om tre-fire år."

Hvad skal der så gøres for at løse problemet, hvis det mere handler om, hvor attraktivt det er at være lærer end om at nedbringe et frafald?

"Problemet er, at vi allerede i dag står i en situation, hvor over halvdelen af landets kommuner mangler lærere. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at alle alarmklokker ikke for længst er begyndt at ringe hos Kommunernes Landsforening. Kommunerne er nødt til at sørge for, at det bliver mere attraktivt at være lærer i folkeskolen. De har et stort ansvar, når vi er havnet i den situation, at det er svært at besætte lærerstillinger, selvom vi har været igennem en proces, hvor 13 procent af lærerstillingerne blev nedlagt. Jeg har lige besøgt nogle af de nyuddannede fra læreruddannelsen i Aarhus, og selv mange af dem, der lige har gennemført uddannelsen, siger ligeud, at de ikke vil ansættes i folkeskolen, men vil læse videre eller søge arbejde andre steder."

Hvad er der egentlig galt med at være lærer? Er det kravet om tilstedeværelse i forberedelsestiden, er det lønnen, eller er det lærer-fagets omdømme?

"Vi ved meget præcist, at alt for mange lærere oplever, at de ikke har mulighed for at leve op til deres egne forventninger om at levere god undervisning. Alt for ofte må de møde op uden at have haft mulighed for at forberede sig ordentligt. Det kan man leve med i kortere perioder, men når det bliver dagligdag, begynder mange at tænke, at de ikke kan se sig selv i øjnene."

Du foreslår, at vi i Danmark lader os inspirere af Finland, hvor man blandt andet har en femårig læreruddannelse. Professor Jens Rasmussen, der har forsket i andre landes læreruddannelse, siger, at man i Norge har forsøgt at kopiere Finland, men uden at opnå den finske succes. Han siger, at det er mere komplekst at finde ud af, hvordan man løser problemet, Er du enig?

"Jeg er enig i, at det er komplekst, men derfor kan man godt lade sig inspirere af Finland. Det, man efter min mening har gjort rigtigt her, er, at man har satset på at give den dygtige, professionelle lærer ansvar. I Finland har man ikke nationale test eller andre centrale styringsinstrumenter, som både Norge og Danmark har. I Finland har man valgt uddannelse og tillid, hvor vi har kontrol. Og den finske forsker Pasi Sahlberg har i bogen ”Finnish Lessons” dokumenteret, at dette er vejen til bedre skoleresultater. Her i Danmark kommer vi til at opleve ringere resultater som følge af den førte politik."