På en gangbro til den fremskudte kystlinje ved Amager Strandpark i København hænger der et skilt. ”Udspring forbudt”, står der med store bogstaver og med mindre: ”vanddybde 2 meter”.
”Det er et typisk eksempel på den danske forbudsiver. Vi forbyder i stedet for at oplyse. Hvorfor skriver de ikke, at man vil brække nakken ved at springe ud her fra i stedet for at bestemme, at man ikke må?”
Formanden for Liberal Alliances Ungdom, Stefan Roy Frederiksen, er ikke glad for forbud. Og selvom skiltet signalerer det modsatte, mener han faktisk, at strande generelt er meget liberale steder. Det er blandt andet derfor, han har valgt, at vi skal mødes på Amager Strandpark i dag til en snak om, hvad der gør Danmark dansk.
”På strande har man lov til at gøre, hvad man vil. Man kan grille eller ligge topløs, uden der er nogen, der siger, det er forkert. Her eksisterer en høj grad af tolerance,” forklarer han.
Stefan Roy Frederiksen bor i et af de højhuse, der for nyligt er blevet bygget langs Amager Strandvej. I området ligger adskillige skyskrabere, og nye kommer stadig til. Der er et opsving i gang langs den amagerkanske kystlinje. Ungdomspolitikeren mener, at netop kombinationen af nybyggeri og natur gør kvarteret omkring Amager Strandpark særligt dansk.
”Derudover er stranden kommunalt støttet, hvilket desværre også er meget kendetegnede for Danmark anno 2016,” siger han.
Stefan Roy Frederiksen er heller ikke glad for offentlig indblanding.
Han er ikke den person, der sætter flest ord på det at være dansk. Stefan Roy Frederiksen mener nemlig, at det alene er kendetegnet af et statstilhørsforhold. Danskhed er hverken mere eller mindre end et flag og en nation.
”Der er ikke nogle samfundsnormer, man skal følge for at være dansk, for som udgangspunkt er du så fri som overhovedet muligt til at gøre lige præcis, hvad du vil,” siger han.
Derfor er den ungliberale også skeptisk over for den danskhedskanon, som kulturminister Bertel Haarder (V) står i spidsen for at udarbejde.
”Man risikerer, at staten pådutter folket nogle bestemte værdier for at fremme det såkaldt danske. Men det danske skal ikke fremmes, for det udspringer alene af folket. Det er ikke et statsligt anliggende at definere, hvad der er dansk,” mener Stefan Roy Frederiksen.
Han vil alligevel gerne udpege nogle træk, som han oplever, at mange danskere har tilfælles. For eksempel synes han, at danskere generelt er tolerante mennesker, der har respekt for, at andre kan leve lige præcis det liv, de ønsker.
Samtidig synes Stefan Roy Frederiksen dog også, at danskere har en tendens til at være moraliserende over for hinanden og holde sig selv og andre nede med Janteloven. Man må ikke tro, man er noget.
Men er respekt og tolerance på den ene side og det at moralisere og håndhæve Janteloven på den anden ikke to ting, der er i konflikt med hinanden?
”Jo, det kan vel godt sige. Men Niels Bohr - den største danske fysiker nogensinde, som vi hylder for lidt - sagde også, at modsætninger er nødvendige for at skabe en helhed,” siger Stefan Roy Frederiksen og hilser på folketingsmedlem Merete Riisager (LA), der løber forbi.
Stefan Roy Frederiksen har ikke haft den letteste begyndelse på tilværelsen. Da han blev født, gik hans mor i 2.g, og hans far sad i fængsel for narkorelateret kriminalitet.
Men hans liv er på mange måder også et liberalt skoleeksempel på, at enhver er sin egen lykkes smed. For moderen vendte efter endt barsel tilbage til handelsskolen, fik sin eksamen og tog derefter en universitetsuddannelse. Stefan Roy Frederiksen fortæller, at det var hendes egenhændige indsats, der gjorde, at familien fik råd til at flytte fra Lolland til Næstved, og at det efterfølgende var papfaderens hårde arbejde, der betød, at familien fik råd til at opfylde Stefan Roy Frederiksens ønske om at gå på kostskolen Herlufsholm.
Video: Stefan Roy Frederiksen fortæller om sit syn på danskhed
Her gik han den sidste halvdel af sin folkeskoletid og lærte alt om Gud, konge og fædreland. I 10. klasse tog Stefan Roy Frederiksen på efterskole, hvor der herskede en anderledes kollektivistisk stemning. Med de oplevelser i bagagen tog han et år til USA, hvor han oplevede en tredje vej: den individualistiske. Han så, hvordan unge amerikanere, der havde dårlige forudsætninger, kæmpede sig vej op gennem skolesystemet. At mulighederne var der, hvis man greb dem. At den amerikanske drøm fungerede.
Vel hjemme i Danmark igen gik der ikke mange år, før Stefan Roy Frederiksen meldte sig ind i først Liberal Alliance og dernæst Liberal Alliances Ungdom. Han følte sig ideologisk beslægtet med partiet, da det vægtede mange af de værdier, han havde set fungere i USA, højt. Samtidigt er partiet det i Danmark, der har den mest liberale holdning til narkotikalovgivningen. Et emne, der ligger Stefan Roy Frederiksen meget på sinde.
"Jeg har selv lidt af de hårde konsekvenser, som narkotikaforbuddet har. Når jeg tænker tilbage, ville jeg langt hellere have haft en skæv far end ingen far,” siger han.
Stefan Roy Frederiksen har ingen ambitioner om at blive politiker – så skulle det da lige være som ”minister for afvikling af offentlige virksomheder,” indskyder han - men hvis 90 mandater pludselig dumpede ned i hans skød, er han ikke i tvivl om, hvad de skulle bruges på.
Han ville indkalde til en folkeafstemning om en ændring af fortolkningerne i Grundloven. Formålet ville være en gang for alle at stadfæste danskernes ”ukrænkelige negative frihedsrettigheder” – altså at intet kan være ulovligt, såfremt det ikke skader andre:
”Det vil medføre en ukrænkelig ytringsfrihed, der både omfatter religiøse forkyndere og småracistiske drankere, og samtidig sikre en personlig frihed, der betyder, at uanset om du spiser cheeseburgere eller tager ecstasy, så er det dit eget frie valg. Så længe du kun skader dig selv, er det ikke ulovligt.”