En norsk skilsmisse i familier med børn kan ikke gennemføres, før mor og far har siddet over for en mægler i mindst en time og talt om, hvordan de vil takle bruddet i forhold til børnene.

Mødet skal så vidt muligt munde ud i en aftale om, hvem der skal have børnene hvornår, og hvor de skal bo fast.

Den norske lov er interessant set i lyset af de seneste dages debat om det fortsat stigende antal konflikter mellem forældre, der bliver skilt. Blandt de mest komplicerede er sager, hvor forældre beskylder hinanden for skadelig adfærd over for barnet og derfor ikke vil acceptere, at ekspartneren bevarer retten til samvær med barnet.

Konfliktmægling er frivilligt i Danmark

I Danmark er konfliktmægling et frivilligt tilbud til alle forældre. Og selvom det ikke nødvendigvis kan forebygge alle kontroverser, har statsforvaltningerne set mange gode resultater med mægling.

I Statsforvaltning Syddanmark har man siden nytår kørt et særligt projekt med en slags skilsmisseskole, hvor forældre kan deltage i samtalegrupper og udveksle erfaringer med, hvordan man takler de forskellige uenigheder, der kan opstå.

"De første tilbagemeldinger er meget positive, så vi tror meget på det her. Forebyggelse er en retning, vi godt kunne tænke os, at man kiggede mere i," siger kontorchef i familieretsafdelingen Bente Koudal Sørensen.

Men trods forskellige, gode resultater landet over er direktør i Statsforvaltning Hovedstaden Niels Preisler tilbageholdende med at gøre det til en pligt for samtlige skilsmissesøgende:

"Det er vores erfaring, at konfliktmægling netop fungerer så godt, fordi begge parter frivilligt stiller op og tror på, at der er noget at arbejde med. Vi undlader helt mægling, hvis kun den ene part viser interesse, fordi det ganske enkelt ikke fører til noget," siger Niels Preisler.

De skandinaviske lande har ellers på de fleste andre punkter fulgt hinandens eksempler, når det gælder lov om skilsmisser.

I Norge vedtog man allerede i 2003 de ændringer, som vi i Danmark gennemførte fire år senere med forældreansvarsloven fra 2007: At det gennemgående princip i samværssager skal være "til barnets bedste". Og at der efter skilsmisse automatisk er fælles forældremyndighed, med mindre forældrene selv kan blive enige om en anden ordning. Tidligere afgjorde myndighederne sagen, hvis forældrene ikke umiddelbart kunne blive enige.

Flere højspændte skilsmissekonflikter

Ændringerne har i begge lande været medvirkende til, at konflikterne bliver flere og mere højspændte. Den norske regering registrerede blandt andet, at flere og flere skilsmissesager endte i retten. Og netop den udvikling fik nordmændene til at indføre tvungen konfliktmægling for at kunne tage flere af sagerne i opløbet, oplyser Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet i Oslo.

I Danmark var mægling faktisk en forudsætning for skilsmisse frem til 1990. Dengang kunne parrene vælge mellem verdslig mægling eller mægling hos en præst. I Norge ligger mæglingen som udgangspunkt i de offentlige familierådgivningskontorer, men mange benytter i stedet præster, advokater, socialrådgivere eller andre med en sundhedsmæssig eller socialfaglig uddannelse. Mægleren skal have en vis viden om de problemer, der kan opstå i forbindelse med børn og skilsmisser, for at blive godkendt.