Lars Vilks: Vores åbenhed kan vise sig at være naiv

Den svenske Muhammed-tegner er bekymret for professionaliseringen af ondskaben og mener, at muslimer bør møde provokation med åben debat

Den svenske kunstner Lars Vilks, der blandt andet har afbildet Muhammed som en hund i en rundkørsel, var til stede ved debatarrangementet, der i lørdags blev udsat for et attentat.
Den svenske kunstner Lars Vilks, der blandt andet har afbildet Muhammed som en hund i en rundkørsel, var til stede ved debatarrangementet, der i lørdags blev udsat for et attentat.

Hvis terrorismen skal kommes til livs, kræver det en radikal satsning på integration og en markant holdningsændring fra også moderate muslimer, der mener, at hensynet til religion bør gå forud for det frie ord.

Det mener Muhammed-tegneren Lars Vilks, der i dag sidder i et sikringsrum et ukendt sted i Sverige og føler sig tryg, men for tre dage siden højst sandsynligt var årsag til, at et fredeligt debat-arrangement i København blev arnested for et terror-anslag, der har rystet den vestlige verden.

”Radikale muslimer udgør en trussel mod de åbne samfund, vi kender i dag. Selv mange moderate muslimer har et ønske om, at respekten for religion bør være vigtigere end ytringsfriheden. Det er helt i orden, de føler sig krænkede, men muslimerne bør svare provokationen med at deltage i debatten - ikke ved at lade vreden tage over,” siger han.

Lars Vilks frygtede ikke for sit liv under skudattentatet, hvor filminstruktør Finn Nørgaard blev dræbt og tre betjente såret, fordi han hurtigt blev bragt i sikkerhed i et kølerum, hvor han lå, indtil faren var drevet over.

Attentatet på debatarrangementet om ytringsfrihed er langt fra første gang, den svenske kunstner er blevet angrebet, og det er ifølge ham selv medvirkende til, at frygten ikke har ændret hans person.

”Jeg har oplevet noget lignende før, og i løbet af årene har jeg udviklet en meget stor distance til truslerne. Jeg tager alting med ro, og jeg føler mig faktisk tryg, når der står bevæbnede vagter i lokalet,” siger han.

Vilks fortæller, at den episode, der har gjort størst indtryk på ham, var, da han i 2010 blev overfaldet under en kunstforelæsning på Uppsala Universitet, men at han i dag har stor tiltro til politiets beskyttelse, som dog har ændret hans liv radikalt.

”Jeg vil ikke gøre noget om, for det er tilfældigheder, der har gjort, at det lige er min tegning af Muhammed som hund, der har vakt vreden. Derfor kan jeg heller ikke spekulere i, om jeg ville gøre det igen. Det værste i dag er, at jeg ikke kan bevæge mig frit, men at alting skal planlægges i forvejen,” fortæller Lars Vilks.

Han skal for en stund endnu opholde sig på det sikrede sted, hvor han har adgang til de vigtigste fornødenheder og bruger tiden på sin kunst i et miniature-atelier.

Vilks mener, det er absurd, at ord og tegninger kan give anledning til terrorisme og er bekymret for, at det i lørdags lykkedes at gennemføre attentatet - for hvor episoder som økseangrebet på tegneren Kurt Westergaard tidligere i Norden var planlagt af amatører, havde gerningsmanden i lørdags held til at skaffe sig særdeles kraftige våben og gennemføre en operation flere steder med mange timers mellemrum.

”Det store spørgsmål er, hvordan man skal løse problemet med de radikale grupper, og dilemmaet er, at den åbenhed, vi forsvarer, kan vise sig naiv. På den ene side skal vi fortsætte som før, og på den anden side er vi nødt til at acceptere, at beskyttelse er nødvendigt,” siger han.

Lars Vilks forventer ikke, at muslimske organisationer stiller sig i spidsen i kampen for ytringsfriheden, men peger på, at moderate muslimer bør fylde mere i samfundsdebatten.

”Roden til den ondskab, vi så i weekenden, er radikal islamisme, og den skal man bekæmpe med bedre integration. Hver gang, muslimer føles sig stødt, skal de sige deres mening og stå ved, at de føler sig sårede. Samfundet skal bare ikke give efter,” siger Vilks.