Et par gange om ugen tager 14-årige Laurits Brevadt Overballe fra København hen på en klinik på Nørrebro, hvor der bliver sat elektroder til hans hoved, og så bliver han sat foran en computerskærm. På skærmen flyver et rumskib igennem en tunnel af blå-grønne kantede blokke, mens behagelig musik lyder i baggrunden, og en pointtæller øverst til venstre viser resultatet. Senere i forløbet skiftes rumskibet ud med en ”Harry Potter”-film, som toner frem på skærmen.
Umiddelbart kunne det se ud, som om Laurits blot - ligesom så mange andre 14-årige drenge - dyrker en passion for computerspil og eventyrlige film. Men faktisk er han i færd med at træne sin hjerne i at kunne rette fokus det rigtige sted hen, at koncentrere sig og at slappe af i forhold til alle de indtryk, som er uvæsentlige.
”Mit problem i skolen er, at jeg har svært ved at koncentrere mig og at sidde stille i lang tid ad gangen. Især når jeg arbejder med ting, der er svære, og som jeg ikke interesserer mig så meget for. Emnerne i skolen føles tit uvirkelige, men denne her træning har hjulpet mig rigtig meget,” fortæller han.
Og hans mor, Kirsten Overballe, tilføjer, at der i Laurits' liv har været lange perioder med uro, angst og søvnbesvær. Det hele begyndte, da han i fireårsalderen blev indlagt med en perforeret blindtarm og en række utilsigtede følger indtraf, herunder en infektion, iltmangel som følge af opkast i lungerne og en blodprop.
En neuropsykolog har diagnosticeret Laurits som fem procent hjerneskadet. Men den oplysning kan Laurits og hans mor ikke bruge til så meget. Mere fremtid har der været i den børnepsykolog, de kaldte for ”Trylle-Inge”, som hjalp meget på hans angst. Og så den træning, som han er i gang med nu, og som har gjort en stor forskel.
”Træningen har gjort søvnen meget bedre, og i forhold til skolen er Laurits blevet meget mere koncentreret og vedholdende. Tidligere var det sådan, at når vi spurgte, hvad han havde lavet i skolen i går, og om han skulle på tur i morgen, så var det der ikke. Nu kommer han selv og fortæller os om det,” fortæller Kirsten Overballe.
Selv mener Laurits, at han ”husker okay”. Men koncentration og hukommelse er tæt forbundet. Træningen er ikke egentlig hukommelsestræning, men når hjernen hjælpes til at fokusere bedre, øger man muligheden for, at de oplysninger, den gerne skulle kunne huske, når frem og lagrer sig rigtigt i langtidshukommelsen.
Metoden kaldes neurofeedback eller EEG-træning og anvendes i forhold til personer, som er stressede, lider af angst eller depression, har mindre hjerneskader, adfærdsforstyrrelser som ADHD eller blot har svært ved at koncentrere sig. Det særlige ved ”computerspillet” er, at det ikke styres via mus, tastatur eller joystick. Systemet er, at rumskibet flyver hurtigere, musikken og farverne bliver behageligere, og pointscoren går i vejret, når hjernen fokuserer, som den skal. Tilsvarende må hjernen nøjes med ”Harry Potter” med lav lyd og på et lille udsnit af skærmen, hvis den ikke koncentrerer sig.
Behandlingen foregår hos det private firma EEG-træning, som har afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.
Et konkurrerende firma udbyder metoden i Roskilde, og den er også afprøvet i et skoleprojekt på Sødalskolen i Aarhus-forstaden Brabrand, hvor ikke mindst ADHD-elever ser ud til at have stor gavn af behandlingen. I den videnskabelige verden betragtes EEG-træning med nysgerrighed og interesse, men også en vis skepsis, og dokumentationen for, at der er en effekt, som kan overføres til verden uden for træningslokalet, er endnu ikke tilstrækkelig.
”Systemet går egentlig ud på at tvinge hjernen de rigtige steder hen. Hjernen elsker velvære i kroppen, og det kan vi udnytte ved at lade den rigtige måde at bruge hjernen på udløse belønnninger i form af, at rumskibet flyver godt, at pointene strømmer ind, og at lyd og billede er godt,” forklarer Rebecca Russell, som er ansat som EEG-træner og ved siden af er ved at færdiggøre en psykologuddannelse ved Københavns Universitet med særlig henblik på børneneuropsykologi.
De fleste børn, som deltager i træningen, lider af ADHD. Problemet er som regel, at de er alt for flakkende og urolige til at kunne tage lærdom til sig. Meget tyder på, at en af årsagerne er, at hjernens evne til at lukke ned for de mindre væsentlige sanseindtryk og skrue op for dem, der er brug for, er begrænset. Erfaringen viser, at man ved at give positiv feedback, hver gang hjernen gør det rigtige, langsomt kan styrke denne evne.
”Vi arbejder ikke direkte med at gøre arbejdshukommelsen bedre, men nærmere med at skabe ro omkring den og dermed give den optimale arbejdsbetingelser. Forestil dig, at du skal spille skak i en sauna. Det er ikke optimalt, og derfor kan første skridt være at få bragt temperaturen ned,” forklarer Rebecca Russell.
Hun tilføjer, at erfaringerne fra EEG-behandlingen tyder på, at det ikke er alle patienter, den virker på. Men for nogle bidrager metoden til, at de bliver mindre urolige og ufokuserede.
Hvor længe endnu, Laurits Overballe skal komme til hjernetræning, er uvist. Han er nu gået på sommerferie, og han har planer om, at der i den nære fremtid skal bruges mere fritid på badminton og mindre på at flyve med rumskibe ved hjælp af elektroder på hjernen. Ikke fordi han har noget imod behandlingen. Den er både han og hans lærere enige om, at der kommer meget godt ud af.
”Man bliver lidt træt efter nogen tid, men ellers påvirker det mig ikke,” siger Lauris. Samtidig med at hans hjerne i et jævnt højt tempo styrer rumskibet det sidste stykke gennem tunnellen og ud i det fri.